Intet menneske er en ø. Det gælder også for disse ti personer, selv om nogle af dem føler sig som en sådan, og andre ønsker at være det. I Ud af ti mænd er de ramt på liv og identitet eller i gang med at sætte rammerne for en ny tilværelse. Så forskellige og samtidig alle bundet af bånd, blikke og mønstre. Novellerne handler om tiden, der løber fra en, men også om det, der muligvis kan indhentes eller nås. For uanset hvordan man vrider og vender sig, står mennesket altid midt i denne strøm af andre, hvor ikke engang en historie kan få lov til at stå alene.
Indhold: Fremadrettet Julemanden Da blommen jagtede vagabonden Zombie 1001 Som solen står op Det måtte jo ske Mod en hvid baggrund Når en mand skal Vejledning til bekæmpelse af kinesisk uldhåndskrabbe Gudbjørg
Jesper Wung-Sung sætter i fint spundet, og lidt krævende novellesamling, fokus på dilemmaer for tidens mænd. Jeg tvivler på at der næsten er en litteraturlæser i dette land, der ikke har læst en bog af Jesper Wung-Sung. Han er virkelig produktiv og har fx skrevet de helt fantastiske ”En anden gren” og ”Kvinde set fra ryggen”. Men også den gymnasieberømte novellesamling ”To ryk og en aflevering” kender rigtigt mange. Nu har han skrevet endnu en novellesamling og han nærmer sig sit erklærede mål om at blive forfatter til 200 noveller. ”Ud af ti mænd” kredser, som navnet antyder, om mænd og mænds liv og ambitioner i ti noveller. Novellerne har en helt ung, midaldrende eller gammel mand i hovedrollen og vi bliver som læsere således dækket godt ind – også i forhold til typer og livssituationer. Der er den fattige og rige, taberen og vinderen og der er den homoseksuelle og endda også transkvinden. Der er mænd med og uden børn, og naturligvis er relationerne mellem kvinder og mænd dækket godt ind. Den her opremsning kan godt tyde på en vis stivhed i novellerne, men det er ingenlunde tilfældet: Hovedpersonernes indre dialog, som ofte handler om fortiden, som bygger op til et nutidigt klimaks, giver rige billeder af komplicerede relationer. Fx er der den velhavende direktørmand, der sent i livet, er blevet skilt fra moren til deres fælles tre børn, er blevet homoseksuel og teaterinstruktør, og har fået en ung spansk kæreste, der nu får besøg af sin voksne datter. Hun har ganske forståeligt nogle bebrejdelser at levere ham i forhold til dette store kursskifte, men hun er egentlig også bare frustreret over at hendes egen idealistiske og klimamæssige overlegenhed overfor ham nu ikke er så stor – efter han ikke er kapitalistisk direktør mere. Alt dette – og mere – fremgår af den fine dialog og sansning mellem de to og historien udvikler sig, som i stort set alle de andre noveller, til et noget overraskende klimaks. For ikke alt er som man tror i mændenes liv: De overrasker, både sig selv og andre, som regel for at blive bedre mennesker. Til trods for det, er der megen grumhed i Jesper Wung-Sungs verden, i form af omsorgssvigt og mord, og også generationskløften gør ondt. Undervejs spindes i nogle tilfælde et væv mellem nogle af personerne på tværs af novellerne og det er også med til at give en form for håb om sammenhængskraft i livet. Jesper Wung-Sung har skrevet endnu en meget velformuleret og menneskeklog bog, der viser at mandelivet i dag, ikke så overraskende, er kompliceret og fyldt med huller af tvivl og fortrydelse, men også med sprækker af muligheder for at gøre noget godt igen. Novellesamlingen er på ingen måde et simpelt indspark i debatten om den moderne mands krise, og den kræver ret stort læsefokus for at give det fulde udbytte, men hvis den gives, er tiden givet godt ud.
2,5* Havde muligvis forventet mere. Temmeligt kedelige historier for mit vedkommende, så de blendede meget sammen. Måske det også har betydning jeg er lidt i en lydbogs-slump???
Jeg kan godt lide de lidt skæve noveller, og jeg synes, at Jesper rammer ret godt. Bogen var provokerende og tankevækkende i de helt rigtige mængder. Den var lidt funky nogle gange, men det skal der også til. Den får sat fokus på mænd og deres dilemmaer fra spændende vinkler, og det er jo godt.
Jeg havde faktisk først givet tre fremfor fire stjerner - måske fordi jeg synes at samlingen er lidt "uens" i både stil, tempo og stemning og jeg bliver lettere handicappet af at have læst den (mere eller mindre) ud i en køre og det er nok lidt dumt fordi det er en bog der fordrer fokus.
Wung-Sung skriver som han plejer - forbilledligt godt, indlevende og uden at jeg kan sætte en finger på noget. Han er pokkers dygtig.
Samlingen handler om ti mænd - eller hvad der er blevet af eller ud af ti mænd. For dem alle gælder at de er i krise på en eller anden vis. Nogle fysisk, nogle aldersbetinget, nogle grundet egoisme, andre af kærlighed og de fleste på grund af omstændigheder, som de ikke selv er herre over. Visse af dem affinder sig nølende, andre kæmper imod både sig selv og omverdenen og for dem alle gælder at de viser, at livet er kompliceret også for mænd.
Der er tvivl og fortrydelse i store mængder, men der er også en tung, tung kærlighed i flere af fortællingerne - der er håb forude for de fleste!
Jeg tror at min eneste anke i forhold til bogen som helhed er at der er gengangere fra novelle til novelle, men vist ikke i alle og for mig at se ret unødvendigt. Det bliver lige pludselig et moment i min læsning at jeg også skal være opmærksom på hvem der er at genfinde fra novelle til novelle og ret beset er det helt ligegyldigt synes jeg.
Og så kan jeg bare ikke slippe det ældre ægtepar, som drager på tur i deres autocamper med deres barnebarn... Igen en rigtigt godt bog fra Jesper Wung-Sung.
Tusind tak til @politikensforlag og @jesperwungsung for anmeldereksemplaret!
“Ud Af Ti Mænd” er Jesper Wung-Sungs nye novellesamling. Det er sjældent, at jeg læser noveller, men når det kommer til Jesper Wung-Sung, kan jeg godt gøre en undtagelse. For dette er litteratur af den højeste kvalitet.
I novellesamlingen, møder vi ti mænd. Disse mænd er på hver deres måde ramt af fortvivlelse eller en form for identitetskrise. De har hver deres udfordring og syn på livet.
Som nævnt tidligere, er det sjældent, at jeg læser noveller. Normalt er jeg mere til en udfoldende historie med udvikling af karaktererne. Jesper Wung-Sung er dog utroligt dygtig til at fange sin læser i de korte fortællinger, hvor der også bliver plads til at lære karaktererne at kende.
Jesper Wung-Sung er en særdeles dygtig forfatter. Han skriver i et spændende sprog, og han formår at fortælle sine historier på en livlig og interessant måde. Hver novelle er tankevækkende og nævneværdig.
“Jeg har fundet ud af, at du er en mester i at manipulere. // Fordi jeg bruger myggespray? // Du gemmer dig i hvert fald bag en giftig hinde af ord.” Dette er bare et enkelt eksempel på, hvordan Jesper Wung-Sung benytter sproget på en interessant og nytænkende måde. Det er værd at lade forfatterens ord summe i baghovedet og at fundere over de budskaber, han kommer med i fortællingerne.
Omslaget er lavet af dygtige @lilholt . Det siger også meget om de noveller, der befinder sig inde bagved.
“Ud Af Ti Mænd” er Jesper Wung-Sungs nye novellesamling passer ind i nutiden og fortæller om en række mennesker i ensomhed og fortvivlelse. En super god novellesamling, der sætter livet i perspektiv og beskriver menneskehedens bekymringer.
Puh, det er lidt tungt at komme igennem novellerne, der rummer den ene usympatiske mand efter den anden. Rig, fattig eller midtimellem, ung, gammel eller midtimellem osv. – man kan være usympatisk på utallige måder og med utallige midler. Det går ud over børn, kvinder og andre mænd samt folk tæt på, bekendte og fremmede.
Som sådan er bogen jo bare ubehagelig. Man har ikke lyst til at ofre disse usle mænd sin opmærksomhed. Bliver man medskyldig af at læse? Af at bringe historierne til live, den ene efter den anden? Burde man ikke stoppe af moralske grunde?
Der er masser af film med ubehagelige typer, men det føles uvant for mig i en bog. Derfor, og fordi der er en masse nyskabelser i de mange personskildringer, og pga. den store diversitet og desværre nok realisme i mandeskildringerne får bogen tre stjerner. Det er simpelthen en påmindelse fra virkeligheden om noget, man måske burde forholde sig til eller i hvert fald erkende.
Sproget kunne være bedre. Det er bl.a. svært at skelne mellem hovedpersonerne og andre mænd/drenge, fordi de alle bare kaldes "han". Så nogle sætninger og afsnit skal læses to gange for at give mening. Det bliver ikke nemmere af, at de enkelte noveller springer i tid – hvilket ellers er rart spændingsmæssigt.
Novellerne er svære at skelne fra hinanden, hvis man stopper midt i dem: Hvilken usympatisk "han" er det nu, jeg er i gang med at læse om? Hvad var det nu, hans baggrund var, og hvad var han i færd med at ødelægge nu?
Forstår ikke hypen der er omkring denne bog. Formår ikke at finde noget mellem linjerne. Er det linjerne jeg skal værdsætte, eller er der noget andet, noget som jeg ikke kan se?
Til tider er der forhold, som er indforståede, som ikke er forklaret. Jeg føler mig ikke inddraget og velkommen som læser.