Svenstrup bygger ovenpå den store del af nyere forskning, der igen og igen viser, hvor stor en rolle det spiller, at vores mentale game er stærkt, hvis vi vil præstere vildere og højere.
Det kniber med referencer. Det har jeg det blandet med. Det kan hurtigt blive tungt at læse, hvis der skal refereres studier og universiteter - og enkeltstudier giver ikke meget underbygning uanset. Jeg savner mere, at Svenstrup giver et tip med hatten til de giganters skuldre han står på. Det får bogen til at fremstå en smule selvfed.
Selvom sproget er godt, længden er god og principperne gode, så kniber det dog med de sidste stjerner, da bogen ikke giver noget særlig konkret i værktøjsafdelingen. Det er unægteligt svært i en bog, der skal ramme bredt, men alligevel sad jeg noget skuffet tilbage over bogens sidste fjerdedel. Hvis man følger opfordringen om at hente Svenstrups app, finder man ud af, at der ikke er nogen træningsdel uden ekstra betaling. Det er ellers sådan det fremlægges i bogen - eller i hvert fald tvetydigt nok til at jeg tænkte det. Det er ærgerligt. For Svenstrup ved om nogen, at det ikke er materialet i sig selv, der gør forskellen. Det er dét, at man træner. Så jeg ville ønske der havde fulgt noget mere med i bogen.