What do you think?
Rate this book
Punktum
Mikkel Haslund blev journalist for at erobre de kvinder, der ventede for enden af en smuk sætning.
Men tiderne har lænket ham til net-redaktionen på et stort dagblad. Han er en forvirret, bedrevidende midaldrende mand, som er ved at blive kørt over af den tid, han lever i. Nettet har erobret hans elskede papiravis og fremtiden er overladt til redaktører, der tror at journalister skal skrive til flere platforme tre gange om dagen.
En dag trodser han sin unge kvindelige chef og rejser sig fra stolen for at rapportere fra virkeligheden. Her fyres små mænd af stærke kvinder for bagateller, ministre bringes til afgrundens rand og flygtningene invaderer Europa. Men det er et opgør, der får fatale konsekvenser, og det er ved at være deadline. For aviserne. For journalistikken. For ham selv.
Men tiderne har lænket ham til net-redaktionen på et stort dagblad. Han er en forvirret, bedrevidende midaldrende mand, som er ved at blive kørt over af den tid, han lever i. Nettet har erobret hans elskede papiravis og fremtiden er overladt til redaktører, der tror at journalister skal skrive til flere platforme tre gange om dagen.
En dag trodser han sin unge kvindelige chef og rejser sig fra stolen for at rapportere fra virkeligheden. Her fyres små mænd af stærke kvinder for bagateller, ministre bringes til afgrundens rand og flygtningene invaderer Europa. Men det er et opgør, der får fatale konsekvenser, og det er ved at være deadline. For aviserne. For journalistikken. For ham selv.
483 pages, Paperback
First published November 10, 2016
1 person is currently reading
14 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
May 6, 2017
Fantastisk bog! Jeg skal helt sikkert læse flere bøger af Olav Hergel
April 25, 2021
Det har taget mig længere tid end sædvanligt at overveje, hvordan jeg skulle forklare mine tanker om Punktum, uden overhovedet at blive klogere. Nu prøver jeg alligevel.
Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg lånte bogen som led i noget research, så jeg havde ikke andre forventninger end dem, som coveret skabte. Forsiden er det eneste ved bogen, jeg ikke bryder mig om, og er derfor selvfølgelig taknemmelig at følge efter.
Først og fremmest blev jeg positivt overrasket over sproget. Jeg er ikke tilhænger af et alt for poetisk sprog, men Olav Hergel rammer plet med skarpe og til tider virkeligt smukke vendinger. Der er så mange passager, som jeg ville have streget over med en overstregningspen, hvis ikke det havde været en biblioteksbog (og overstregninger, understregninger, noter i siden, æselører, etc. er ellers normalt helligbrøde i mine øjne). Metaforerne bliver aldrig søgte, og selv om det er på grænsen til poetisk, bliver det aldrig højttravende eller forstillet. Det er aldeles langt nede på jorden, hvor vi alle kan være med, og samtidig let og levende. Det er tydeligt, at forfatteren nyder at lege med sproget og har gjort det i en halv menneskealder. At forfatteren er journalist er ikke nødvendigvis garant for at flot sprog, men Olav Hergel rammer fuldstændig rent. Jeg er ... betaget. Det var en uventet oplevelse, som vækkede mental jubel fra allerførste kapitel.
Jeg blev ligeledes positivt overrasket over, hvor levende personerne virkede. Det gælder ikke kun dem, vi holder med, men også alle de andre. De er komplekse og har både gode og dårlige, halvgode og halvdårlige sider, hvilket naturligvis typisk kendetegner vores art, men knap så typisk kendetegner fiktive personer. Mikkel har klart dårlige sider, men jeg synes ikke, at han er i nærheden af at være så hellig, som både venner og fjender mener. Jeg nød faktisk, da han omsider sagde fra, omend det kunne have været gjort mere elegant. Det var ganske elegant gjort fra forfatterens side, og det var en af de scener, hvor jeg heppede lidt indvendig.
Punktum er langt fra en thriller, men spændingen er alligevel høj fra start til slut. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge bogen fra mig, til trods for at der ikke decideret var cliffhangere. Det er nok det, jeg har sværest ved at sætte ord på, for jeg kan ikke forklare, hvad der gjorde det så spændende. Jeg ved bare, at jeg var helt solgt. Der var ingen lange, kedelige passager, og der skete hele tiden nyt. Hver eneste scene drev plottet fremad, så trådene til sidst blev samlet, og der blev bundet en næsten perfekt sløjfe på dem. Næsten, fordi jeg aldrig helt fangede relevansen af historien om Bikita. Jeg havde regnet med, at den ville komme tilbage at bide Mikkel i halen, men i stedet gik luften bare lidt af den, uden den reelt blev brugt. Det er nok min eneste anke af bogen, for resten var tæt på perfektion.
Punktum er en af de bedste bøger, jeg har læst i årevis, og Olav Hergel ryger direkte ind på min top 10 over yndlingsforfattere. Det bliver et stort femtal herfra. ⭐⭐⭐⭐⭐
Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg lånte bogen som led i noget research, så jeg havde ikke andre forventninger end dem, som coveret skabte. Forsiden er det eneste ved bogen, jeg ikke bryder mig om, og er derfor selvfølgelig taknemmelig at følge efter.
Først og fremmest blev jeg positivt overrasket over sproget. Jeg er ikke tilhænger af et alt for poetisk sprog, men Olav Hergel rammer plet med skarpe og til tider virkeligt smukke vendinger. Der er så mange passager, som jeg ville have streget over med en overstregningspen, hvis ikke det havde været en biblioteksbog (og overstregninger, understregninger, noter i siden, æselører, etc. er ellers normalt helligbrøde i mine øjne). Metaforerne bliver aldrig søgte, og selv om det er på grænsen til poetisk, bliver det aldrig højttravende eller forstillet. Det er aldeles langt nede på jorden, hvor vi alle kan være med, og samtidig let og levende. Det er tydeligt, at forfatteren nyder at lege med sproget og har gjort det i en halv menneskealder. At forfatteren er journalist er ikke nødvendigvis garant for at flot sprog, men Olav Hergel rammer fuldstændig rent. Jeg er ... betaget. Det var en uventet oplevelse, som vækkede mental jubel fra allerførste kapitel.
Jeg blev ligeledes positivt overrasket over, hvor levende personerne virkede. Det gælder ikke kun dem, vi holder med, men også alle de andre. De er komplekse og har både gode og dårlige, halvgode og halvdårlige sider, hvilket naturligvis typisk kendetegner vores art, men knap så typisk kendetegner fiktive personer. Mikkel har klart dårlige sider, men jeg synes ikke, at han er i nærheden af at være så hellig, som både venner og fjender mener. Jeg nød faktisk, da han omsider sagde fra, omend det kunne have været gjort mere elegant. Det var ganske elegant gjort fra forfatterens side, og det var en af de scener, hvor jeg heppede lidt indvendig.
Punktum er langt fra en thriller, men spændingen er alligevel høj fra start til slut. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge bogen fra mig, til trods for at der ikke decideret var cliffhangere. Det er nok det, jeg har sværest ved at sætte ord på, for jeg kan ikke forklare, hvad der gjorde det så spændende. Jeg ved bare, at jeg var helt solgt. Der var ingen lange, kedelige passager, og der skete hele tiden nyt. Hver eneste scene drev plottet fremad, så trådene til sidst blev samlet, og der blev bundet en næsten perfekt sløjfe på dem. Næsten, fordi jeg aldrig helt fangede relevansen af historien om Bikita. Jeg havde regnet med, at den ville komme tilbage at bide Mikkel i halen, men i stedet gik luften bare lidt af den, uden den reelt blev brugt. Det er nok min eneste anke af bogen, for resten var tæt på perfektion.
Punktum er en af de bedste bøger, jeg har læst i årevis, og Olav Hergel ryger direkte ind på min top 10 over yndlingsforfattere. Det bliver et stort femtal herfra. ⭐⭐⭐⭐⭐
Read
March 19, 2022Emne: Ekstra Bladet ; Berlingske Tidende ; journalister ; pressen ; prostitution ; flygtninge ; politik ; spin
Da den hårdt pressede journalist Mikkel Haslund skriver historien om den fyrede gartner Arvid Nielsen, starter han en række begivenheder, der bringer ham til grænserne af journalistisk og menneskelig moral
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
Da den hårdt pressede journalist Mikkel Haslund skriver historien om den fyrede gartner Arvid Nielsen, starter han en række begivenheder, der bringer ham til grænserne af journalistisk og menneskelig moral
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
March 27, 2021
Historien med journalisten Mikkel Haslund som den gennemgående hovedperson er spændende som en krimi. Først fyres han fra Berlingske, hentes over til Ekstra Bladet, forlader dette i protest mod den manglende etik og ender som freelancer på Berlingske igen. Som læsere kommer vi ind bag historierne og ind i redaktionslokalerne, ind i journalistens etiske dilemmaer.
November 10, 2016
Anmeldelsen kan læses på Bognørden
Displaying 1 - 5 of 5 reviews