Lån mig dine tænder

by Gustav Foss

Vi beklager på forhånd, at du ved at åbne denne bog vil stiftebekendtskab med alt andet end et yndigt land: Udkants-danskerne er ved at koge over af fremmedhad. Flygtningenekan ikke kende forskel på dit og mit. Dagpengemodtagerne vilhellere gå i opløsning end på arbejde. De udviklingshæmmede søger tilflugt i absurde fantasiverdener. Pædagogerne er tabt på gulvet og kan hverken samles op eller sættes på plads.

Men op af den rød-hvide mødding spirer en række karakterer,som vælger at bide tænderne sammen og gå deres egne veje idet danske kastesystem.
LÅ N MIG DINE TÆNDER balancerer mellem roman og novelle-samling, mellem socialrealisme og folkeeventyr, mellemtragedie og satire. Det er en finurlig fortælling om menneskerog dyr, der står i lort til halsen.

200 pages, Paperback

First published March 21, 2023

Reviews

[Kim andrea Brofeldt · Rating 5 out of 5]

Fremragende! Vildt og anderledes

[Anne-Mette Brandt · Rating 5 out of 5]

Fire helt igennem anderledes historier om mere eller mindre bekendte situationer.
Sproget er finurligt og overraskende, hændelserne bliver sat på spidsen grænsende til for meget og næsten chokerende.
Jeg var både godt underholdt og fik vækket nogle tanker, som gør, at bogen bliver hos mig længe.

[Bergur Johannesen · Rating 5 out of 5]

Sjældent er jeg blevet så forarget, så grundigt lamslået og underholdt, som da jeg læste denne bog.

Foss formår at ramme alle de rigtige tangenter fra tragikomikkens Steinway. Hans finurlige måde at flette vidt forskellige skæbneshistorier sammen og samtidig overraske med lyriske perler strøet i møget.

Fantastisk underholdning.

[Lasse Elmer · Rating 5 out of 5]

Fremragende novelle, med karakterer på kanten af samfundet. Gustav får med stor menneskelig indsigt, fremmanet personligheder, som alle indeholder sider, man kan identificere sig med. Kan varmt anbefales

[Lars Sardemann · Rating 4 out of 5]

Virkelig læseværdig debut! Havde en fest med den 🤓

[Kirstine Meyer Laursen · Rating 4 out of 5]

En virkelig tankevækkende samling af fire kortere fortællinger. På hver sin måde bliver der fortalt om de hjørner af Danmark, der tit er fokus på generelt. Alt fra hader til indvandrer, at nægte at tage på jobcentret, hvordan handicapområdet fungerer og socialpædagoernes vilkår. Alt i samlingen skal tolkes ud over de læste ord. Fortælling 1 var meget hård for mig, måske fordi det faktisk er en hund, der har hovedrollen.

Flere af historierne var relaterende og genkendelige, omend ikke i så voldsom grad som beskrevet, men man siger jo, at overdrivelse fremmer forståelse.

Hvis bogen skal nydes bedst, vil jeg anbefale at tage en af historierne af gangen og ikke flere ud i en køre. Jeg læste to af gangen, og fortælling 4 tabte mig lidt undervejs fordi nummer 3 var så interessant og særpræget. Den oplevelse tror jeg, at jeg havde været foruden hvis jeg havde læst en om dagen. Dog var det interessant for mig at læse en historie om Esbjerg fra et område i byen, jeg kender forholdsvis godt. Det gav noget ekstra til mig.

Føler snildt den her samling kunne bruges som undervisningsmateriale! En fin læseoplevelse der for mig balancerer perfekt mellem tragisk og satirisk. Jeg tænker stadig over samlingen nogle dage efter endt læsning!

[Melanie Damkjær Møller Hansen · Rating 4 out of 5]

I was oscillating between irritation and fascination when I read this hybrid between a novel and a collection of short stories. The author's audacity is fascinating, his penchant for kitschy humour is irritating, and so is his self-infatuation with his linguistic acrobatics.
When his attention is focused on dissecting and diagnosing social ills, his perceptiveness is nothing short of genius, effectively impaling the fissures in our collective psyche with a piercing precision. He reflects our biases and neuroses back at us with a fusion between intellectual acuity and unvarnished candour. But the frequency with which his clumsy wordplay and cheesy attempts at levity supplant genuine insight is distracting and sometimes overshadows the scathing social commentary that lies at the heart of his writing. The attempts at comic relief blur the impact of his critique, leaving me torn between my admiration for the underlying intellectual rigour and my frustration with his failure to consistently maintain a tone that does justice to his biting wit.
He is both brilliant and a self-aggrandizing showman. I'm impressed by his acumen, but I wish he would temper his bombastic tendencies with a little restraint. His self-absorption gets in the way of fully appreciating his intellectual firepower. I love it. I hate it. I sure won't forget it.