Danish writer and journalist. His novels are mainly about the middle and upper classes in the post war time and up until the 1980s. The books are mainly about people who has some problems finding their place in the world and their feelings, e.g. homosexuality. Kampmann was homosexual himself, although he was married for many years and had two children. In 1988, he was killed at his beach house on Læsø by his lover.
Vi nærmer os året 1970 i tredje bind af Christian Kampmanns romankvartet Familien Gregersen. Der vel nok er det tætteste, man finder på Lise Nørgaards Matador i dansk romankunst. Kampmann jonglerer uhindret med et overvældende persongalleri, hvoraf hver enkelt fremstår lysende troværdigt.
Bogen er i høj grad båret frem af dybt realistiske dialoger mellem familiens medlemmer. Faste talemåder går igen, på en måde der får hver enkelt karakter til at virke som et lyslevende menneske, som når faren afslutter en hver større erklæring med frasen "det var ordene", eller når den ældste søn Erik langsomt men umiskendeligt overtager farens højstemte men samtidig joviale vokabularium.
Rene Linjer begynder med et hvirvlende bryllup mellem den yngste Gregersen-datter, den ambitiøse journalist Maj og hendes tilkomne rigmanden Sixten Terne, og de to er måske de eneste, der for alvor virker til at nyde livet, godt hjulpet på vej af materiel velstand.
De andre Gregersen-børn kæmper med samtidens mange forskellige samlivsformer, og synes ofte fangne midt i mellem det store opgør med forældre-generation og de nye blomsterbørns ønsker om protest og fri kærlighed. Og hos forældregeneration er alting også i opløsning, da moren og faren skal skilles med store følelsesmæssige omvæltninger til følge, og ja tragiske konsekvenser for særligt farens tidligere elskerinde veninden Tjumse. Netop kærligheden i alle dens konstellationer fylder næsten alt i Kampmanns Univers. Hvor meget kan et forhold bære? Hvordan kan man holde af hinanden på nye og anderledes måder uden at såre?
Erik sidder fastlåst i et dobbelt-familieliv til både den svært-manipulerende Kirsten og den kærlige Marianne, der begge trods åbenhed på overfladen, kæmper med at håndtere situationen. Bos elsker Jakob har fortalt sin kone Helle om sin sexualitet og de tre prøver nu at bygge en anderledes relation op, dog med den i stignede grad ensomme Bo lidt på sidelinjen. Karen leger husmoder for den bundjyske Jes, der på sin side ønsker sig at bo i kollektiv, og har svært ved at behandle hende med respekt.
Opremset her kan det virke overvældende med historiens mange plotlinjer, men på skrift er Rene Linjer både letlæst og letforståeligt et bomstærkt generationsportræt, af en generation der kæmper med kærlighed og samfundsforandringer og med at finde sine egne ben at stå på.