Anette Riis's Reviews > Luftbobler

Laura Mikkelsen er en ekstrem modig ung kvinde. Hun lægger "et lille stykke af sig selv" ud i æteren med sin digtsamling "Luftbobler". Der er 77 digte; hvoraf ca. 57 af dem er så angstfyldte og triste, at man som læser i den grad bliver taget med ned under overfladen og ser luftboblerne for sig i hvert af dem. I de sidste 20 digte går der heldigvis hul på boblerne, og vi er igen ude i den friske luft og mærker solens varme stråler og livet.
Hjertet slår påny, glæden er tilbage og en nyudklækket sommerfugl flagrer videre ud i verden - dog i en temmelig skrøbelig og træt tilstand.

Digtsamlingen er dedikeret til angste unge, der føler, at de er ved at drukne. En smuk tanke.
Med alle de unge (og voksne for den sags skyld) der i vores præstationssamfund rammes alvorligt af angst, depression mv. er det godt tænkt af den unge forfatter at dele sine tanker og sin læreproces med alle os andre.

Det kan virkelig anbefales at læse digtene for at blive klogere på livets skyggesider.
Man fornemmer tydeligt, hvordan disse er, når selv uret græder, citat s. 39:

".. om natten
græder uret
i skjul af mørket
tømmer det sig selv
for smerten
den smerte
det har set
gennem sin tid
der på væggen..."

Digtene efterlader os med håbet om, at den unge forfatterinde (og andre angstfyldte mennesker) må komme helskindede ud af de indelukkede, klaustrofobiske og tankefyldte luftbobler. At de må genvinde og ikke mindst fastholde deres livsmod, lys og glæde på trods af barske erfaringer med sindets afkroge og mørket.

Anette Riis, januar 2019