Manden som var tørstig

by Hubert Mingarelli, Anne Marie Têtevide (Translator)

Japan 1946. Hisao, en ung soldat, er lige stået af det tog, der ellers skulle have ført ham til hans forlovede, Shigeko. Men nu står han her, uden kuffert, drevet af en ubændig tørst, der må og skal slukkes med få dråber dug, før han kan fortsætte sin rejse. En tørst, som har plaget ham, siden han under krigen var indespærret i et bjerg i dagevis. Erindringerne fra krigen og savnet af soldaterkammeraten Takeshi hjemsøger hans tanker og drømme. Og imens vi får fortalt historien om krigen og slaget ved Peleliu, fortsætter Hisao sin jagt efter toget og den efterladte kuffert, som gemmer på gaven til Shigeko – et jadeæg indpakket i rødt silkepapir.

160 pages

First published January 3, 2014

Reviews

[Karsten Vestergaard · Rating 3 out of 5]

En fin kortroman af franske Hubert Mingarelli, sat i Japan kort efter anden verdenskrigs afslutning.

Soldaten Hisao er på vej til sin forlovede, Shigeko, men tørst driver ham til at stå af toget – der kører afsted uden ham.

Herefter følger man hans kamp for at genfinde den kuffert, han efterlod på toget, og som indeholder forlovelsesgaven til Shigeko – et jadeæg indpakket i rødt silkepapir.

Det er på overfladen plottet i ”Manden som var tørstig”, men samtidig med at Hisao forfølger kufferten, bliver hans tanker ved med at vende tilbage til slaget ved Peleliu og soldaterkammeraten Takeshi.

Krigen har ikke gjort Hisao bitter og kynisk – han fremstår som en lidt fortabt, stor dreng – men alligevel forstår man, at den har stjålet hans sjælefred.

Det er han ikke ene om, og de personer, han møder på sin vej, er også mærket af krigen. Mingarelli fortæller nok om sine personer til at de kommer til live, men bliver aldrig unødvendigt forklarende, og det er med til at gøre ”Manden som var tørstig” til en god læseoplevelse.

Der var dog et par ting, jeg savnede en forklaring på: Hisao kender udelukkende sin forlovede fra de breve, de har sendt hinanden. Det fik mig til at antage, at der var tale om et arrangeret ægteskab, men Hisaos familie bliver (mig bekendt) ikke omtalt med så meget som et ord. Jeg endte med at studse lidt over begge ting.

Derudover har jeg det lidt vanskeligt med skildringen af slaget ved Peleliu. Det er en ting, at Mingarelli koger selve kamphandlingerne ned til nogle få sider (i virkeligheden strakte kampene sig over to måneder), men det virker forkert, at han helt forbigår den fanatisme, der kendetegnede det japanske forsvar af Stillehavsøerne.

Både Hisao og vennen Takeshi fremstår således sært uberørte af den indoktrinering, der i virkelighedens verden drev de japanske styrker på Peleliu til at kæmpe til døden eller begå selvmord.

”War don't ennoble men, it turns 'em into dogs. It poisons the soul”, skrev James Jones. Den dimension mangler i Mingarellis fortælling, hvor der aldrig bliver sat spørgsmålstegn ved Hisaos moral eller (med)menneskelighed.

Når jeg så alligevel synes ”Manden som var tørstig” er en anbefalelsesværdig bog, så er det fordi, det primært er en roman om tiden efter krigen – og i den henseende er det en vellykket fortælling.

[Armelle Pin · Rating 4 out of 5]

Dans ce roman aussi puissant que poétique, Hubert Mingarelli évoque avec une rare élégance l'amitié entre hommes et le Japon meurtri par la guerre.
C'est ténu et tendu, pudique et cocasse, triste et chaleureux.

[K's Bognoter · Rating 4 out of 5]

Anmeldelse af den danske udgave:
Rørende portræt af en ung, japansk soldat på vej hjem fra krigen.
Læs hee anmeldelsen på K's bognoter: http://bognoter.dk/2015/08/21/hubert-...

[Kevin · Rating 4 out of 5]

Un roman qui désaltérera votre soif de lecture grâce à son histoire, et encore plus grâce à la plume de l'auteur.
Article : https://comaujapon.wordpress.com/2020...