"Handlingen i denne kriminalfortælling er henlagt til kunstnerrestauranten ,„Ølgården", og de optrædende er en
maler med grønt hår og bøjelig parafin-næse, blød som modellervoks, en biseksuel kritiker med nellikeduft i håret, en åndelig
teosofisk darne med lange frynser på ærmerne (hun dør i ånden den syvogtyvende december, men rumsterer skrækkeligt videre i kødet både på gader og i stræder til stort besvær for de unge genier, hun kaster sin kærlighed på) og endelig jeg-personen, der høfligt, men bestemt udtaler sin dybe lede ved samtlige andre personer i bogen.
Alene for disse fire menneskeskildringers skyld bør Scherfig berømmes. Han lader maleren med det grønne hår omvende sig til afholdsbevægelsen (godt med interview i bladene, og så til Oxfordbevægelsen (lige så godt med interviews i bladene) ; han bekender, så det drøner over hele Fyn; fra makaber maler med kirkegårdsmotiver f oivandles han til patriotisk maler med forkærlighed for julesne." – Tom Kristensen
Hans Scherfig was a renowned Danish author and artist.
His most famous works of literature include Det Forsømte Forår (Stolen Spring), Frydenholm, Idealister (Idealists), and Skorpionen (The Scorpion), the last of which was published in over 20 countries. He is also well-known for his distinctive Naivist lithographs which depict jungle and savanna scenes that owe something to Henri Rousseau, and various drawings and paintings with satirical, political, and biblical subject matter.
Central to Scherfigs work was his life-long political engagement. Already in his early years he became a dedicated communist and remained so until his death in 1979.
Because of this Scherfig was imprisoned by the Nazi German military occupation forces in Denmark during WWII. During the Cold War, Scherfig intensified his critical attitude against the USA.
Man kan glæde sig til sin død, blive slået ihjel af en gal maler eller drikke en halv liter fløde til frokost. Og hvis man vil være lykkelig, kan man flytte til Svendborg og drikke Provstindens gode gamle solbær-rom eller munkelikør til lyden af de svenske julesange.
Højlydte grin fandt sted under min læsning, men lårklask formåede scherfigh ikke at fremkalde. Dog stimulerede bogen mig ikke på andre måder. Læt at læse.