What do you think?
Rate this book
Hostesaft for sjælen
Hvordan er det egentlig gået med livet, siden man blev voksen? Og endnu Hvordan sikrer man sig, at resten bliver, som man gerne vil have det?Det er 22 år siden, at Mette Lisby og Maise Njor arbejdede sammen hver dag. Med den indsigt, som de to har nu, ser de tilbage, men mest frem – der er sket meget på 22 år. Eller er der? Gentager man i virkeligheden sine handlemønstre, og er der brug for at ryste posen, som man siger til banko? Og apropos Hvordan sørger man for, at man får fuld plade, inden spillet er slut?Maise Njor og Mette Lisby står begge midt i grundlæggende Skal Mette flytte tilbage til Danmark fra Los Angeles? Hvordan har hun – og Danmark – forandret sig, siden hun forlod landet for 16 år siden på højden af sin karriere som populær tv-vært og standupkomiker? Maise har skrevet et par bestsellere, men nu er hun ikke bare “between jobs” og ”between husbands”, men også ”between lives” … som det føles, når man siger sit job op, sælger sin lejlighed, pludselig mister sin mor og alligevel skal finde en vej frem.Mette og Maise begynder at skrive sammen for at opklare, hvad de egentlig har lært om sig selv og livet, i erkendelse af at man nogle gange skal se tilbage, inden man kan se frem.
- GenresNonfiction
Paperback
Published October 8, 2021
2 people are currently reading
40 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 9 of 9 reviews
August 28, 2022
Den rette bog på det rette tidspunkt. Maise og Mettes emailkorrespondance var lige hvad hjerne og humør havde brug for.
Nogle yndlingscitater:
"Det er uretfærdigt, at der bliver set ned på optimisme, for det ER meget lettere at være sur, negativ og kynisk, men vi danskere besidder en særlig protestantisk skepsis over for glæde. Ordet "jubelidiot" opsummerer meget godt vores holdning til livsglade mennesker, ikke?"
"Det minder mig om dengang på "Ugen der gak", hvor Jan Gintberg pludselig udbrød: "Ham der Hitler havde egentlig en meget god røv", og det var så forvirrende på så mange planer, at der blev stille i flere minutter. Det tog mig 22 år at indse, at det var genialt sagt, for det gjorde Adolf Hitler til et menneske og ikke, som han nærmest er blevet, et koncept. Han var et menneske, og mennesker er nødt til at stå til ansvar for deres gerninger. Uanset numse. Okay, jeg synes faktisk stadig, at det var ret sært sagt..."
"Jeg ved, at mange ser det anderledes, men jeg har aldrig følt, at det, man giver videre til verden, og det, man inspirerer til at efterlade i den, nødvendigvis skal være noget fysisk. Det behøver ikke at være kød, knogler og dna-masse. For mig kan det lige så godt være kærlighed, en måde at se verden på, inspiration, trøst, mod eller alt muligt andet, der hverken kan vejes eller måles."
"Da jeg spurgte Betty-Marie, hvordan hun har det med ord, svarede hun hurtigt, som om hun havde gået rundt og ventet på spørgsmålet: "Kapel, kabel, snabel, Konstantin. Og i-lyden i terpentin..." så jeg tror, hun har det helt fint med ord. Hun har da i hvert fald tænkt en del over dem."
"Konklusionen er nok, at vi alle har noget at kæmpe med. Sådan er familier, men det eneste, jeg føler, hver gang jeg taber eller fejler, er, at jeg er forkert. Eller så privilegeret, at jeg ikke må blive ked af det. For andre har det meget værre. Nååårh, stakkels lille mig! Så så man lige den lille dame fra en tryg barndom i Espergærde, der med en kampvægt på 62 kilo og et haveforeningshus på Amager er ked af, at hun har mistet sin mor og desuden ikke kan finde en kæreste. Er der nogen, der kan indspille en støtteplade?"
"Jeg har også engang grædt, fordi jeg tabte til mig selv i yatzy. Altså hulket med dybe stød ned i kroppen."
Nogle yndlingscitater:
"Det er uretfærdigt, at der bliver set ned på optimisme, for det ER meget lettere at være sur, negativ og kynisk, men vi danskere besidder en særlig protestantisk skepsis over for glæde. Ordet "jubelidiot" opsummerer meget godt vores holdning til livsglade mennesker, ikke?"
"Det minder mig om dengang på "Ugen der gak", hvor Jan Gintberg pludselig udbrød: "Ham der Hitler havde egentlig en meget god røv", og det var så forvirrende på så mange planer, at der blev stille i flere minutter. Det tog mig 22 år at indse, at det var genialt sagt, for det gjorde Adolf Hitler til et menneske og ikke, som han nærmest er blevet, et koncept. Han var et menneske, og mennesker er nødt til at stå til ansvar for deres gerninger. Uanset numse. Okay, jeg synes faktisk stadig, at det var ret sært sagt..."
"Jeg ved, at mange ser det anderledes, men jeg har aldrig følt, at det, man giver videre til verden, og det, man inspirerer til at efterlade i den, nødvendigvis skal være noget fysisk. Det behøver ikke at være kød, knogler og dna-masse. For mig kan det lige så godt være kærlighed, en måde at se verden på, inspiration, trøst, mod eller alt muligt andet, der hverken kan vejes eller måles."
"Da jeg spurgte Betty-Marie, hvordan hun har det med ord, svarede hun hurtigt, som om hun havde gået rundt og ventet på spørgsmålet: "Kapel, kabel, snabel, Konstantin. Og i-lyden i terpentin..." så jeg tror, hun har det helt fint med ord. Hun har da i hvert fald tænkt en del over dem."
"Konklusionen er nok, at vi alle har noget at kæmpe med. Sådan er familier, men det eneste, jeg føler, hver gang jeg taber eller fejler, er, at jeg er forkert. Eller så privilegeret, at jeg ikke må blive ked af det. For andre har det meget værre. Nååårh, stakkels lille mig! Så så man lige den lille dame fra en tryg barndom i Espergærde, der med en kampvægt på 62 kilo og et haveforeningshus på Amager er ked af, at hun har mistet sin mor og desuden ikke kan finde en kæreste. Er der nogen, der kan indspille en støtteplade?"
"Jeg har også engang grædt, fordi jeg tabte til mig selv i yatzy. Altså hulket med dybe stød ned i kroppen."
October 9, 2021
Hvor er den bare god!
Er ikke normalt til genren, da jeg ofte har fundet dem for lette og skråsikre. Eller for de indviede. Den her bog er alt det modsatte: fuld af ydmyghed over for det at være menneske, fx med eller uden børn; flytning til hvad?; usikkerhed; tvivl, og masser af humor. Wau sikke en læseoplevelse der efterlader mig med en god følelse indeni over at være uperfekte mig 🧡 Ps Håber Mette Lisby laver stand-up igen: hendes show “Fck! Jeg er i 40'erne” fik mig til at grine så tårerne trillede 🤗
Er ikke normalt til genren, da jeg ofte har fundet dem for lette og skråsikre. Eller for de indviede. Den her bog er alt det modsatte: fuld af ydmyghed over for det at være menneske, fx med eller uden børn; flytning til hvad?; usikkerhed; tvivl, og masser af humor. Wau sikke en læseoplevelse der efterlader mig med en god følelse indeni over at være uperfekte mig 🧡 Ps Håber Mette Lisby laver stand-up igen: hendes show “Fck! Jeg er i 40'erne” fik mig til at grine så tårerne trillede 🤗
January 15, 2022
Jeg elskede hver en side i denne bog. Alle burde læse den. Ung, gammel og uanset køn. Den er så fin, så fin og der er den kærligste læring i den til os alle. Hvis man altså er således disponeret i hvert fald. Det er helt afgjort ikke sidste gang, jeg har læst den.
January 5, 2022
Jeg elsker en god samtalebog og Maise Njor er fænomenal til denne genre. Både Maise og Mette viser deres sårbarhed og taler om livet på en virkelig fin måde. Jeg vil også have en penneven.
March 25, 2022
Jeg er stor fan af samtalebøger og de to skribenter. Men den her ku godt bruge lidt mere klangbund. Hvis du kun har plads til 1 samtalebog i år, så læs allarp & gieses i stedet
April 13, 2022
Jeg nød hvert eneste ord! Tak for at dele alle de tanker og oplevelser med os andre. :)
June 1, 2022
Til dage hvor man ikke orker så meget med trænger til … Hostesaft for sjælen
February 21, 2025
De to gamle veninder stråler ikke så meget sammen, som når Maise Njor ellers skriver, og generelt synes jeg, at alvorlige emner til trods, at det hele bliver for tuttenuttet og umodent.
November 19, 2021
Hostesaft for sjælen er en inspirerende korrespondancebog, baseret på mails mellem to gamle veninder tværs over Atlanten. Mette fra sit hjem på bjergtoppen i LA og Maise fra sit havehus på Amager.
For 22 år siden var de arbejdskollegaer på satireprogrammet ’Ugen der Gak’. Nu er de midt i livet med de erfaringer, et halvt levet liv har medført på godt og ondt og læseren følger deres mailudveksling gennem 8 måneder efter at de har genoptaget kontakten fra dengang. De står begge ved en skillevej i livet; Mette og ægtefællen Jesper overvejer at flytte tilbage til Danmark efter mange år i udlandet, mens fraskilte Maise skal finde sig selv efter morens død.
Trods afstand taler de sig naturligt igennem tvivl, overvejelser, panikangst, smerten bag og ved store beslutninger/begivenheder. Det er en slags mental ‘pingpong’, hvor den ene griber den bold, den anden kaster, og det koncept fungerer. At man nogle gange skal kigge både frem og tilbage for at finde ud af, hvad man er gjort af og hvilke veje man skal vælge…
For 22 år siden var de arbejdskollegaer på satireprogrammet ’Ugen der Gak’. Nu er de midt i livet med de erfaringer, et halvt levet liv har medført på godt og ondt og læseren følger deres mailudveksling gennem 8 måneder efter at de har genoptaget kontakten fra dengang. De står begge ved en skillevej i livet; Mette og ægtefællen Jesper overvejer at flytte tilbage til Danmark efter mange år i udlandet, mens fraskilte Maise skal finde sig selv efter morens død.
Trods afstand taler de sig naturligt igennem tvivl, overvejelser, panikangst, smerten bag og ved store beslutninger/begivenheder. Det er en slags mental ‘pingpong’, hvor den ene griber den bold, den anden kaster, og det koncept fungerer. At man nogle gange skal kigge både frem og tilbage for at finde ud af, hvad man er gjort af og hvilke veje man skal vælge…
Displaying 1 - 9 of 9 reviews