Erling Jepsen er en dansk forfatter. Han startede som gymnasieelev med at skrive skolekomedier til sine skolekammerater og har siden skrevet mange høre- og skuespil og siden 1999 også romaner.
Denne bog starter virkelig sjovt. Man griner hjerteligt af skildringen af landsbylivet med en herlig mangfoldighed af genkendelige tossetyper. Desværre går det galt cirka halvvejs i bogen, da H.C. Andersen dukker op - og sidehistorierne kammer lidt over i en gang miskmask. Måske er jeg bare ikke klog nok til at holde styr på trådene. Men jeg manglede den store forløsning, som den første halvdel af bogen lagde op til. Sproget i bogen er dog hele vejen igennem lækkert, humoristisk og overskudsagtigt.
Jepsen lægger godt ud med skildringen af lokalsamfundets paradoksale møde med det fremmede, som man frygter og holder på afstand, mens man optager det i fællesskabet som noget man sammen distancerer sig fra. Halvt inde i romanen sker der et brud. Et ungt par forfølger H.C. Andersens spøgelse på en rejse, og her står jeg af. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogen sinde kommer til at læse de sidste 150 sider.
Det begynder godt, men stødt og roligt bevæger "Hjertets dannelse" sig, ned ad et rodet og lidt ligegyldigt spor. Erling Jepsen skriver som altid fint og poetisk, på sin helt egen let tilgængelige måde. Alligevel formår bogen aldrig at fange mig 100%.
Erling Jepsen er underfundig som altid. Jeg elsker hans lune humor, men jeg synes, det er synd, at H.C. Andersen bringes på banen som han gør. For mig ødelægger det noget af bogens charme og virker irrelevant. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om ideen kommer fra Midnight in Paris. Men under alle omstændigheder virker H.C. Andersens vandren rundt i Sønderjylland i 2004 forstyrrende for min glæde ved bogen.