Der har altid været en af mine yndlings digtsamlinger. Har følt mig meget nært forbundet med den. Det gør jeg stadig, men det er næsten 20 år siden den udkom - og jeg kan mærke, at jeg ikke har adgang til den version af mig selv længere.
Jeg kan læse digtene. De er gode, synes jeg. Virkelig gode. Men jeg kan ikke huske, hvad jeg tænkte, læste og følte da de blev til.
Det er som at sidde med facitlisten til en test man ikke kan finde.
"Golden Delicious" er Mette Moestrups anden digtsamling, og den omhandler identitet, køn, muser, en metaforisk leg med æbler og ungdom. Titlen refererer til et, smagsmæssigt, kedeligt æble, som dog lyder af noget meget mere delikat, og i det hele taget blander Moestrup i "Golden Delicious" både finkultur og "lavkultur". Hun trækker således både på Sapfo, Rilke og Emily Dickinson, men også Sølvpil og Supermand. Skønt at intertekstualitet næsten altid er en kvalitet i lyrik, så skal man virkelig have et bredt kendskab til kunst og kultur for at læse denne digtsamling, og det overgik simpelthen mit niveau til tider. Jeg ved egentlig heller ikke, hvor imponeret jeg er over hendes skrivestil - men jeg glæder mig til at læse hendes andre digtsamlinger, da denne er den første af hendes, som jeg har læst.
Fem stjerner og masse af kærlighed til historien fortalt gennem "Sommerferien 1985". Færre stjerner til de andre, hvor mange af digtene synes til at handle mere om at namedroppe gamle digtere.