What do you think?
Rate this book
Den kongelige gæst
Publié pour la première fois séparément des autres récits, ce texte évoque le bouleversement apporté par un étranger dans le mécanisme d'une vie que l'on croyait à jamais réglée. L'auteur a reçu le prix Nobel de littérature en 1917.
- GenresNobel PrizeDenmark
127 pages
First published January 1, 1908
2 people are currently reading
61 people want to read
About the author
Henrik Pontoppidan
122 books86 followersAwarded the Nobel Prize in Literature in 1917 "for his authentic descriptions of present-day life in Denmark." (Award shared with Karl Gjellerup.)
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
May 21, 2012
Blurb
Six years after their wedding, Arnold and Emmy are as in love as ever and want for nothing in their country lives save for the occasional visit from their city-dwelling relatives. When they learn at the last minute that their guests will not be able to stay with them during the Carnival, they decide to make the most of it and spend a quiet evening relaxing.
Then a stranger, the so-called Prince of Carnivals, arrives begging a room for the night. It quickly becomes apparent that this is no ordinary man and his carnival madness threatens to be their undoing…
Review
After years of openings that start with snow (or other forms of pathetic fallacy), it was wonderful to begin by reading a wry observation on country vs. city life and the way in which each is viewed by the other. It’s a nice hook to start the story on and it works very well as the yarn unravels.
Pontoppidan has a beautiful way of bringing characters to life through the smallest of details and the off-the-cuff remarks that they make. We know just how deeply in love his happily in love couple are from the first. Furthermore, the story opens with them being peaceful and ‘we know we love each other’, something that has been sorely lacking in several of the romance stories I’ve read recently.
This is an exploration of the strange and sometimes surreal, although I wasn’t entirely convinced by the revelations centred around the Prince of Carnivals. Then again, I wasn’t entirely satisfied with that element in An Inspector Calls until I’d read it several times. The realistic elements in The Royal Guest, such as the couple’s changing attitudes to each other and their interaction with other people who live in their town get a thumb’s up though for feeling realistic and developing at a steady pace that captured my attention for the duration of the story.
Overall
This is the perfect book to introduce yourself to Danish Literature with: it’s perfectly balanced and examines love, forgiveness, trust and the unexpected in an interesting way. The only element I’m not wild about is who the Prince of Carnivals is. But that is just me needing to know all the answers. ;)
Six years after their wedding, Arnold and Emmy are as in love as ever and want for nothing in their country lives save for the occasional visit from their city-dwelling relatives. When they learn at the last minute that their guests will not be able to stay with them during the Carnival, they decide to make the most of it and spend a quiet evening relaxing.
Then a stranger, the so-called Prince of Carnivals, arrives begging a room for the night. It quickly becomes apparent that this is no ordinary man and his carnival madness threatens to be their undoing…
Review
After years of openings that start with snow (or other forms of pathetic fallacy), it was wonderful to begin by reading a wry observation on country vs. city life and the way in which each is viewed by the other. It’s a nice hook to start the story on and it works very well as the yarn unravels.
Pontoppidan has a beautiful way of bringing characters to life through the smallest of details and the off-the-cuff remarks that they make. We know just how deeply in love his happily in love couple are from the first. Furthermore, the story opens with them being peaceful and ‘we know we love each other’, something that has been sorely lacking in several of the romance stories I’ve read recently.
This is an exploration of the strange and sometimes surreal, although I wasn’t entirely convinced by the revelations centred around the Prince of Carnivals. Then again, I wasn’t entirely satisfied with that element in An Inspector Calls until I’d read it several times. The realistic elements in The Royal Guest, such as the couple’s changing attitudes to each other and their interaction with other people who live in their town get a thumb’s up though for feeling realistic and developing at a steady pace that captured my attention for the duration of the story.
Overall
This is the perfect book to introduce yourself to Danish Literature with: it’s perfectly balanced and examines love, forgiveness, trust and the unexpected in an interesting way. The only element I’m not wild about is who the Prince of Carnivals is. But that is just me needing to know all the answers. ;)
March 21, 2017
Que ces nouvelles sont captivantes ! Je regrette de ne pas avoir découvert la plume de l'auteur plus tôt ! Une écriture à la fois riche et simple nous offre des intrigues intéressantes, parfois traversées d'instants poétiques.
December 13, 2025
Uma boa série de contos à volta dos principais temas de Pontoppidan, o amor e a igreja
July 21, 2023
Den kongelige Gæst smyger sig rigtig fint ind i landskabet mellem Blicher og Blixen, en kærlighedstragedie fra det jyske bøhland med fantastiske elementer. Det er let at se de mytologiske perspektivlinjer til Adam og Eva og syndefaldet, men for mig er det det realistiske ægteskabsdrama, som følger i hælene på Prins Karnevals absurditet, der gør indtryk.
August 23, 2020
Den kongelige gæst og andre noveller og skitser indeholder en rækker noveller eller korte romaner.
Det store spøgelse - om den unge pige, Grethe, der tjener hos præsten, og da hun en aften har sneget sig ud ad vinduet for at mødes med sin kæreste og kommer hjem og finder vinduet haspet indefra samt præsteparret siddende oppe for at vente, driver hun i nattemørket først hjem mod sine forældres lille husmandssted. Hun tør ikke banke dem op, hun tør ikke gå hjem til præstens, og sikker på sin fordømmelse - skønt hun intet utugtigt har gjort - drives hun til vanvid og drukner sig selv.
Minder - om forfatteren, der vender tilbage til sin barndoms Randers og mindes om sin barndoms sværmeri for Elvira, der var så skøn og havde mange bejlere. Da hun er blevet forlovet med den latterlige magister (som var først til at fri) og derpå bejles til af en løjtnant, tager hun sit eget liv i skam over dette. Hun selv har intet utugtigt gjort.
Nattevagt - om den stærkt kritiske og “radikale” danske kunstner Hallager, der i Rom gifter sig med datteren af en spidsborger. Til at begynde med er det ren idyl, men efterhånden må han opdrage på Ursula, der er alt for livlig og kærlig. Til sidst dør hun af en hjerneblødning, Hallager vender hjem til København og gifter sig med sin elskerinde, der nok nærmest var prostitueret førhen.
Den gamle Adam - om den unge forfatter, der på en ferierejse til Fyn observerer en lidt ældre assessor, først ved hans kærlige afsked med hustru og børn på kajen i København, siden på et badehotel, hvor han er blevet forelsket i en ung, frodig og livsglad dame. Forfatteren er forarget. Han selv møder en ung smuk pige, som viser sig at have klumpfod. Da han forsøger at lægge billet ind hos hende, viser det sig, at hun - modsat hans forventninger - allerede er hemmeligt forlovet. Da han senere får at vide, at assessoren har ladet sig skille, er han meget kritisk over for det at følge sine erotiske længsler.
Thora van Deken - hovedpersonen har været gift med en godsejer, der imidlertid har ladet sig skille fra hende for at gifte sig med en yngre og mere tiltrækkende kvinde. Godsejerinden har i sin barndom oplevet, at hendes mor blev sat på gaden uden noget at leve af. Da den unge kvinde er død, bliver godsejeren alvorligt syg, og han beslutter - stærkt opfordret af svogeren - at overlade godset til en stiftelse. Da han ligger for døden, vender hans tidl. kone tilbage, og før han dør, viser han hende sit testamente, som hun dog skaffer af vejen. Hun overtager magten over godset men anklages for at have bortskaffet testamentet. Hun sværger på sin uskyld. Da nu også hendes datter dør - som en følge af, at moren har sørget for at skaffe den sympatiske kapellan af vejen - vælger hun dog at tilstå og gå i fængsel.
Borgmester Hoeck og hustru - om den dygtige og anerkendte jurist fra København, der har giftet sig med den livfulde Anne Marie fra Randers. Efterhånden bliver han jaloux, hver gang de er til selskab, fordi hans kone smiler og taler med andre mænd. I jalousi vælger han at overtage borgmesterposten i Randers for at komme væk fra selskabslivet i København, og i særdeleshed en vis jurist. Da deres halvstore datter en dag kommer hjem med æbler, hun har fået af en dreng, sender han hende på kostskole. Borgmesterens sygelige jalousi gør hans kone syg, og han går og venter på, at hun skal dø.
Den kongelige gæst - et ungt lægepar i en lille jysk landsby får en fastelavnsaften fremmed besøg. En herre i fint tøj får husly en aften og vender huset på den anden ende. Han kalder sig Prins Karneval, spiller musik, spiser og drikker med værtsparret, som han har fået til at klæde sig i deres bedste selskabstøj. Da lægen på et tidspunkt aer sin kone se opslugt på den fremmede, bryder hans jalousi ud og deres ægteskab er ved at vakle.
Jeg er noget overrasket over, hvilket fokus Pontoppidan i alle disse historier har så megen fokus på den kvindelige seksualitet. Jeg synes, man skal være endog meget imødekommende for at fortolke det derhen, at han er kritisk over for, hvordan hans mandlige figurer fordømmer og forsøger at knægte deres koner og kæresters “livfuldhed”. På mig virker det, som om han selv mener, at kvinders seksualitet er farlig!
Det store spøgelse - om den unge pige, Grethe, der tjener hos præsten, og da hun en aften har sneget sig ud ad vinduet for at mødes med sin kæreste og kommer hjem og finder vinduet haspet indefra samt præsteparret siddende oppe for at vente, driver hun i nattemørket først hjem mod sine forældres lille husmandssted. Hun tør ikke banke dem op, hun tør ikke gå hjem til præstens, og sikker på sin fordømmelse - skønt hun intet utugtigt har gjort - drives hun til vanvid og drukner sig selv.
Minder - om forfatteren, der vender tilbage til sin barndoms Randers og mindes om sin barndoms sværmeri for Elvira, der var så skøn og havde mange bejlere. Da hun er blevet forlovet med den latterlige magister (som var først til at fri) og derpå bejles til af en løjtnant, tager hun sit eget liv i skam over dette. Hun selv har intet utugtigt gjort.
Nattevagt - om den stærkt kritiske og “radikale” danske kunstner Hallager, der i Rom gifter sig med datteren af en spidsborger. Til at begynde med er det ren idyl, men efterhånden må han opdrage på Ursula, der er alt for livlig og kærlig. Til sidst dør hun af en hjerneblødning, Hallager vender hjem til København og gifter sig med sin elskerinde, der nok nærmest var prostitueret førhen.
Den gamle Adam - om den unge forfatter, der på en ferierejse til Fyn observerer en lidt ældre assessor, først ved hans kærlige afsked med hustru og børn på kajen i København, siden på et badehotel, hvor han er blevet forelsket i en ung, frodig og livsglad dame. Forfatteren er forarget. Han selv møder en ung smuk pige, som viser sig at have klumpfod. Da han forsøger at lægge billet ind hos hende, viser det sig, at hun - modsat hans forventninger - allerede er hemmeligt forlovet. Da han senere får at vide, at assessoren har ladet sig skille, er han meget kritisk over for det at følge sine erotiske længsler.
Thora van Deken - hovedpersonen har været gift med en godsejer, der imidlertid har ladet sig skille fra hende for at gifte sig med en yngre og mere tiltrækkende kvinde. Godsejerinden har i sin barndom oplevet, at hendes mor blev sat på gaden uden noget at leve af. Da den unge kvinde er død, bliver godsejeren alvorligt syg, og han beslutter - stærkt opfordret af svogeren - at overlade godset til en stiftelse. Da han ligger for døden, vender hans tidl. kone tilbage, og før han dør, viser han hende sit testamente, som hun dog skaffer af vejen. Hun overtager magten over godset men anklages for at have bortskaffet testamentet. Hun sværger på sin uskyld. Da nu også hendes datter dør - som en følge af, at moren har sørget for at skaffe den sympatiske kapellan af vejen - vælger hun dog at tilstå og gå i fængsel.
Borgmester Hoeck og hustru - om den dygtige og anerkendte jurist fra København, der har giftet sig med den livfulde Anne Marie fra Randers. Efterhånden bliver han jaloux, hver gang de er til selskab, fordi hans kone smiler og taler med andre mænd. I jalousi vælger han at overtage borgmesterposten i Randers for at komme væk fra selskabslivet i København, og i særdeleshed en vis jurist. Da deres halvstore datter en dag kommer hjem med æbler, hun har fået af en dreng, sender han hende på kostskole. Borgmesterens sygelige jalousi gør hans kone syg, og han går og venter på, at hun skal dø.
Den kongelige gæst - et ungt lægepar i en lille jysk landsby får en fastelavnsaften fremmed besøg. En herre i fint tøj får husly en aften og vender huset på den anden ende. Han kalder sig Prins Karneval, spiller musik, spiser og drikker med værtsparret, som han har fået til at klæde sig i deres bedste selskabstøj. Da lægen på et tidspunkt aer sin kone se opslugt på den fremmede, bryder hans jalousi ud og deres ægteskab er ved at vakle.
Jeg er noget overrasket over, hvilket fokus Pontoppidan i alle disse historier har så megen fokus på den kvindelige seksualitet. Jeg synes, man skal være endog meget imødekommende for at fortolke det derhen, at han er kritisk over for, hvordan hans mandlige figurer fordømmer og forsøger at knægte deres koner og kæresters “livfuldhed”. På mig virker det, som om han selv mener, at kvinders seksualitet er farlig!
This entire review has been hidden because of spoilers.
May 27, 2017
Ce livre qui fait partie de la Collection des Prix Nobel de Littérature (lancée au debut des années 1960) est un petit bijou. Le but de l'Éditeur était d'offrir un volume au public francophone avec des contes, des poems ou un roman pour chaque Lauréat à partir du premier (Sully Prudhomme) en 1901. Le choix de l'échantillon dans le cas de Pontoppidan semble être la disponibilité en français. Il n'y a aucune autre logique qui réunit les quatres nouvelles dans ce receuil. Malgré cette approche opportuniste, le volume est une grande réussite. Il plaira certainement aux québeciois qui vont y voir le reflet de leur société pendant le "temps des curés".
Pontippodan dresse un portrait superbe de la société danoise rurale au debut du vingtième siècle Avec la collaboration des bienspensants le clergé luthérien imposant un conformisme sans pitié aux pauvres danois. Il y a des membres des professions libéraux qui croient que le Danemark tire en arrière sur le plan intelletuelle, culturelle et économique mais ceux qui s'opposent au statut quo paient un prix terrible. Pontippodan dont le père était un pasteur progressiste est outré. À ces yeux le rôle de l'église est de promouvoir le progrès et non de s'y opposer.
On trouve une variété de styles dans ce livre. "Le visiteur royal" est une conte surnaturelle qui soutient la thèse que le désir est l'élément clé d'un marriage heureuse. "L'ours" est une fable où les chefs de l'église Luthérien chasse un curé qui essaie mettre l'amour au centre de leur religion. "Le Bourgmestre et sa femme" est une analyse de la guerre des sexes brillament réussie dans la tradition de Strindberg.
La meilleur nouvellee est "Jeune amour" qui raconte l'histoire de deux femmes qui sont les victimes des actes d'hommes et des normes d'une société phallocrate. "Jeune amour" fait penser aux romans de John Irving, car les événéments sont racontés par un homme qui a beaucoup de sympathie pour les femmes mais qui est incapable de venir à leurs secours.
Pontippodan dresse un portrait superbe de la société danoise rurale au debut du vingtième siècle Avec la collaboration des bienspensants le clergé luthérien imposant un conformisme sans pitié aux pauvres danois. Il y a des membres des professions libéraux qui croient que le Danemark tire en arrière sur le plan intelletuelle, culturelle et économique mais ceux qui s'opposent au statut quo paient un prix terrible. Pontippodan dont le père était un pasteur progressiste est outré. À ces yeux le rôle de l'église est de promouvoir le progrès et non de s'y opposer.
On trouve une variété de styles dans ce livre. "Le visiteur royal" est une conte surnaturelle qui soutient la thèse que le désir est l'élément clé d'un marriage heureuse. "L'ours" est une fable où les chefs de l'église Luthérien chasse un curé qui essaie mettre l'amour au centre de leur religion. "Le Bourgmestre et sa femme" est une analyse de la guerre des sexes brillament réussie dans la tradition de Strindberg.
La meilleur nouvellee est "Jeune amour" qui raconte l'histoire de deux femmes qui sont les victimes des actes d'hommes et des normes d'une société phallocrate. "Jeune amour" fait penser aux romans de John Irving, car les événéments sont racontés par un homme qui a beaucoup de sympathie pour les femmes mais qui est incapable de venir à leurs secours.
December 5, 2017
Essa história merecia ser mais lida. É das melhores que eu já li.
Displaying 1 - 7 of 7 reviews