Forteltene er vindfølsomme, som beboerne. Ursula og Wolf – et par i deres næstbedste alder – har tumlet en del omkring, men er af nød omsider ved at slå ‘fastligger-rødder’ på en campingplads, med holdepunkter som hjemmelavet karrysild, blå dåseøl, schlagermusik og tordenkaffe. Så begynder det at sne. Det er, når det sner, tingene sker. Det ved enhver, der har overlevet en vinter på en campingplads et sted i Schwarzwald. Tag godt med tøj på og mød Ursula og de andre fastliggere, som langsomt kommer ud af sig selv og dermed hinanden ved.
Tomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han er uddannet fra Teaterskolen Centrum 1993, Gøglerskolen 1996, Forfatterskolen 1998 og Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Han har også virket som fotograf, gøgler, skuespiller og skribent for Dagbladet Information. Han er medlem af Dansk Forfatterforening, Danske Dramatikeres Forbund, Billedkunstforbundet, Kunstnersamfundet og Enhedslisten. Han er gift med Jan Lagermand Lundme.