Nene La Beet's Reviews > Hvorfor skriver jeg?

Hvorfor skriver jeg? by Karl Ove Knausgård
Rate this book
Clear rating

by
2557032
's review

liked it
bookshelves: autobiography, essays, faglitteratur, norge, norsk, selvbiografi

Også dette essay om, hvorfor Knausgaard blev forfatter, har jeg fået anbefalet af en bekendt. Det er klart interessant og gav mig, på trods af min uvilje, lyst til at give ham en chance mere. Uviljen skyldes, at jeg tidligere har forsøgt mig med hans roman Ude af Verden, som jeg opgav efter et par hundrede sider, fordi jeg simpelthen kedede mig så meget. Han afskriver i en vis grad den bog her, hvilket betyder, at jeg på et tidspunkt vil forsøge mig med første bind af Min Kamp.

Der er ting i essayet, som jeg i den grad nikker genkendende til. Fx skriver han om sin barndoms læsning følgende: "Hvad jeg fik ud af læsningen, ved jeg ikke, det væsentlige ved bøgerne var nok at de udgjorde et sted i verden hvor jeg kunne være, et sted der ikke krævede noget af mig, men tværtimod gav mig noget jeg gerne ville have." Lige præcis sådan havde jeg det. Jeg blev ikke kloge-Åse eller superlitterær af at læse hundredevis af bøger gennem min barndom og pubertet. Men jeg slap for at tænke på verden udenfor så længe. Ikke uvæsentligt.

På et tidspunkt skriver han, at læsningen af Idioten (Dostojevskij) "satte hans følelser i brand". Det er så sjovt, for den har jeg læst for nylig, og jeg var irriteret over personernes i mine øjne overdrevent stormfulde følelser og blev overhovedet ikke sat i brand...

Senere fortæller han, hvordan han var tiltrukket af Hamsun og frastødt af Kundera. Jeg har det lige præcis modsat... (dog ved jeg ikke, om jeg stadig ville være betaget af Kundera - det må være mindst 20 år siden, jeg sidst læste noget af ham).

Knausgaard er dygtig til hele tiden at vise, at han godt ved, at han er temmelig selvoptaget. På den måde skal brodden så være taget af det, præcis som når danske komikere siger "det var jo bare for sjov". Men jeg nåede at blive lidt træt af al den selvransagelse, selvom han også har virkeligt interessante ting at sige om det at være drevet til at skrive. Måske er det bare, fordi jeg ikke bager på en roman eller en selvbiografi, at jeg ikke er head-over-heals?
flag

Sign into Goodreads to see if any of your friends have read Hvorfor skriver jeg?.
Sign In »

Reading Progress

September 7, 2019 – Started Reading
September 16, 2019 – Finished Reading
September 18, 2019 – Shelved
September 18, 2019 – Shelved as: autobiography
September 18, 2019 – Shelved as: essays
September 18, 2019 – Shelved as: faglitteratur
September 18, 2019 – Shelved as: norge
September 18, 2019 – Shelved as: norsk
September 18, 2019 – Shelved as: selvbiografi

No comments have been added yet.