Nene La Beet's Reviews > Profeterne i Evighedsfjorden

Læste for nylig Leines Valdemarsdag, som jeg overhovedet ikke var vild med. Havde derfor slet ikke planlagt at læse mere af ham. Men min søde og meget litterære nabo insisterede på, at denne er så væsensforskellig fra Valdemarsdag, at jeg var nødt til at give den en chance. Men hun havde selv lånt bogen af en anden, så jeg kunne kun have den i en uge. Og hvilken uge - fantastisk undskyldning for at sidde i solen/skyggen og læse i timevis...

Jeg har en svaghed for historiske romaner, men de skal kunne andet og mere end male et billede af tidligere tider. Jeg skal kunne tro på, at de ydre rammer beskrives så historisk korrekt som muligt, og jeg skal kunne tro på selve historien. Her er begge disse krav fuldstændig opfyldt.

Grønland er for mig, som sikkert for mange danskere, et alt for ubeskrevet blad i forhold til vores nære relationer og den skyld, vi nok burde føle, men som de fleste af os nok netop ikke føler? Bogen her ripper op i vores pinagtige fortid, men gør det på en lun og nærværende måde. Man kan jo ikke undre sig over, at det var opportunister, småtosser og religiøse fantaster, der kunne finde på at tage derop (alene rejsen ville helt sikkert have taget livet af mig - eller i hvert fald frataget mig livsmodet) - og at det derfor måtte gå derefter. Når det samtidig beskrives, hvad der i øvrigt var at tage sig af hjemme i Danmark, så svimler det nærmest for en!

Jeg føler mig beriget, underholdt og klogere efter læsningen. Mere kan man vel næppe ønske sig.