Jump to ratings and reviews
Rate this book

Tre dage i april

Rate this book
April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.

Men de mennesker som Dagmar møder undervejs, om bord på bus fire-syv-fire, i kz-lejren syd for Hamburg og i det udbombede Tyskland, ændrer gradvis hendes syn på verden og på hendes eget liv.

Af forfatterne til bestselleren "Pigen fra det store hvide skib".

394 pages, Hardcover

First published April 20, 2022

4 people are currently reading
166 people want to read

About the author

Mich Vraa

114 books42 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
111 (25%)
4 stars
214 (49%)
3 stars
94 (21%)
2 stars
10 (2%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 27 of 27 reviews
Profile Image for Peter Odel.
133 reviews18 followers
May 20, 2022
4.5 stjerner.
Let læst og vigtig historisk roman om begivenheder i vores nære fortid, nemlig om evakueringen af danske kz-lejrfanger i 2. verdenskrigs slutning. Læsning af bogen gør et stort indtryk... - ikke mindst på baggrund af den aktuelle Ukraine-krig hvor tilsvarende rædsler, som er beskrevet i denne bog, givet finder sted.

Romanen handler dog ikke blot om krigens gru og menneskelig fornedrelse, men også om humanisme, om at tage ansvar, om kærlighed og om håb. Den er samtidig en spændende, troværdig, psykologisk udviklingshistorie om en kvinde der er under uddannelse som sygeplejerske, og som efter en fattig og kuldslået opvækst i 30'erne bliver forelsket, gift og får børn med en mand som elsker hende, og som kan give hende en tryg tilværelse. Dette bliver der vendt op og ned på efter at hendes mand bliver taget af Gestapo og ført til kz-lejren Neuengamme, og hun bliver nødt til at forsøge at genopfinde sin tilværelse.

De to forfattere har gjort det til deres kendetegn at levendegøre historiske begivenheder som vi bør huske, og det er i den grad lykkedes. De har som i deres forrige roman lavet en imponerende research omkring begivenhederne med de hvide busser, situationen i Tyskland i april 1945 og kz-fangerne.

Der er en direkte sammenhæng historisk og tematisk mellem denne bog og deres forrige om hospitalsskibet Jutlandia som jeg også stærkt vil anbefale læsning af.

Flere anmeldelser på min blog peterodel.com
123 reviews2 followers
January 6, 2024
En gribende fortælling med en god personbeskrivelse - særlig Dagmar…
Og en tankevækkende bog i en tid med krig igen. Efter Hitler troede man ikke det skulle gentages nogensinde, og nu er vi vidne til to “gentagelser”.
Jeg synes bogen beskriver rigtig godt hvordan mennesker bliver påvirket af krigen og ting som man slet ikke selv har indflydelse på, men bliver påtvunget af det der sker omkring en. Og samtidig viser den også hvordan mennesker kan beholde menneskeligheden i en forfærdelig verden.
Profile Image for Tijana Duus.
64 reviews3 followers
March 14, 2024
Den var simpelthen for lang og hård for mig. På en eller anden mystisk måde var jeg ikke helt engageret nok i, hvad der skete for karaktererne. Jeg mistænker, at 2. verdenskrig bare ikke er helt så present for mig som for mennesker der er lige 10-15 år ældre.
1,143 reviews3 followers
October 21, 2023
Oplæser: Helene Egelund. Har aldrig hørt om denne oplæser før, men hun er god. Kan se at hun ovenikøbet har indlæst flere af de bøger jeg har på min ønske-læse-liste. Så noget at se frem til.

En fremragende roman om de sidste par uger i 2. verdenskrig. Dagmar har meldt sig som frivillig til de hvide busser. Turen går til Neuengamme for at hente danske fanger hjem fra KZ-lejeren. Men Dagmar har meldt sig af en grund alene: hun håber at finde sin mand blandt fangerne.

Vi får Dagmars livshistorie. Trist og tankevækkende er den. Især forholdet til hendes mor, der ikke kan betegnes som normalt - men hvorfor ikke? Til gengæld er hendes ægteskab opfyldelsen af alle hendes drømme.

Rejsen gennem det nedbrudte Tyskland er oprivende, lammende og skrækkelig. Mindre kan vist ikke gøre det! Et land i total opløsning, sønderbombet og nedbrudt.

Romanen er et vigtigt vidensbyrd om de mennesker der satte deres liv på spil, for at redde Danmark mod besættelsen. Vi kender jo alle historierne om modstandsfolkene og om hvordan de blev forfulgt og henrettet. Men der var også andre der vovede at gøre modstand. Dagmars mand har det skrevne ord i sin magt, og han skrev artikler til modstandsbladene. Han blev fanget og sendt i KZ-lejr.

De mennesker der overlede de forfædlige forhold i lejrene, havde svært ved at finde vej hjem igen, mentalt set, da de blev reddet og kom hjem igen. Og denne roman understreger dette.

Tak for en god, men trist bog.
Profile Image for Kristian Norgaard.
4 reviews
July 27, 2022
Selvom bogen omhandler tiden i, og omkring, 2. Verdenskrig, så føles det ikke fortærsket. Der er tale om en historie med fokus på De Hvide Busser - på vej ned til Neugengamme, for at hente skandinaviske fanger hjem. Med udgangspunkt i kvinden Dagmars rejse derned, får vi historien om hvorfor de kom i stand, hvilke fare der lurede på vej derned men også om hele den fortid som Dagmar har. Livet i grænselandet efter genforeningen, og den turbulente tid som det egentlig var at leve i en provinsby mens Tyskland opruster. Alt dette samlet i en historie om en en kvindes rolle og liv.

Jeg blev underholdt undervejs. Den er fængende, karaktererne er tilpas interessante og der er fokuseret på at have samtlige historiske datoer og placeringer korrekte. Selvom der er mange ting som går igennem hovedet på Dagmar, så var det ikke alt sammen som ramte mig lige hårdt, men det gør den ikke mindre læsbar. Det som jeg kan lide er skildringen af KZ-fangerne og livet efter lejren. Det er meget smart at man vælger et andet fokus end at lade KZ-fangen selv fortælle. Her fortælles historien igennem dem der var tæt på fangerne, deres nære familie. Det giver et andet lag, og giver et indtryk af den måde man dengang så på dem, og hvordan hele vores moderne sprog om depression, PTSD og lidelser slet ikke eksisterede.

Kan klart anbefale bogen
This entire review has been hidden because of spoilers.
127 reviews
July 7, 2022
Forfatterne har på baggrund af et stort research om Folke Bernadottes hvide busser skrevet en roman om unge, tidligere sygepkejeelev, Dagmar Valgreen, der melder sig frivilligt som hjælper da bus 474 kører til Neuengamne syd for Hamborg for at hente danskere hjem i april 1945.
Dagmars håb er at finde sin ægtefælle, Poul, der som redaktør af Dagbladet under pseudonym ytrer kritiske røster om den tyskvenlige borgmester om en korruptionssag, hvilket fører til arrestation. Han interneres, og Pouls skæbne er ukendt for Dagmar. Hun får på turen set et ud bombet Tyskland, armod, og tager sig af et tysk barn, som har mistet alt.
Hendes håb om at møde sin mand får en uventet drejning.
Et touch af de uhyrligheder, der forekom i Kz lejre, beskrives også kort.
Efter hjemkomsten vælger Dagmar at læse færdig til sygeplejerske for senere at rejse med Jutlandia.
Profile Image for Kurt Thybo.
352 reviews27 followers
December 15, 2022
Det er en vigtig fortælling, de to forfattere har skrevet. De hvide busser og det, at de fik mange kz-fanger ud af den tyske lejr, Neungamme, er et mirakel i sig selv. Der er også en spændende fortælling om busturen fra Padborg til Neungamme og hjem igen. Dramatiske hændelser, angreb af engelske fly og en nervøs tysk soldat. Hovedpersonen Dagmar vil hente sin journalistmand ud af lejren. De andre er hun ligeglad med. Men manden er der ikke, da de når frem. Han har haft en anden tid, en meget hårdere tid, i lejren end de andre danskere, som har levet højt på Røde Kors rationer. Efter krigen er manden en anden. Hans oplevelser ødelægger hans forhold til Dagmar. Hvad skal det ikke ende med?
Romanen vil for meget. Det bliver næsten en væg-til- væg fortælling om Dagmars liv. busturem fylder, men burde nok bære mere af bogen.
Profile Image for Bebs Andersen.
163 reviews6 followers
August 18, 2022
Spændende historisk beretning om bernadottes hvide busser med røde kors på tagene, der rejste til Tyskland for at hente danske koncentrationslejr fanger hjem. Det er i april 45, englænderne bomber, krigen er ikke slut og der er desperate soldater, forældreløse børn i mange vejkanter.
Den del af historien er god. Men jeg er ikke vild med personkarakteristikken og personudviklingen. Den er ikke helt troværdig, måske er det fordi jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan det var at være kvinde i 40’erne, men det har jeg ikke problemer med i andre bøger. Ligeledes beskrivelsen af moderen skurrer lidt i mine ører.
Nå men læs den for den historiske del.
Profile Image for Anna-Sofie.
762 reviews20 followers
June 7, 2022
Velresearchet og velfungerende - På mange måder skåret over samme læst som forfatternes forrige bog "Pigen fra det store hvide skib".
Her er det De Hvide Bussers tur gennem et krigshærget Tyskland, der står i centrum - og tjener som baggrund for fortællingen om Dagmar, redaktør-fruen og næsten-sygeplejersken, der drager afsted for at finde sin mand i Neuengamme.
Bogen er velskrevet og underholdende, dog kom jeg aldrig rigtig ind under huden på hovedpersonen.
Profile Image for Trine.
762 reviews6 followers
September 11, 2023
Det tog mig lidt tid at komme i gang med bogen da den springer frem og tilbage mellem nutid og tilbageblik og hvert blik er lidt for kort til at fange interessen. Derfor gik der lidt for lang tid før historien og personerne greb mig. Historien om de hvide busser er ellers en spændende del af Danmarks krigshistorie, som fortjener opmærksomhed.
Profile Image for Sofie.
25 reviews1 follower
August 6, 2024
en ufatteligt rørende, hjerteskærende og velskrevet bog om en af de værste ting der har overgået det danske (såvel det tyske folk). En medrivende historie om at finde kærligheden man troede man mistede.. så mange ting.. så mange grimme oplevelser og puha.. så mange tåre. Jeg anbefaler at man finder kleenex frem til den her bog og gør sig klar til at tude øjnene ud.
Profile Image for Lærke Seiling.
20 reviews
November 16, 2024
Fantastisk! Den er så god og kan ikke vente til at læse de andre bøger skrevet af dem. Den handler om kvinder (i denne bog Dagmar) der tør at tage ud på farlige rejser men også hvordan det ændre deres syn på sig selv og verden, igen fantastisk! Den er historisk anlagt under besættelsen og anden verdenskrig og viser et billede at nogle af de sidste måneder af krigen
31 reviews
April 17, 2025
Spændende roman som er svær at lægge fra sig. Romanen tager udgangspunkt i de hvide busser, som kørte til Tyskland, og hente krigsfangere hjem til Danmark. Her møder vi hovedpersonen Dagmar som i første omgang har meldt sig til turen af personlige årsager, men som hurtigt indser at der er meget andet på spil. En roman som giver et andet indblik i 2.verdenskrig.
Profile Image for Sjoefn Larusdottir.
227 reviews1 follower
May 18, 2022
En rigtig dejlig bog om grusomme hændelser i slutningen af II Verdenskrig.
En kvindes udvikling.
Profile Image for Helle.
139 reviews16 followers
June 2, 2022
Elsker disse vigtig historie fiction fra Mich og Jesper
Profile Image for Bina07.
5 reviews3 followers
June 16, 2022
En fin bog om et vigtigt emne, jeg ikke synes, man hører så meget om. Den får kun 3 stjerner, da jeg er i tvivl, om jeg synes bogen vil for lidt eller for meget.
Profile Image for frold.
180 reviews
June 25, 2022
Den var sgu for kedelig, trist og melankolsk... gaab
200 reviews1 follower
August 1, 2022
Fantastisk beretning. Mich Vraa når han er bedst……
Profile Image for Thomas Damholt.
119 reviews14 followers
September 24, 2022
'Tre dage i april' af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa handler om sygeplejersken Dagmar, der i slutningen af anden verdenskrig tager med "de hvide busser" til koncentrationslejren Neuengamme for at hente danskere hjem derfra. Historien om de hvide busser er sikkert godt kendt af mange danskere, men de to forfattere sætter her fokus på de menneskelige konsekvenser ved at deltage i redningsaktionen.
Det gør de meget på samme måde, som de gjorde i deres forrige meget succesfulde samarbejde: 'Pigen fra det store hvide skib', som handlede om det danske lægeskib Jutlandias togt til Korea: Læseren introduceres for en hovedperson gennem en optaktshandling og så går det ellers løs med et spændende togt ud i krigens rædsel og hvor læseren stilles nogle fundamentale, menneskelige spørgsmål gennem hoved- og bipersoners følelser omkring de valg de stilles overfor. Fx er chaufføren af Dagmars bus, Ernest, anderledes hærdet end Dagmar ved at have deltaget i den tidligere flytning af udhungrede og dødsyge ikke-nordiske fanger. Hvilken forskel gør det i deres indgang til opgaven og mødet med tyskere, der også kan have behov for lægehjælp og beskyttelse?
Persongalleriet er interessant og man kommer ind under huden på de fleste af dem og deres relationer, som emmer af romance og venskab; og der er desuden nogle brud med nogle af datidens tabuer, som også gør romanen meget fængende.
Den nuværende krig i Ukraine bidrager med en slags aktualitet, da krigens rædsler er kommet tættere på os og perspektiveringen til dengang, hvor vi danskere selv stod med ryggen mod muren, giver et ekstra lag.
Alt i alt er 'Tre dage i april' en fremragende historisk roman, som ligesom 'Pigen fra det store hvide skib' nok skal få mange læsere og en eventuel filmatisering.
Displaying 1 - 27 of 27 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.