Pernille's Reviews > Frejas Blod

Frejas Blod by Martin Holmslykke
Rate this book
Clear rating

by
115016480
's review

it was amazing
bookshelves: 2020

En virkelig spændende krimi i bedste "Dan Brown stil".
"Frejas Blod" af skrevet af Martin Holmslykke og er første del af en planlagt trilogi, hvor del 2 (Frejas Vinger) udkommer i næste uge.

Vi følger Christopher Kingo, som sammen med en tidligere studiekammerat, Isabella, forsøger at opklare, hvorfor deres fælles veninde, Ditte, har begået selvmord - hvis det da overhovedet var selvmord. Ditte har nemlig efterladt en nøgle til en bankboks, som skulle sendes til Christopher, hvis der skulle ske hende noget.
Bankboksen indeholder en ledetråd med nogle henvisninger til historiske personer og steder. Christopher og Isabella er fast besluttet på at komme til bunds i sagen og går i gang med at følge ledetråden. Ledetråden sender dem rundt på forskellige slotte og kirker i både Danmark og Sverige, men langsomt går det op for dem, at de har fået følgeskab. De bliver forfulgt.
De er nemlig ikke de eneste, som er på jagt efter den ledetråd, som Ditte efterlod. En gruppe asatroende kvinder og en gruppe ret indremissionske mænd vil også have fat i ledetråden - og pludselig befinder Christopher og Isabella sig midt i de to gruppers indbyrdes kamp. Men hvad er det præcist, de kæmper for - og hvem har ansvaret for Dittes død?

Jeg var fanget fra første side - den er virkelig spændende! Samtidig så er jeg ret fascineret over måden, hvorpå forfatteren får indarbejdet de historiske elementer, så de kommer til at falde ind i fortællingen helt naturligt. F.eks. er der et kapitel med Tycho Brahe og søsteren Sophie på Uranienborg, som er ret interessant, og hele den historiske dimension er absolut et ekstra lækkert krydderi på en i forvejen overraskende og begivenhedsrig historie. Er man til krimier og historiske vinkler, så er "Frejas Blod" bestemt det rette valg. Jeg glæder mig vildt meget til at læse anden del.
flag

Sign into Goodreads to see if any of your friends have read Frejas Blod.
Sign In »

Reading Progress

July 15, 2020 – Shelved
July 15, 2020 – Shelved as: to-read
July 18, 2020 – Started Reading
July 19, 2020 – Finished Reading
July 21, 2020 – Shelved as: 2020

No comments have been added yet.