En roman om opvækst på trods – ude på landet, et smukt sted, hvor der også gemmer sig et mørke. Om at overleve sin familie og en Tyrannosaurus Rex. En rystende kærlighedserklæring til en lillesøster.
Jeg er født og opvokset i Sydvestjylland; et sted, hvor man kommer langt med nysgerrighed, lærer om naturen og landbruget på en (s)ærlig måde. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan verden hænger sammen og har forsøgt at undersøge ting, jeg ikke forstod.
Min tilværelse har altid været organiseret efter praktiske principper – ting og mennesker skal forstås hvor de er, ikke kun læses i en bog. Der opstår en givende vekselvirkning og stor forståelse, hvis man kombinerer det praktiske og teoretiske (gerne i den nævnte rækkefølge). Men der er altid undtagelser, for eksempel har man nogle gange brug for en teoretisk viden for at kunne udføre en praktisk opgave – eller man kan have brug for en forhåndsviden, før man kan indgå i en bestemt kultur på dennes præmisser.
En forfatters fremmeste opgave er at kaste sig – med et oplyst sind – ind i nogle af samfundets problematikker, skrive om dem, hive dem frem i lyset; fremvise dem til læsere og lyttere, så de kan (for)undres og tale om tingene. Vi lever i en verden, der har brug for dialog, ikke flere sensationelle monologer fra forskellige meningsdannere.
I mit forfatterskab fokuserer jeg på den menneskelige psykologi i en naturvidenskabelig sammenhæng. Mine tekster er ofte en blanding mellem realisme og surrealisme: surreelrealisme.
For mig er det vigtigt at kunne kombinere de realistiske, virkelighedsnære oplevelser med fantasiens uendelighed. Mit liv er ikke interessant, det er først og fremmest mine værker, man skal læse og lytte til.
Mit forfatterskab er støttet af Statens Kunstfond i 2016, 2017 og 2018 til arbejdet med En vase i brystet og På sit yderste. Desuden har jeg været på tildelte skriveophold på Hald Hovedgaard og i Berlin.
I 2020 har jeg fået arbejdslegat til min næste roman, Havets tyngde.
I 2021 udkommer min roman i stykker, gå til grunde.
Siden 2012 har jeg arbejdet i forskellige musiske sammenhænge bl.a. med Røgsignal. I 2018 dannede jeg duoen Månedrøm sammen med guitarist Martin Lau, hvor vi kombinerer drømmende landskaber med oplæsning. Vi har indspillet mine bøger Står på tæer under vand og En vase i brystet som musiske lydbøger. Lige nu arbejder vi på en række nye numre.
Jeg er medlem af Dansk Forfatterforening og er næstformand i Lyrikergruppen.
Så smukt skrevet, at det smertefulde bare gør endnu mere ondt. Det er ikke nogen lang roman, men den rummer så mange følelser, at man må holde pause undervejs. Og nu vil jeg gå i gang med endnu en bog af samme forfatter.
Igen formår Daniel Boysen på paradoksal vis at lade en nøgtern fortæller indeholde så meget kærlighed, at historien bag de få ord bliver fuldstændig hjerteskærende.
Læsningen gik hurtigt og ordene fløj afsted lige indtil jeg var nødt til at lægge bogen fra mig. Mit hjerte kunne simpelthen ikke rumme mere. Jeg tog en pause fra den i et par dage og genoptog, da jeg følte fornyet styrke. Tanken om, at jeg med den sorg, der blev skabt i mig blot var bogens læser og hverken måtte nedskrive – eller værre endnu – gennemleve denne barndom, disse overgreb, er næsten ubærlig, men samtidig er det et også stærkt symbol på, hvilken terapeutiske (måske endda helende) effekt litteraturen og det at skrive kan have. Det er ikke kun indholdsmæssigt Daniel Boysen rammer sin læser, det er også rent sprogligt. Han kan noget helt særligt med ord; han leger med sproget og får på elegant og poetisk vis fortalt den hjerteskærende historie om en familie i opbrud. Læs hele anmeldelsen her: http://bookmeupscotty.blogspot.dk/201...