Jump to ratings and reviews
Rate this book

Krigen i Europas baggård

Rate this book
Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer?

Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag.
Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.
Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.

415 pages, Hardcover

Published April 4, 2016

3 people are currently reading
10 people want to read

About the author

Steen Ramsgaard

1 book1 follower

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
5 (20%)
4 stars
10 (40%)
3 stars
9 (36%)
2 stars
1 (4%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
Profile Image for Lars K Jensen.
170 reviews51 followers
June 5, 2016
"Hvorfor blev denne bog skrevet?" spørger Jyllands-Posten i sin anmeldelse. Og jeg må erkende, at jeg igennem læsningen af Ramsgaards bog har siddet med det samme spørgsmål. Og et andet spørgsmål: "Hvem er denne bog skrevet til?"

Jeg faldt over denne bog kort efter, jeg var færdig med Michael Dobbs aldeles fantastiske Sovjetunionens fald. Dobbs og Ramsgaard har nogle ting til fælles: De er begge journalister og har begge været udstationerede rapportere i de områder, de skriver om. Men forskellen er, at Dobbs har skrevet en fantastisk bog, det har Ramsgaard ikke.

Undertitlen lyder "Historien om Jugoslaviens sammenbrud". En mere rammende sætning havde noget været i retning af "Historier fra Jugoslaviens sammenbrud". For Steen Ramsgaard er glad for at fortælle historier. Der er masser af anekdoter, og misforstå mig ikke; jeg er vild med historier og anekdoter, men det kommer til at fylde for meget her.

Det store spørgsmål: Hvorfor
Jeg købte bogen for at blive klogere på, hvorfor Jugoslavien kollapsede. Jeg ville også gerne vide, hvorfor Balkan-området er sådan et 'kludetæppe' af nationaliteter, trosretninger og baggrunde. Det første spørgsmål besvarer denne bog sådan oookay-agtigt, mens det andet spørgsmål må søges besvaret andetsteds. Her drejer det sig mest om tiden under Tito, og Osmannerriget nævnes da fra tid til anden, men det er nærmest henkastet.

Jeg er nu i stedet gået i gang med Jugoslaviens sammenbrud af Anders Bjørn, og allerede i starten dedikerer han rigeligt med plads til at forklare, hvordan hele den højspændte situation kunne opstå. Jeg vil derfor anbefale, at man læser Bjørns bog (om ikke andet så kapitlerne om Jugoslaviens historie), inden man går i gang med Ramsgaard.

Uimodsagte kilder
Og når nu Ramsgaard er journalist, undrer det mig lidt, hvordan han bruger sine interviews i bogen. For det første sørger han altid for at deklarere sine interviews; hvornår talte han med kilden, hvordan, hvorfor etc. Og det er jo fint nok, hvis man læser en nyhedsartikel, men i en bog bliver det bare støj. Læg det i en fodnote eller liste over interviews/kilder bag i bogen.

Og kilderne får lov til at tale alt for meget og alt for uimodsagt. Om det er fordi, Ramsgaard er TV-journalist (hvor der typisk er en kilde på skærmen ad gangen), eller om årsagen er en anden, skal jeg ikke kunne sige. Men det er noget, som en vågen redaktør også bør fange. Og det rammer bogen på troværdigheden, når kilder fra forskellige lande modsiger hinanden uden at blive konfronteret med den andens modsigelse. Okay, det illustrerer, at der stadig er åbne sår i det tidligere Jugoslavien, men det fremstår enormt ukonstruktivt i bogen. Et eksempel er kapitlerne om Srebrenica; at bosniakkerne muligvis opgav/'ofrede' byen for at få land et andet sted, og den mulige franske forbindelse. Jeg bliver aldrig rigtig klar over, om der er noget om det - eller om det er enkeltpersoners fantaseren.

Jeg vil gerne anerkende det arbejde, der er lagt i bogen med de mange interviews (måske for mange?), men der er ikke rigtig take-off.

Noget andet, redaktøren også gerne måtte have taget fat i, er kortet i starten af bogen. Og i slutningen af bogen. For det er det samme kort. For det første kunne det ene kort have været fra 1991, mens det andet kunne have vist de tidligere Jugoslavien-landes grænser i dag. Noget andet er, at der er byer, som Ramsgaard bruger en del tid, energi og plads på i bogen, som ikke er på kortet. Det drejer sig blandt andet om Dubrovnik, Bratunac og Mostar - hvis ikoniske bro, så vidt jeg husker, end ikke bliver nævnt.

Og så er der steder, hvor billederne virker lidt malplacerede. Eksempelvis læser man på side 308 om Bosniens situation og genopbygning efter krigen - ledsaget af et billede fra 19. november 1991 fra den kroatiske by Vukovar, dagen efter byens overgivelse. Det giver ingen mening. Og Vukovar er i øvrigt heller ikke på kortet.

Vi taler altså om en bog, der har haft en separat billedredaktør, og en person er derudover krediteret for at stå bag kortene.

Tilbage til spørgsmålet om, hvem bogen er skrevet til. Den er i hvert fald ikke skrevet til mig. Efter endt læsning manglede jeg stadig svar på nogle af mine mest basale spørgsmål. Hvis Ramsgaard gerne ville fortælle om sit arbejde i Jugoslavien, så lad bogen handle om det - og lad læseren forstå, at det er det, bogen vil. Dobbs' måde at kombinere historiefortælling, storpolitik og sine egne betragtninger er (for mig) måden at gøre det på. I 'Krigen i Europas baggård' ender vi med en blød mellemvare, der ikke rigtig ved, hvad den vil.

Når jeg alligevel giver bogen 3 stjerner i stedet for 2 (som den nok fortjener), så skyldes det delen om landenes situation i dag og et kig ud i den mulige fremtid. Det er spændende at læse om, at der stadig er spændinger, og hvordan det går med landenes mulige optagelse i det forjættede land, EU. Her giver brugen af kilder fint mening, og forfatteren er ikke bange for at give en vurdering af de forskellige landes chancer. Desværre skal man igennem cirka 300 siders brostensbelagt "så gjorde jeg det, og så skete det", inden man kommer derhen.
Profile Image for Nikolai Tange.
30 reviews4 followers
July 3, 2025
Det er helt vildt svært at skrive en bog om Balkan. Men jeg synes, at Steen Ramsgaard har gjort det fremragende.

"Glemsel er ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget på Balkan, som er vigtigt for os i Nord- og Vesteuropa. Vores sikkerhedspolitiske fokus er nu rettet mod Ukraine og Rusland, men det må ikke få os til at overse begivenhederne på Balkan, hvor konflikterne langtfra er løst endnu. Her kan enhver tale om grænsedragninger eller rettigheder for mindretal være nok til at fremkalde alvorlige kriser, der kan ende med blodsudgydelser. Selv ikke den største optimist tør tro på, at Bosnien uden penge og pres fra EU og NATO ville være et fredeligt sted".

Tak for en fremragende historisk gennemgang og nuanceret fremsyn.
Profile Image for Lone Damgaard.
523 reviews11 followers
January 21, 2020
Jeg er ikke sikker på at denne bog gav mig et bedre indblik i baggrunden eller i særdeleshed skylden for brutaliteten under balkankrigene. Tilgengæld beskriver den, den utrolige komplekse situation som de fleste lande i Balkan stadig lever i. Det er en skrækkelig beskrivelse af had, ondskab og iscenesættelse men den er relevant og fylder meget den dag i dag. Absolut læseværdig og fyldt med interessante interviews med nøglepersoner fra krigens tid.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.