Le satellite de l’amande

Les Bergères de l'Apocalypse #1

by Françoise d'Eaubonne

À l'orée du XXIe siècle, les femmes transmettent la vie par ectogenèse, sans le concours des hommes. Dans ce contexte, une expédition est envoyée dans l'espace afin d'explorer le mystérieux satellite du soleil Amande. Ariane, la narratrice, participe à cette mission spatiale. Mais sur place, l'énigme s'épaissit : la planète est vivante, au sens propre. L'équipe va de surprise en fascination, nous emportant avec elle. Les péripéties s'enchaînent dans ce roman à rebondissements, de l'auscultation de la planète à la découverte d'une société futuriste bien particulière. Françoise d'Eaubonne, de sa plume foisonnante à l'humour acéré, fait de son space-opéra un magnifique roman symbolique et poétique.. Le Satellite de l'Amande, premier tome de la Trilogie du Losange, et sa suite Les Bergères de l'Apocalypse qui paraît simultanément, sont des intemporels du genre tant la vivacité de l'univers proposé par l'autrice éblouit encore aujourd'hui. Le troisième tome, Un bonheur viril, paraîtra en octobre 2022.

Genres: Science Fiction

191 pages, Paperback

First published January 1, 1975

Reviews

[Delsa Kamali · Rating 5 out of 5]

tanker:
langsomt bygger hun sit univers op, og dertil sit manifest. I samtalerne og historien finder man hendes budskab til læseren.
Animus og anima går hånd i hånd, var det ikke noget Jung sagde? Hun opfordrer mændende til at finde deres indre anima.
Har tænkt meget over det mens og efter jeg har læst bogen; mænd der er i kontakt med deres feminine side. det gør verdenen til et bedre sted

[Tobias Cramer · Rating 2 out of 5]

Mandelsolens planet er en af den slags bøger, jeg læser og med det samme bliver nødt til at spørge: Kom redaktøren til at udgive et manuskript, hun ikke havde redigeret endnu?

Romanen er nemlig god på idéplanet. En gruppe kvindelige rum-udforskere drager til en fjern planet i en post-maskulin verden. Planeten er muligvis levende. Kvinderne har udryddet alle mændene og skal leve videre med sorgen og det, der gik tabt. Det er helt klart godt nok til at få en roman antaget i første omgang.

Men romanens struktur, dens dialoger og karakteristik er fuldstændig håbløst. Det er umuligt at finde ud af, hvem der siger hvad. Man kan ikke skelne karaktererne fra hinanden og hvor vi i det hele taget befinder os i tid og rum. Det skyldes i mindre grad stilistiske valg, men langt væsentligere den sløsethed, der gennemsyrer romanens komposition.

Der er gået mange gode tanker og historier tabt i det her venstrehåndshåndværk.

[Niniane · Rating 4 out of 5]

J'avais découvert Françoise d'Eaubonne l'an dernier avec "Les bergères de l'Apocalypse" que j'avais beaucoup aimé. Sa trilogie nous place dans un futur où les femmes ont pris le pouvoir par les armes et remplacé les hommes. Ce soulèvement est présenté comme une conséquence logique de l'oppression patriarcale.

Le monde qui en résulte est prospère, fonctionnel, mais imparfait. Un autre monde aurait-il été possible ? C'est la question que se pose cette histoire, sans donner de réponse définitive.

Autant dire qu'il s'agit d'un texte très novateur pour l'époque. Si l'exploration du satellite ne révèle pas beaucoup de surprises, ce livre vaut surtout pour le monde créé. Françoise d'Eaubonne a réussi avec brio à créer un univers centré autour du féminin par défaut (même dans les détails, Alexandrie est par exemple devenue New-Olympias).

Le style de Françoise d'Eaubonne n'est pas toujours très accessible. Beaucoup de phrases longues, très bavardes.

Mais pour le reste, c'est une découverte qui en vaut la peine.

[Albine Stella]

omg har ingen ord føler det er lidt ligesom at blive kastet igennem sådan en form for økofeministisk rutsjebane? synes den var feberagtig og overvældende. som om historien foregik på mange niveauer og planer på en gang. prøvede at holde fast i landskabet, mange kropstegn, meget ånden. havde det grinern over det også på en måde er en form for fanfiction over scum-manifestet og hvor delicious alle navnene var mmmhh ofelia conception carlotta brynhilde ariadne mmmhh hvis vi levede i en feministisk utopi(dystopi?) ville alle hedde noget smukt
ej okay også noget med at romanen stiller køn op så noget meget binært i direkte forbindelse med kønskroppen med det er lidt som om det kommer til en eller anden åbenbaring hen mod slutningen, om hvad det er man mister i netop denne forestilling?? er dog ikke helt sikker på hvad det handler om… noget med begær og kærlighed (lol)

[Anette · Rating 3 out of 5]

Fin scene og idé, men der var udsigt til for lidt handling, og især var sproget for tungt og unaturligt til mig (på dette knap så overskudsagtige tidspunkt i mit liv i hvert fald), så jeg læste kun de første 30 sider. Resten skimmede jeg, og jeg anede nogle interessante og lækkert provokerende feministiske fænomener, men de fristede ikke nok til at få mig til at bladre tilbage og læse ordentligt videre.

[Cynthia · Rating 1 out of 5]

Wow, que c'était nul. Entre mystique féminine et science-fiction kitsch, je n'en reviens pas que ce livre soit au final entièrement centré autour d'un "homme" que le perso principal en vient à aimer sans réelle raison... C'est aussi vraiment écrit pour être pédant et pompeux à mourir. Sans parler du racisme (genre la seule meuf insultée à plusieurs reprises est l'asiatique) et de la misogynie, en fait (genre les descriptions sexualisantes des meufs, dont des ados de 14 et 16 ans).

[Line Moody · Rating 2 out of 5]

På mange måder tror jeg, at jeg var mere grebet af fortællingen om bogen, og ikke så meget min egen læseoplevelse. Jeg blev aldrig fanget helt ind i landskabsbeskrivelserne, og synes sproget var tungt. Endte med at skimme mange af siderne hurtigt igennem, for at komme frem til dialogerne, som jeg fandt at der var mere kød på.

[Manon Buchweiller · Rating 4 out of 5]

Un roman de science-fiction féministe original

[Alien]

(Alte Wertung: Käse)

[Frederik Hugo Ledegaard · Rating 4 out of 5]

Bortset fra de meget detaljerige og til tider kedelige rapporteringer til rådet, så er det en fantastisk bog med nogle unikke samtaler, der kun kan lade sige gøre på grund af dette meget levende univers.

[Morgan Molin · Rating 3 out of 5]

⭐️2.5/2.75

[Miki Borgen · Rating 3 out of 5]

Den tørre og kyniske prosa kredser om noget skønt og uhyggeligt. Der er en urkraft ved mødet med den fremmede krop, som ikke kan beskrives videnskabeligt eller renses gennem ideologi.