Alice er fanget på Herskerens slot. Timme og Said er faret vild i et ukendt mørke. Lasse er på vej til Jernbjerget, hvor han skal laves om til et monster. Sammen med troldmanden Ivan sætter Alice nu alt ind på at redde sine venner. Men i baggrunden lurer noget stort og farligt. En mørk profeti om Den Store Undergang …
En ekstrem dyster serie med fantastiske illustrationer, den sætter Alice i eventyrland på spids, den er meget speciel og der er nærmest lidt gyser over den. Den er velskrevet, nervepirrende, uhyggelig, voldsom og drabelig. Den har en god beskrivelse. Det er dog ikke lige vores smag men flot lavet. Er sikker på der er et publikum til den. Valgte at læse serien, da bog 2 var med på Longlisten i feltet af nominerede bøger til årets fantasy pris.