Jump to ratings and reviews
Rate this book

Knogledrengen

Rate this book
ARVEN.

Hvad gør man, når man arver en hemmelighed?

Langsomt lagde Allister hænderne på kufferten. Det gav et højt klik, da han skød de solide metalspænder til side. Han åbnede låget og kiggede på indholdet. Så gispede han højt. Kufferten var fuld af knogler!

Allisters liv bliver vendt på hovedet, da han arver en mystisk kuffert og løftet om at blive optaget i farens ældgamle slægt. Allister ønsker sig brændende at finde ud af mere om sin far, men det viser sig hurtigt, at det er en farlig og krævende opgave at blive slægtens arving. Fra den ene dag til den anden må Allister klare sigalene, i en fremmed by, i en ny klasse og meden dyster hemmelighed på slæb.

Knogledrengen er første bind i en serie fuld af spænding, mystik og venskab.

124 pages, Unknown Binding

Published August 1, 2021

2 people want to read

About the author

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
4 (57%)
4 stars
3 (42%)
3 stars
0 (0%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
December 12, 2021
"Dørklokken lød højere, end den plejede. Den skingre kimen fik Allister til at stivne...Allister stod helt stille og ventede på, at den, der ringede på, ville gå sin vej. Efter syv ring stoppede det endelig og han åndede lettet op...Allister stod i døråbningen og så klappen blive åbnet..."
Total spænding! Hvad foregår der? Er Allister i fare? Der gik kun få sider, så var jeg helt fanget af historien og sad på kanten af stolen af bare spænding for at vide, hvad der foregik? Jeg kedede mig ikke i et sekund og havde slet ikke lyst til at slippe bogen, da den endte. Det er en helt unik historie, som jeg aldrig har læst lignende før. Jeg blev rørt, jeg grinede, jeg blev revet med og jeg sad oppe i loftet af bare spænding.
Knogledrengen handler om den snart 12-årige Allister. Han lever et helt almindeligt liv sammen med sin mor. Men en dag ringer det på døren og Allister får overrakt en ganske særlig kuffert og får at vide, at hans far kommer fra en meget gammel og helt unik slægt. Men for at blive optaget i familien, må han for en periode flytte væk, mens papirarbejdet bliver lavet. Dette bliver begyndelsen på et helt nyt, spændende, eventyrligt, mystisk og overraskende liv, som Allister slet ikke kunne have forestillet sig. Allister har en familie, han slet ikke kendte til. Hvem er Allisters far i virkeligheden? Hvorfor er kufferten så vigtig og hvad betyder dets indhold? Hvad foregår der og hvorfor har ingen fortalt ham noget før? Er der overhoved nogen, som Allister kan stole på? Dette er en meget spændende, nervepirrende, creepy, sjov, underholdende, rørende pageturner. Der er alt fra skumle truende personer, meget store hemmeligheder og løgne, dominerende klassekammerater, skoledrillerier til dejligt venskab og mystiske overnaturlige hændelser. Jeg er vild med bogens opbygning og handlingsforløb. Forfatteren formår virkelig at fastholde sin læsers interesse med masser af mystik, spænding og store hemmeligheder. Man bliver suget helt ind i handlingen og higer efter svarene. Næsten hver kapitel. Jeg glæder mig så meget til bog 2 i serien. Bogen er også lige udkommet som e-bog. Læs hele min anmeldelse med citater og yderligere betragtninger på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com . Jeg spoiler ikke handlingen.

Følg mig gerne på instagram @you.look.like.a.book
Profile Image for Michell Eriksen .
30 reviews
Read
November 30, 2021
Den første bog i serien om Allister er vild interessant og spændende, men er også med til at skabe mystik omkring sig.
Bogen er skrevet i et indbydende sprog som gør at den både kan læses som selvlæsningsbog til de lidt større børn eller som højtlæsning for den som ikke har knækket læsekoden endnu.
Bogen handler om Allister som har levet alene med sin mor, fordi hans far døde da han var barn. Men en dag dukker der en mystisk mand op ved deres hus med viden om hans far. Allister lukker ham ind og dette skaber en stor konflikt mellem hans mor og ham. Men der er så mange ting som Allister ønsker at vide og være en del af.
Så nu begynder kampen om at beskytte kufferten og om at blive arving.
Bogen har jeg læst både for mig selv men også for mine 2 drenge som højtlæsning.
Jeg kom selv til at læse forud i bogen fordi den er så spændende og man ønsker at vide mere.
Bogen er fyldt med spænding, venskab, mystik og drama og er derfor perfekt til børn som syntes at det er det fedeste at læse om.
Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner
Noah 10 år
Jeg syntes at bogen var meget sej og spændende, glæder mig til at læse videre i serien
5 ud af 5 stjerner
Liam 6 år
Bogen var vild sej men også lidt farlig med sådan nogle knogler, men mest sej
4.5 ud af 5 stjerner
Profile Image for Fantastiske Familie  Bøger.
385 reviews6 followers
October 12, 2021
Bogen handler om den 11 årige Allister, der har levet med sin mor hele sit liv. Han har aldrig kendt sin far, men har bare fået at vide, at faderen er død hvergang han nævner ham for sin mor. Og så bliver hun sur, så Allister ved ingenting om sin far.

Det ændre sig en dag, da en mand kommer og siger, at han ved noget om Allisters far. Allister lukker manden ind, fordi han gerne vil vide mere om sin far. Allisters mor er ikke hjemme.

Allister spørger manden, hvad han ved om faderen. Manden siger, at Allister skal gøre sig fortjent til at få sin fars efternavn. Manden har en kuffert fuld med Allisters fars slægtninges knogler, og for at gøre sig fortjent til efternavnet, skal Allister på kufferten i en uge. 

Allisters mor er ikke glad, fordi hun vil ikke have noget med sin mand at gøre, eller med hans slægts knogler. Så Allister må flytte langt væk i en uge. 

Men vil det blive let, for der er også andre der vil have fat på slægtens knogler.

Jeg synes bogen er rigtig god og jeg glæder mig meget til at læse de næste bøger. 

- Mads 11 år
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
Read
September 11, 2021
Rigtig fed bog til tween-målgruppen om en mystisk kuffert, at skulle finde ud af alting selv, og så er der også masser af humor.
Glæder mig til at læse videre i serien!
Profile Image for Fenja Terp.
311 reviews3 followers
October 7, 2024
1: Arven
2: Udfordret
3: Blodskat

👉Anmeldereksemplarer👈

Jeg slugte alle tre bøger på få dage, for hold nu op, hvor er de spændende!

Serien har det hele: Magi, uhygge, venskab, ensomhed, familie, hemmeligheder, løgne, magtkampe og ikke mindst knogler. Og en lille smule blod. Og det hele er oplevet med en 11-årigs tanker og følelser.

Allister bor alene sammen med sin mor, fordi hans far er død. En dag bliver han kontaktet af en advokat, der fortæller ham, at han er arving til sin fars slægt og han får ansvar for at passe på en kuffert med knogler.

Men Allisters mor vil ikke have knoglerne i sit hus, og før han får set sig om, er han på flugt for at finde ud af, hvad der foregår i ro og fred. Eller, han ønsker sig ro og fred, men det bliver alt andet end roligt.

Jeg læser mange bøger og derfor er det sjældent, jeg møder historier, jeg aldrig er stødt på før. Men det lykkes med denne fortælling, hvor jeg blev overrasket over dele af plottet, der var helt nyt for mig. Og samtidig var der Harry Potter-vibes, med en 11-årig, der finder ud af, at han er en del af en magisk verden og skal forsøge at bekæmpe det onde sammen med to venner.

Knogledrengen er en serie, som jeg håber, bliver slidt op på landets biblioteker, for historien er original, tempoet et højt og der er fuld knald på spændingen. Jeg venter utålmodigt på, at Astrid B.Z. Madsen skriver flere bøger, for det kan kun blive godt.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.