Er du stolt af mig, Joanna?

by Janne Teller

"Er du stolt af mig, Joanna?" er på en gang en tidløs og aktuel roman. Om idealisme, politik, kærlighed og magtmisbrug. Om hævn og retfærdigheden, der måske ikke altid findes.

Nogle tilfældige møder i Paris hvirvler en dansk FN diplomat ind i en desperat jagt på sandheden om hans datter Joannas død ved en fredsaktion i Mellemøsten nogle år tidligere. Nu står han i en ensomt beliggende fiskerhytte i Virginia, USA, med manden, der måske er skyldig, foran sig. I hånden har han en pistol. Skal han skyde eller ej? Findes der nogen retfærdighed for de døde? Hvis ja, hvor ligger den? Og hvis nej, hvad gør man så?

332 pages, Hardcover

First published October 4, 2024

About the author

Danish writer and essayist Austro-German origin.
Educated as a macroeconomist, Janne Teller worked for the United Nations and the European Union in resolving conflicts and humanitarian issues around the world, especially in Africa. She began writing fiction full time since 1995. She has lived in various parts of the world, such as Brussels, Paris, Copenhagen, Bangladesh, Tanzania and Mozambique. Now living in New York.
Janne Teller's literature, which consists mainly of novels and essays, always focuses on existential outlook on life and human civilization, which causes often controversial debates. Furthermore, it was thought that her work Intet (2000), which was initially banned, revolutionized the novel for youth, and became a worldwide success.

Reviews

[Luna Bacher · Rating 2 out of 5]

What the helli

Hejsa, dette er en personlig holdning meget farvet af min egen smag.

Nå, jeg må nok hellere uddybe. Først og fremmest tak til min søde svigerforældre for at købe mig bogen, undskyld at jeg ikk var fan hahhaa. I was rooting for you, we were all rooting for you.

Bogen handler om en diplomat, hvis datter er død. Han vil finde ud af, hvordan hun døde, mm. Den handler også om forældre der affinder sig selv med den rolle de nu spiller i deres børns liv og hvordan deres børn ser dem (i hvert fald ifølge mig).

Det var (desværre) meget mere interessant at læse om Janne Tellers eget liv som rådgiver for bl.a. FN. Måske er der en mening med galskaben, at hovedkarakteren er fanden-i-voldsk (ok, hans datter er lige død, måske det fair), og sexfikseret. Men jeg havde svært ved at komme over det, fordi jeg har en personlig vendetta mod irriterende hovedkarakterer. For mig, skygger det for meningen og plottet, og jeg kan ikke fokusere på andet.

Apropos plot, er pacingen simpelthen bare for langsom til mig. I get it, han er tynget af sorg, skal finde ud af en masse ting, men det gjorde bogen langsommelig. Kommer vi nogle steder hen?

Og hvorfor er det meste om Palæstina kogt ned til en bouillon?

Bogen har fine ideer - men jeg har svært ved at finde frem til, hvordan jeg skal bruge dem.

Til gengæld har jeg fået bekræftet en ting: jeg fucker stadig ikk rigtig med krimi.

Elsker dog "Intet", that is my baby. I miss her.
Glæder mig til at læse mere Janne Teller.

[Mae Lender · Rating 4 out of 5]

Mulle meeldib Telleri käekiri. Ei mingit liigset leelotamist ega uina-muinat. Üsna napid laused, aga täpsed ja õige varjundiga. Usutav ja kaasahaarav.

Mulle meeldivad ka ta teemade valikud. Need ei ole mugavad teemad. Õigupoolest näiteks seekord on teemavalik nii ebamugav, et ma ei ole näinudki nii kägistatud levikut instas. Ma muidugi tean, et tsitaadipostitused ei olegi kunagi nii populaarsed kui endast poolpaljalt piltide riputamine, aga ausalt, sellist "levikut" ei ole mu silmad veel kordagi näinud. Minu viga, kasutasin teemaviiteid.

Raamat leinast, süütundest... Jutustaja, isa, on diplomaat, kelle elu ja töö jaguneb Berliini ja Pariisi vahet, mõni aeg tagasi töötas ta ÜRO juures Lähis-Ida teemadega. Neli aastat varem on surnud tema tütar Joanna, meeleavaldusel seitsme meetri kõrgusel müüril, mille Iisrael on Läänekaldale ehitanud. Seda ühenaisemeeleavaldust kanti üle ka televisioonis ja nii sai ta Joannat jälgida neli päeva, mille noor naine müüril veetis. Ühel hetkel lülitati kaamerad välja ja järgmisel hetkel ei olnud Joannat enam seal üleval. Kas ta kukkus kurnatusest, hüppas ise või hoopis lasti ta maha... Küsimused jäid toona vastuseta, nüüd, leidnud juhuslikult ühe salapärase autori raamatu, leiab isa veidraid vihjeid ja kokkusattumusi enda ja oma tütre eluga ning asub taas vastuseid otsima. Selline õrnalt põnevikumaiguline lugu, aga see pole peamine.

Kui norida, siis lugu jooksis alguses väheke konarlikult. Tekkis pisuke segadus, kes on mina-jutustaja, kas see on kogu aeg üks, ja mis ajast täpsemalt jutt. Kuigi mulle kerge segadus ja krüptilisus ju meeldib, tundub ometi, et siin oli tasakaal natuke paigast ära. Siiski-siiski, küll peagi ree peale saab :) Veidi tekitas segadust ka lugeja ootuste üles kütmine, tunnistan, et see pinge kruvimine häälestas mind millekski... suuremaks, põrutavamaks. Lõpp oli veidi... meh.

Nii et jah, vastakad tunded seekord. Pigem olen lugedes kohanud, et üliäge lugu rikutakse ära nõrga stiiliga, seekord üllatuslikult vastupidi.

[CC · Rating 2 out of 5]

Fin - men meget vestligt farvet - research på Palæstina og besættelsen, og forfatteren ved en del om området, og opstiller nogle diskussionspointer, der tit opstår, når man taler med folk, der ikke ved mere end det, medierne videreformidler (f. eks at det skulle være en “konflikt der er tusinde år gammel”), men personligt har jeg svært ved romaner, der er belærende, fordi forfatteren har et ærinde. Nå ja, og så synes jeg det er provokerende at hun skriver “de besatte lande” (som i sig selv måske er en meget kluntet oversættelse af Occupied Palestinian Territories) og besættelsesmagten og ikke skriver Palæstina, eller “de besatte palæstinensiske områder”, og Israel i andet end “noterne” i midten, for det virker som whitewashing.
Desuden er jeg heller ikke meget for “du” formen, fordi den har tendens til at blive for grublende og gentagende for min smag.
Så to stjerner herfra fordi den bare ikke lige er mig.

[Petra (pszicholvaso) · Rating 4 out of 5]

🕊️ Janne Teller könyveit nem azért olvasom, hogy jól érezzem magam közben. Hanem a kínos-pontos témafelvetések és a végtelenül kényelmetlen kérdések miatt, melyekből Joanna történetében is akad bőseggel:

,,Mihez kezdesz mindazzal, ami igaz, és mégsem lehet kimondani?’’

,,Mennyit kell a világnak hallania még, mielőtt valóban elkezdi meghallani?’’

Fájdalmas, lírai utazásra indulunk egy apával, aki felnőtt lánya, egy emberjogi aktivista tragikus halálának körülményeit, előzményeit kutatja, foggal-körömmel, minden kapcsolatát és befolyását latba vetve. Ő mindent felkutat, Teller pedig mindent megír. A legszomorúbb, legkínzóbb, legsötétebb gondolatok és érzések is helyet kapnak. És nemcsak Joanna halála, hanem annak az ügynek a kapcsán is, amiért utolsó szívdobbanásáig küzdött: a Gázai övezet és az elhúzódó izraeli-palesztin konfliktus igazságtalanságai és borzalmai sem maradnak a szőnyeg alatt.

,,Megnevezni a megnevezhetetlent.
Leírni a leírhatatlant.’’