Dagplejerne er lettere at gå til end Fiskerne og på samme tid mere nuanceret. Selv om Hans Kirks egen holdning ikke er svær at gennemskue, så bliver stort set alle personerne i det lille jyske samfund beskrevet på sympatisk manér, deres fejl og mangler til trods. Her er ingen klare venner eller fjender, ingen syndebukke. Der er bare mennesker, som oplever at verden forandrer sig og som hver især gør deres bedste for at leve det liv, de tænker er bedst ud fra de omstændigheder, de er i. Fiskerne brillerede ved at beskrive et for de fleste usædvanligt samfund, der går i stå. Dagplejerne brillerer ved det omvendte: at beskrive det almene, jævne liv i et samfund, der udvikler sig. Jeg glæder mig til at følge nogle af de mange mindeværdige personer i sidste bog i Kirks trilogi.