What do you think?
Rate this book
Kronos' drømme
Kronos’ drømme er en monstrøs global western; en fabulerende fortælling med knopskydende historier om blandt andre de tre kvinder Ella, Harriet og Fran, der i slutningen af 1800-tallet befinder sig i en diligence på vej mod nye verdener. Over mere end 500 sider udfolder der sig historier om livet i minebyen Whitlock med afstikkere til andre steder på jorden. Bizarre, dagligdags, bevægende, usædvanlige, lattervækkende og ekstremt blodige historier. Uformående cowboys og handlekraftige kvinder, malere og skuespillere, svindlere, drømmere, hvalfangere, præster og minearbejdere indgår i en kakofoni med alle deres fortællinger, lidenskaber, illusioner og bedrag. Alt imens samfund skyder op, og andre går til grunde og kun efterlader sig ruiner. I hvert et menneske, i hver en ting, i hver en krog af verden venter en historie.
Kronos’ drømme af Martin Larsen udkommer posthumt med efterord af Peter Højrup, René Jean Jensen og Janne Breinholt Bak, der har redigeret romanen færdig.
Kronos’ drømme af Martin Larsen udkommer posthumt med efterord af Peter Højrup, René Jean Jensen og Janne Breinholt Bak, der har redigeret romanen færdig.
530 pages, Paperback
Published May 30, 2023
3 people are currently reading
26 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
August 3, 2023
Helt særlig oplevelse, den her; ikke rigtig sammenligneligt med noget andet jeg kan komme på. Bagsideteksten kalder den en 'monstrøs, global western', og det virker ret præcist - monstrøs fordi bogen er på over 500 sider, western fordi vi især er i og omkring minebyen Whitlock i Colorado engang midt i det forrige århundrede, global fordi vi også er på arkæologiske udgravninger i Mexico, med landskabsmalere i Tyskland, i en religiøs-erotisk enklave på østkysten, med hollandske samuraier i Japan.
Men en western er normalt også en genre hvor plottet driver værket, og det er *ikke* tilfældet for Kronos' Drømme. Man skal nok endda bøje definitionerne lidt for at kalde det en roman. Et korværk, måske? En kakofoni? Kronos' Drømme består er et væld af historier, digte, prædikener, rejsebeskrivelser og brevvekslinger; et kolossalt persongalleri, historier der bliver sat i søen for så at blive samlet op igen flere hundrede sider fremme - eller slet ikke. Historier der væver sig ind og ud af hinanden. Det giver ikke mening at referere handlingen, for den er der dårligt nok. Et kapitel kan være et ultravoldeligt, Blood Meridian-agtigt ridt gennem kaoset efter Borgerkrigen, det næste følge en hvalfangerekspedition der fanges i isen og ender som kannibaler, det næste igen en minestrejke i Whitlock med politiske taler, undergrundsaviser, kinesiske strejkebrydere og opiumsbuler. Alt sammen skrevet i et fantastisk, snurrigt sprog der skifter og muterer alt efter om det kommer ud af munden på en forsagt cowboy eller en vækkelsesprædikant, og visse steder med huller og noter i teksten hvor Larsen ikke nåede at gøre den færdig (min favorit: 'Ben møder en kvinde…Woodhull? Et hav af limonade her?').
Jeg ved ikke helt hvordan man bedst læser Kronos' Drømme. Tager man den i et stræk er den voldsom, monstrøs, udmattende; bider man den over misser man måske nogle af de sammenhænge der trods alt er på tværs af kapitlerne. Jeg vil påstå at man også bare kan åbne dem på et tilfældigt kapitel og se om der er noget der fanger. Jeg synes i hvert fald man skal give den et skud.
Men en western er normalt også en genre hvor plottet driver værket, og det er *ikke* tilfældet for Kronos' Drømme. Man skal nok endda bøje definitionerne lidt for at kalde det en roman. Et korværk, måske? En kakofoni? Kronos' Drømme består er et væld af historier, digte, prædikener, rejsebeskrivelser og brevvekslinger; et kolossalt persongalleri, historier der bliver sat i søen for så at blive samlet op igen flere hundrede sider fremme - eller slet ikke. Historier der væver sig ind og ud af hinanden. Det giver ikke mening at referere handlingen, for den er der dårligt nok. Et kapitel kan være et ultravoldeligt, Blood Meridian-agtigt ridt gennem kaoset efter Borgerkrigen, det næste følge en hvalfangerekspedition der fanges i isen og ender som kannibaler, det næste igen en minestrejke i Whitlock med politiske taler, undergrundsaviser, kinesiske strejkebrydere og opiumsbuler. Alt sammen skrevet i et fantastisk, snurrigt sprog der skifter og muterer alt efter om det kommer ud af munden på en forsagt cowboy eller en vækkelsesprædikant, og visse steder med huller og noter i teksten hvor Larsen ikke nåede at gøre den færdig (min favorit: 'Ben møder en kvinde…Woodhull? Et hav af limonade her?').
Jeg ved ikke helt hvordan man bedst læser Kronos' Drømme. Tager man den i et stræk er den voldsom, monstrøs, udmattende; bider man den over misser man måske nogle af de sammenhænge der trods alt er på tværs af kapitlerne. Jeg vil påstå at man også bare kan åbne dem på et tilfældigt kapitel og se om der er noget der fanger. Jeg synes i hvert fald man skal give den et skud.
Displaying 1 of 1 review