Et fremragende partsindlæg omkring udfordringen med politisk styring af embedsværket. Specielt 2 inkompetente politikere springer i mine øjne. Ny afdøde Peter Christiansen (V) og Trine Bramsen (A). De var uden format og uden egentlig ballast ift. at besidde en ministerpost. Et godt eksempel på, hvad det betyder, når det er ens politiske netværk der afgør udnævnelser, og ikke ens kompetencer. Begge har i øvrigt en ministerkarriere, hvor skandaler følger dem.
Det er også interessant at læse, hvordan Barbara Bertelsen igennem hele historien er på tværs og bedre vidende, og ud fra dette klar til at agerer på egne fornemmelser og sjældent i formålets interesse.
Vi mangler stadig de endegyldige konklusioner på den skandale, som Barbara Bertelsen og Trine Bramsen kastede Danmark ud i, hvor både spionchefer og tidligere ministre blev anklaget for landsskadelig virksomhed. Noget som skadede nationens anseelse ift. alle vores samarbejdspartnere: venner som fjender.
Bogen er i mine øjne også en god indikator på, hvorfor vi skal armslængde princippet mellem de politiske systemer (herunder også spindoktorer) og embedsværket. Embedsværket sagsbehandler efter min bedste overbevisning efter de politiske vinde og indenfor den altid gældende lovgivning. Det er altid embedsværkets opgave at klæde ministeren bedst på ift. dette, men aldrig det må aldrig blive opgaven, at embedsværket skal agerer partipolitisk og loyalt ift. partipolitiken eller enkeltpersoners følelser.