Rikke Simonsen's Reviews > Hex

Allerførst vil jeg lige pointere, at idéen omkring den her historie er vildt interessant, og jeg blev skræmt ret mange gange undervejs. Derudover har den sat sig fast i min underbevidsthed, så jeg har haft svært ved at sove et par nætter, og heksen hjemsøger mine tanker - især i mørke. Men jeg brød mig desværre bare ikke om den måde, som bogen blev formidlet på, hvilket lidt ødelægger oplevelsen som helhed.

Den føles ret langtrukket, og man skal et godt stykke ind i bogen, før det begynder at blive spændende. Derudover har forfatteren en tendens til at stoppe historien undervejs for at fortælle et eller andet random, der skete for personer på et eller andet tidspunkt. Det føles underligt og forkert, og man kommer lidt ud af den trance, man ellers er i, når man læser. Det ærgrede mig, da jeg virkelig synes, at bogen havde potentiale til noget bedre. Heksen er nemlig ret uhyggelig, og byen er virkelig forbandet.

"People find hope, comfort, or confidence in making the sign of the cross or not walking under a ladder, just as you find hope and confidence in offering a pennant to the witch. Magic exists in the minds of those who believe in it, not in its actual influence on reality." - citat side 124.

Så selvom jeg egentlig blev ret påvirket af bogen, så efterlader den mig også lidt med en flad fornemmelse. Slutningen syntes lidt forhastet, og jeg er egentlig ikke sikker på, at jeg brød mig om det. Det er bestemt ikke en bog, der skal læses for dens sprog, skrivestil eller detaljerede beskrivelser, men derimod for selve historien om Black Spring, og for de uhyggelige scener, der til tider optrådte i bogen. Jeg ville dog sådan ønske, at den var skrevet anderledes.