What do you think?
Rate this book
Aftryk
Der er 173 vægfliser på handicaptoilettet. Jeg har talt dem. Dagligt. Jeg burde sidde til undervisning, men jeg kan ikke. Jeg har brug for ro. Bare lidt. Ingen har opdaget, at jeg er væk. Hvorfor skulle de også det? Jeg er ikke en af dem. For mig er fester, fyre og sex cirka ligeså interessant som vejrudsigten. Og kørestolen hjælper heller ikke ligefrem på det der med at passe ind.
Hvis bare nogen ville se mig. Mig. Ikke kørestolen. Måske hvis jeg fortsætter med at få 12-taller? Så vil de se, at jeg ikke er dum, bare fordi jeg triller rundt på fire hjul. Ikke?
Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg hellere fordybe mig i min roman. Være sammen med min hovedperson. Hun er stærk og modig. Alt det jeg ikke er. Og imens vil jeg drømme om, at se mit navn på forsiden, når den en dag udkommer. Rebecca Skovgaard.
Rebecca føler sig usynlig. Klassekammeraterne ser hende ikke, og livet har gjort hende mentalt ældre, så fester, drenge, sko og sex kunne ikke være mere ligegyldigt.
Alt, hvad Rebecca ønsker sig, er at blive set for den, hun er. Men det eneste, som omverdenen ser, er kørestolen med de orange reflekser. Hun har hele livet forsøgt at modbevise fordommen om, at handicappede er mindre begavede. Men er det kampen værd, hvis det er på bekostning af hendes egen glæde og indre gnist?
AFTRYK er en roman om ensomhed, mobning og drømme.
Hvis bare nogen ville se mig. Mig. Ikke kørestolen. Måske hvis jeg fortsætter med at få 12-taller? Så vil de se, at jeg ikke er dum, bare fordi jeg triller rundt på fire hjul. Ikke?
Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg hellere fordybe mig i min roman. Være sammen med min hovedperson. Hun er stærk og modig. Alt det jeg ikke er. Og imens vil jeg drømme om, at se mit navn på forsiden, når den en dag udkommer. Rebecca Skovgaard.
Rebecca føler sig usynlig. Klassekammeraterne ser hende ikke, og livet har gjort hende mentalt ældre, så fester, drenge, sko og sex kunne ikke være mere ligegyldigt.
Alt, hvad Rebecca ønsker sig, er at blive set for den, hun er. Men det eneste, som omverdenen ser, er kørestolen med de orange reflekser. Hun har hele livet forsøgt at modbevise fordommen om, at handicappede er mindre begavede. Men er det kampen værd, hvis det er på bekostning af hendes egen glæde og indre gnist?
AFTRYK er en roman om ensomhed, mobning og drømme.
246 pages
Published September 3, 2021
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 12 of 12 reviews
September 2, 2021
Stephanie Fjeldsø Fischer har skrevet flere noveller til antologier, men ”Aftryk” er hendes debut som romanforfatter – og lad det være sagt med det samme, at det er en debut med stil! Bogens hovedperson, Rebecca, sidder (ligesom Stephanie selv) i kørestol med muskelsvind, men hendes krops begrænsninger kan på ingen måde stoppe hendes sind. Hun skriver nemlig fantasyhistorier om en heltinde, som er alt det, Rebecca ikke selv føler hun er: Modig, hurtig i replikken, ligeglad med hvad andre tænker… Rebecca henslæber dagene på en kedelig uddannelse, men ville egentlig meget hellere skrive. Blive forfatter på fuld tid. Og vi følger med Rebecca i hendes tunge dage med intetsigende opgaver, klassekammerater der behandler hende som et møbel, og studievejledere, der tror at alt bliver løst hvis man flytter til en ny klasse – mens hun af og til drømmer sig væk til sin fantasiverden, og får en pause sammen med de figurer, hun selv skaber. Her får vi så den sideløbende historie om Rebeccas verden med hekse, dæmoner og krigen mod Mørket.
Normalt så ville jeg sammenligne bogen med noget andet, som kunne sætte den ind i en sammenhæng – men der ER ikke noget at sammenligne med. Jeg har aldrig før læst en roman som ”Aftryk” – og det er positivt ment. Fischer formår ganske enkelt at skabe noget helt nyt, frisk og uprøvet, og hendes sprog er vidunderligt. Man kommer til at holde så meget af Rebecca, at det er helt sørgeligt, at den slutter. Hun virker som et fantastisk menneske, som kæmper for at blive set som et menneske og ikke som ”hende der i stolen.” Man får som læser også en spand koldt vand i hovedet over, hvor mange ting i en helt almindelig dagligdag som er enorme hindringer for en med muskelsvind, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange gange man selv har glemt at holde en dør åben, eller talt indover en, hvis stemme ikke var så høj.
Jeg vil anbefale ”Aftryk” både som en fantasybog, men næsten endnu mere som et karakterstykke, en fantastisk beskrivelse af en ung kvinde der står overfor et kæmpe valg i livet. For hvad koster det egentligt at følge sine drømme…?
Normalt så ville jeg sammenligne bogen med noget andet, som kunne sætte den ind i en sammenhæng – men der ER ikke noget at sammenligne med. Jeg har aldrig før læst en roman som ”Aftryk” – og det er positivt ment. Fischer formår ganske enkelt at skabe noget helt nyt, frisk og uprøvet, og hendes sprog er vidunderligt. Man kommer til at holde så meget af Rebecca, at det er helt sørgeligt, at den slutter. Hun virker som et fantastisk menneske, som kæmper for at blive set som et menneske og ikke som ”hende der i stolen.” Man får som læser også en spand koldt vand i hovedet over, hvor mange ting i en helt almindelig dagligdag som er enorme hindringer for en med muskelsvind, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange gange man selv har glemt at holde en dør åben, eller talt indover en, hvis stemme ikke var så høj.
Jeg vil anbefale ”Aftryk” både som en fantasybog, men næsten endnu mere som et karakterstykke, en fantastisk beskrivelse af en ung kvinde der står overfor et kæmpe valg i livet. For hvad koster det egentligt at følge sine drømme…?
October 19, 2021
Jeg tænker 4,5 lige nu!
Det kan være det ændre sig nå jeg sovet!
Men den her bog er en meget klassisk ungdomsbog men utrolig relevant på mange måder!
Det kan være det ændre sig nå jeg sovet!
Men den her bog er en meget klassisk ungdomsbog men utrolig relevant på mange måder!
September 3, 2021
I Aftryk følger man Rebecca. Hun sidder i rullestol og vil gerne være forfatter. Rebecca trives ikke i skolen, og det er her, man som læser følger hende. I ensomhedens mørke.
ANMELDELSE:
Aftryk er en YA roman, dog med hint af fantasy. (Det giver mening, når man læser bogen.) Igennem hele romanen fortæller Stephanie gennem Rebecca, og det gør hun gennem en meget sårbar fortælling om mobning. Om det at føle sig udenfor. At være anderledes. Forfatteren berører emnet, alle teenagere kæmper med: identitetsfølelsen. Eksistensberettigelsen. Og Stephanie gør det modigt. Hun udstiller alle de tanker og følelser, man som mobbeoffer har. Hovedpersonen skriver, og det er her hun drømmer om at finde styrke: ”Lena er ikke bange for noget og vil gøre alt for at bekæmpe Mørket. Hun er min modsætning. Jeg er bare en tilskuer. Jeg tør ikke åbne munden. Livet triller af sted, og jeg følger efter.”
Forfatteren skriver godt, nuanceret og ganske medrivende. Indimellem præsenteres læseren dog for paradoksale hjernespind; eksempelvis idéen om ikke at ville blive mødt ’som pigen i rullestol’ og alligevel er det denne fremstilling, HP hele tiden selv definerer sig ud fra. Kørestolen bliver på en eller anden måde både hendes drømmes forløser og hendes fængsel. Og det er måske også netop kørestolen, der bliver HP’s værktøj til at fastholde synet på såvel sig selv som andre – den bliver på én og samme tid billedet på hendes offerrolle og bålet på hendes indre flamme. Den, der både holder hende tilbage og driver hende frem.
Stephanie inviterer læseren helt ind, og indimellem kan man tænke, om det er hendes egne oplevelser, man sidder og læser. Og det fungerer, som det greb, det er. Følelsesforståelse. Alle unge har på et tidspunkt følt sig forkert eller været udenfor. Rullestol eller ej. Håbet for mig er, at alle unge mennesker, der læser denne roman, forstår essensen af fortællingen: evner du at reflektere over egen opførsel og har modet til at ændre det, kan det måske give dig den chance i livet, du søger. Nemlig muligheden for at forfølge dine drømme. Ligegyldig, hvad andre tænker.
ANMELDELSE:
Aftryk er en YA roman, dog med hint af fantasy. (Det giver mening, når man læser bogen.) Igennem hele romanen fortæller Stephanie gennem Rebecca, og det gør hun gennem en meget sårbar fortælling om mobning. Om det at føle sig udenfor. At være anderledes. Forfatteren berører emnet, alle teenagere kæmper med: identitetsfølelsen. Eksistensberettigelsen. Og Stephanie gør det modigt. Hun udstiller alle de tanker og følelser, man som mobbeoffer har. Hovedpersonen skriver, og det er her hun drømmer om at finde styrke: ”Lena er ikke bange for noget og vil gøre alt for at bekæmpe Mørket. Hun er min modsætning. Jeg er bare en tilskuer. Jeg tør ikke åbne munden. Livet triller af sted, og jeg følger efter.”
Forfatteren skriver godt, nuanceret og ganske medrivende. Indimellem præsenteres læseren dog for paradoksale hjernespind; eksempelvis idéen om ikke at ville blive mødt ’som pigen i rullestol’ og alligevel er det denne fremstilling, HP hele tiden selv definerer sig ud fra. Kørestolen bliver på en eller anden måde både hendes drømmes forløser og hendes fængsel. Og det er måske også netop kørestolen, der bliver HP’s værktøj til at fastholde synet på såvel sig selv som andre – den bliver på én og samme tid billedet på hendes offerrolle og bålet på hendes indre flamme. Den, der både holder hende tilbage og driver hende frem.
Stephanie inviterer læseren helt ind, og indimellem kan man tænke, om det er hendes egne oplevelser, man sidder og læser. Og det fungerer, som det greb, det er. Følelsesforståelse. Alle unge har på et tidspunkt følt sig forkert eller været udenfor. Rullestol eller ej. Håbet for mig er, at alle unge mennesker, der læser denne roman, forstår essensen af fortællingen: evner du at reflektere over egen opførsel og har modet til at ændre det, kan det måske give dig den chance i livet, du søger. Nemlig muligheden for at forfølge dine drømme. Ligegyldig, hvad andre tænker.
October 20, 2021
**Anmeldereksemplar fra forlaget Superlux
Jeg har fået lov at anmelde Aftryk af Stephanie Fjeldsø Fischer, og lad os lige i første omgang beundre den vildt flotte forside 🤩🤩
Aftryk handler om Rebecca, der jonglere gymnasiet, forfatterdrømme og livet i kørestol, men ikke uden problemer.
Rebecca vil bare gerne skrive, og vi føler sideløbende med hendes egen fortælling, hendes hovedperson Lena i den roman hun er ved at skrive, men det er svært at finde plads og ro til skrivningen, oveni alle lektierne, ensomheden, mobning og det tårnhøje forventningspres hun har lagt på sig selv.
Vi får et super godt indblik i hvordan livet med kørestol kan se ud, og mærker tydeligt Rebeccas følelser igennem bogen, ikke kun om hendes handicap, men man mærker nærmest fysisk følelsen af hendes ensomhed, mærker hendes glæde og hendes afmagt.
Undervejs får vi også flashbacks til hendes barndom og tidlige ungdom, hvilket giver en rigtig god indsigt i hendes udvikling - men det kan være lidt forvirrende at holde styr på nutid, fortid og Lenas liv i fantasy romanen.
Dog er det ikke så overskyggende at man sidder tilbage og er forvirret, men jeg skulle holde tungen lige i munden en gang i mellem 😅
Alt i alt står læseren med en rigtig god, stærk og følelsesladet bog, som jeg vil anbefale til enhver der gerne vil udvide deres horisont lidt, på mere end et punkt, den her bog er nemlig ikke dem der er flest af - desværre.
Og så ville jeg helt klart ikke have noget i mod hverken høre mere om Rebecca, eller læse hendes fantasy bog 📕💜
Jeg har fået lov at anmelde Aftryk af Stephanie Fjeldsø Fischer, og lad os lige i første omgang beundre den vildt flotte forside 🤩🤩
Aftryk handler om Rebecca, der jonglere gymnasiet, forfatterdrømme og livet i kørestol, men ikke uden problemer.
Rebecca vil bare gerne skrive, og vi føler sideløbende med hendes egen fortælling, hendes hovedperson Lena i den roman hun er ved at skrive, men det er svært at finde plads og ro til skrivningen, oveni alle lektierne, ensomheden, mobning og det tårnhøje forventningspres hun har lagt på sig selv.
Vi får et super godt indblik i hvordan livet med kørestol kan se ud, og mærker tydeligt Rebeccas følelser igennem bogen, ikke kun om hendes handicap, men man mærker nærmest fysisk følelsen af hendes ensomhed, mærker hendes glæde og hendes afmagt.
Undervejs får vi også flashbacks til hendes barndom og tidlige ungdom, hvilket giver en rigtig god indsigt i hendes udvikling - men det kan være lidt forvirrende at holde styr på nutid, fortid og Lenas liv i fantasy romanen.
Dog er det ikke så overskyggende at man sidder tilbage og er forvirret, men jeg skulle holde tungen lige i munden en gang i mellem 😅
Alt i alt står læseren med en rigtig god, stærk og følelsesladet bog, som jeg vil anbefale til enhver der gerne vil udvide deres horisont lidt, på mere end et punkt, den her bog er nemlig ikke dem der er flest af - desværre.
Og så ville jeg helt klart ikke have noget i mod hverken høre mere om Rebecca, eller læse hendes fantasy bog 📕💜
August 26, 2022
En virkelig godt skrevet roman, som tilmed er forfatterens romandebut. Nu kender jeg Stephanie og har mødt hende personligt et par gange, så jeg ved, hvad hun kæmper med. Jeg synes bogen fortæller så meget og jeg fik helt ondt i hjertet over alt det hp må igennem. Hvorfor er der så mange der stempler en som anderledes/en særling bare fordi man har et handicap, det er jo ikke ligefrem selvvalgt.
Min varmeste anbefalinger til at læse den her bog <3
Min varmeste anbefalinger til at læse den her bog <3
November 8, 2021
Jeg har valgt at give Aftryk fire stjerner, da bogen efter min mening er en strålende debutroman med små kritikpunkter.
Da jeg begyndte bogen, fik jeg følelsen af, at den var lidt rodet. Den var en sammensætning af momenter i en persons liv med små tilsyneladende random uddrag af fantasyscener. Min indre kritiker kunne ikke lade være med at spørge "hvor skal vi hen?". Og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg dømmer bøger alt for hurtigt. Alt, alt for hurtigt. Den sidste halvdel af bogen kværnede jeg nemlig på en enkelt aften, mens jeg græd en tårer til.
Jeg må konstatere, at der ikke var noget, der var random alligevel, og jeg sad endda til sidst og fik lyst til at læse hele bogen igen bare for at fange de små sammenhænge, jeg ikke fik med i starten. Sammenspillet mellem realisme og fantasy var interessant, noget jeg ikke har set før, og hvor jeg i starten følte mig usikker i historien, kunne jeg mod slutningen mærke, at der ingen grund var, for forfatteren havde mig i hånden.
Der kommer mere ros senere i min anmeldelse men først vil jeg lige nedfælde de kritikpunkter, som gjorde, at det ikke blev til fem stjerner:
Selvom Rebecca beskriver detaljer om livet med muskelsvind; hjerteskærende detaljer, som kan mærkes på en som ikke har sygdommen, så manglede jeg, at forfatteren gik all in og lod læseren sanse mere. Rebecca stillede mange spørgsmål undervejs; spørgsmål som mere eller mindre direkte forklarede, hvad hun følte, og der sad jeg og ønskede, at forfatteren skabte et mere sanseligt billede, som fik læseren til selv at stille disse i øvrigt vigtige spørgsmål.
Stephanie har sin egen skrivestil, og den genkendte jeg med det samme, efter jeg har læst hendes selvbiografi og fungeret som betalæser ind imellem. Det er en skrivestil, som har karakter af at være meget jordnær og talesprogsagtig. Den får læseren til at føle sig talt til i stedet for talt ned til. Min udfordring er, at den stærke fortællestemme går ind i dialoger også. Jeg sad jevnligt og følte, at det var, som om alle karakterene snakkede på samme måde. Især i sms-beskedderne mellem Rebecca og Lasse. Her ønskede jeg mig, at Lasse talte på sin egen måde.
Den jordnære og talesprogsagtige skrivestil er også ofte bygget på klichéagtige vendinger og gentagelser. Jeg glæder mig til at følge Stephanies forfatterskab for at se, hvordan hendes skrivestil udvikler sig undervejs, og jeg håber at se hende udfordre sig selv lidt og tage nogle risici på sin vej.
Jeg sad også og ønskede mig et bredere billede af, hvem de andre karakterer var. Der er et interessant cast af karakterer, som forbliver flade. De bliver kun beskrevet i deres relation til Rebecca. Jeg var særligt interesseret i Lasse og Malene, fordi de på hver deres måde påvirkede Rebeccas sindstilstand. Det kunne også have været spændende at vide noget mere om Rebeccas far, som næsten kun dropper ind for at annoncere ankomsten af mad eller kaffe. Det behøvede ikke være lange beskrivelser af deres liv, men det kunne have været en kort samtale mellem Malene og hendes forældre, som Rebecca overhørte. Malene er fixeret på karakterer, og jeg var interesseret i at vide hvorfor. Måske var det pres fra familien. Altså vise læseren et udsnit af karakteren, som fortæller, hvorfor de opfører sig, som de gør.
Disse kritikpunkter var med til at gøre historien en anelse flad for mig. Det som virkelig trak historien op var Rebecca. Jeg synes det var spændende at følge hendes indre krig og lære noget om livet med muskelsvind. Denne forståelse synes jeg personligt er meget nemmere at få i en roman end en biografi, men det er jo bare mig. Når man har en historie som denne, hvor plottet et meget lille, så er det vigtigt at hovedpersonen kan bære historien selv, og det synes jeg Rebecca gjorde super godt.
Jeg vil slutte af med den sætning fra bogen, som gjorde det største indtryk på mig:
""Jeg kan stadig skrive med blyant," mumlede jeg og holdt tårerne inde."
Sætningen i sin enkelthed er perfekt, fordi forfatteren ikke trækker det ud med mere dialog. Sætningen får lov til at stå for sig selv i slutningen af det flashback, som den indgår i, og jeg synes det var meget bevægende.
Da jeg begyndte bogen, fik jeg følelsen af, at den var lidt rodet. Den var en sammensætning af momenter i en persons liv med små tilsyneladende random uddrag af fantasyscener. Min indre kritiker kunne ikke lade være med at spørge "hvor skal vi hen?". Og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg dømmer bøger alt for hurtigt. Alt, alt for hurtigt. Den sidste halvdel af bogen kværnede jeg nemlig på en enkelt aften, mens jeg græd en tårer til.
Jeg må konstatere, at der ikke var noget, der var random alligevel, og jeg sad endda til sidst og fik lyst til at læse hele bogen igen bare for at fange de små sammenhænge, jeg ikke fik med i starten. Sammenspillet mellem realisme og fantasy var interessant, noget jeg ikke har set før, og hvor jeg i starten følte mig usikker i historien, kunne jeg mod slutningen mærke, at der ingen grund var, for forfatteren havde mig i hånden.
Der kommer mere ros senere i min anmeldelse men først vil jeg lige nedfælde de kritikpunkter, som gjorde, at det ikke blev til fem stjerner:
Selvom Rebecca beskriver detaljer om livet med muskelsvind; hjerteskærende detaljer, som kan mærkes på en som ikke har sygdommen, så manglede jeg, at forfatteren gik all in og lod læseren sanse mere. Rebecca stillede mange spørgsmål undervejs; spørgsmål som mere eller mindre direkte forklarede, hvad hun følte, og der sad jeg og ønskede, at forfatteren skabte et mere sanseligt billede, som fik læseren til selv at stille disse i øvrigt vigtige spørgsmål.
Stephanie har sin egen skrivestil, og den genkendte jeg med det samme, efter jeg har læst hendes selvbiografi og fungeret som betalæser ind imellem. Det er en skrivestil, som har karakter af at være meget jordnær og talesprogsagtig. Den får læseren til at føle sig talt til i stedet for talt ned til. Min udfordring er, at den stærke fortællestemme går ind i dialoger også. Jeg sad jevnligt og følte, at det var, som om alle karakterene snakkede på samme måde. Især i sms-beskedderne mellem Rebecca og Lasse. Her ønskede jeg mig, at Lasse talte på sin egen måde.
Den jordnære og talesprogsagtige skrivestil er også ofte bygget på klichéagtige vendinger og gentagelser. Jeg glæder mig til at følge Stephanies forfatterskab for at se, hvordan hendes skrivestil udvikler sig undervejs, og jeg håber at se hende udfordre sig selv lidt og tage nogle risici på sin vej.
Jeg sad også og ønskede mig et bredere billede af, hvem de andre karakterer var. Der er et interessant cast af karakterer, som forbliver flade. De bliver kun beskrevet i deres relation til Rebecca. Jeg var særligt interesseret i Lasse og Malene, fordi de på hver deres måde påvirkede Rebeccas sindstilstand. Det kunne også have været spændende at vide noget mere om Rebeccas far, som næsten kun dropper ind for at annoncere ankomsten af mad eller kaffe. Det behøvede ikke være lange beskrivelser af deres liv, men det kunne have været en kort samtale mellem Malene og hendes forældre, som Rebecca overhørte. Malene er fixeret på karakterer, og jeg var interesseret i at vide hvorfor. Måske var det pres fra familien. Altså vise læseren et udsnit af karakteren, som fortæller, hvorfor de opfører sig, som de gør.
Disse kritikpunkter var med til at gøre historien en anelse flad for mig. Det som virkelig trak historien op var Rebecca. Jeg synes det var spændende at følge hendes indre krig og lære noget om livet med muskelsvind. Denne forståelse synes jeg personligt er meget nemmere at få i en roman end en biografi, men det er jo bare mig. Når man har en historie som denne, hvor plottet et meget lille, så er det vigtigt at hovedpersonen kan bære historien selv, og det synes jeg Rebecca gjorde super godt.
Jeg vil slutte af med den sætning fra bogen, som gjorde det største indtryk på mig:
""Jeg kan stadig skrive med blyant," mumlede jeg og holdt tårerne inde."
Sætningen i sin enkelthed er perfekt, fordi forfatteren ikke trækker det ud med mere dialog. Sætningen får lov til at stå for sig selv i slutningen af det flashback, som den indgår i, og jeg synes det var meget bevægende.
October 18, 2021
Har netop læst Aftryk og jeg må sige, at det virkelig er en af de helt særlige læseoplevelser. På papiret er Aftryk måske nok ”klassificeret” som værende en ungdomsroman – og det er da’ heller ikke løgn, men den er så meget mere. Jeg er en mand på snart 36 og vil uden at blinke anbefale Aftryk til alle ung som gammel. I bogen følger vi den 19-årige Rebecca som går på HHX. Hun er fagligt stærk, har styr på sine ting og aflevere til tiden, alligevel kæmper hun for at blive accepteret og set for den hun er. sagen er, at Rebecca’ udover at være ung, og søgende efter sin plads i verden som alle andre, også sidder i kørestol, grundet sin muskelsvind. Langt størstedelen af hendes medstuderende ”ser” hende ikke, taler helst ikke til hende og vil for alt i verden ikke arbejde sammen med hende når der er gruppe arbejde, det til trods for, at hun får masser af 12-taller. Aftryk er en fantastisk rørende og barsk fortælling, om ensomhed, viljestyrke, venskab og om at drømme. Energien og de fysiske kræfter, slipper hurtigt op når man har muskelsvind, kroppen kan ikke det, den kunne en gang, alligevel har Rebecca ”Skabt en hel verden” hun er nemlig Fantasy-forfatter og fra hendes plads ved skrivebordet, i hendes hyggelige forfatterhule, har hun sit fristed. Hovedkarakteren i Rebeccas Fantasyfortælling er på mange måder, alt det som Rebecca ville ønske hun kunne være, barsk, ligefrem og frem for alt finder hun sig ikke i noget. I virkelighedens verden oplever Rebecca gang på gang svigt og afvisning – Aftryk stiller helt skarpt på hvordan vi behandler folk, som af den ene eller anden grund ikke er som gennemsnittet, Rebecca er ikke vild med fester og jagter ikke fyre hver weekend. Så hvor passer hun ind i fællesskabet? Jeg vil anbefale alle som er nysgerrige på at finde ud af det, at læse Aftryk, der er lys i mørket, til alle som tør drømme og række ud, selv når livet gør mest ondt. Stephanie Fjeldsø Fischer skriver i et let’ og samtidig lækkert sprog, som læser, kan man næsten dufte og mærke omgivelserne. Kæmpe anbefaling herfra!
September 12, 2021
"Aftryk" handler om den 19-årige Rebecca, der går på første år på HHX.
Rebecca har muskelsvind og sidder i kørestol, og netop derfor møder hun modstand fra sine klassekammerater. De ser hende ikke, hører hende ikke og forstår hende ikke.
Rebecca bruger således mange timer i sit eget selskab, hvor hun skriver på Skyggernes bog, når hun altså ikke laver lektier. Skyggernes bog er en fantasyhistorie om den jævnaldrende Lena, der også sidder i kørestol og har muskelsvind. Lena er modig, og kan bruge sin magi til at redde hele verden. En magi, Rebecca også ønskede hun besad. For hvis Rebecca havde Lenas magi, ville folk ikke kun se kørestolen. Rebecca har sin egen magi, som ingen kan tage fra hende, hun er god i skolen og stræber efter 12-tallerne, som hun for det meste også får. Det må da få de andre til at se hende, at vide hun er dygtig og give hende venskaber.
Men så enkel er verden ikke skruet sammen.
"Aftryk" er en ungdomsroman, der blandt andet handler om mobning, venskaber og at tage stilling til fremtiden.
Jeg har længe glædet mig til at læse bogen, som er Stephanie Fjeldsø Fischers debutroman - og sikke en debut!
Jeg blev lyn hurtigt grebet af historien om Rebecca og hendes generelle livssituation. De besværligheder, der kan være i hverdagen, når man sidder i en kørestol og ikke bare kan det, alle andre anser for det mest simple, som fx. at gå på trapper.
Stephanie har skrevet en oprigtig, medrivende og helt fantastisk historie, som er en helt ny og anderledes måde at skildre en ungdomsroman på. Sideløbende med Rebeccas historie, får vi nemlig også Lenas historie.
To historier i én - to forskellige genrer... Og der er selvfølgelig en mening med det hele.
Jeg vil gerne anbefale "Aftryk" til alle, fordi den omhandler noget eksistentielt, som alle kan lære noget af.
5 **** Ud af 5 mulige
Rebecca har muskelsvind og sidder i kørestol, og netop derfor møder hun modstand fra sine klassekammerater. De ser hende ikke, hører hende ikke og forstår hende ikke.
Rebecca bruger således mange timer i sit eget selskab, hvor hun skriver på Skyggernes bog, når hun altså ikke laver lektier. Skyggernes bog er en fantasyhistorie om den jævnaldrende Lena, der også sidder i kørestol og har muskelsvind. Lena er modig, og kan bruge sin magi til at redde hele verden. En magi, Rebecca også ønskede hun besad. For hvis Rebecca havde Lenas magi, ville folk ikke kun se kørestolen. Rebecca har sin egen magi, som ingen kan tage fra hende, hun er god i skolen og stræber efter 12-tallerne, som hun for det meste også får. Det må da få de andre til at se hende, at vide hun er dygtig og give hende venskaber.
Men så enkel er verden ikke skruet sammen.
"Aftryk" er en ungdomsroman, der blandt andet handler om mobning, venskaber og at tage stilling til fremtiden.
Jeg har længe glædet mig til at læse bogen, som er Stephanie Fjeldsø Fischers debutroman - og sikke en debut!
Jeg blev lyn hurtigt grebet af historien om Rebecca og hendes generelle livssituation. De besværligheder, der kan være i hverdagen, når man sidder i en kørestol og ikke bare kan det, alle andre anser for det mest simple, som fx. at gå på trapper.
Stephanie har skrevet en oprigtig, medrivende og helt fantastisk historie, som er en helt ny og anderledes måde at skildre en ungdomsroman på. Sideløbende med Rebeccas historie, får vi nemlig også Lenas historie.
To historier i én - to forskellige genrer... Og der er selvfølgelig en mening med det hele.
Jeg vil gerne anbefale "Aftryk" til alle, fordi den omhandler noget eksistentielt, som alle kan lære noget af.
5 **** Ud af 5 mulige
June 22, 2022
Jeg købte Aftryk på Fantasyfestival, efter at jeg gennem noget tid havde fulgt Stephanie på SoMe.
Aftryk er en fantastisk god bog, og så endda en debut. Den berører nogle meget vigtige emner omkring ensomhed, mobning/ udelukkelse og handicaps. Vi er mere end blot vores ydre skal, SÅ meget mere. Jeg gemmer 5 stjerner til den helt exceptionelle bog, som jeg måske møder en gang om året, og har også i mente, at dette er forfatterens debutroman (hun har skrevet flere noveller allerede), derfor 4 stjerner.
Aftryk er en fantastisk god bog, og så endda en debut. Den berører nogle meget vigtige emner omkring ensomhed, mobning/ udelukkelse og handicaps. Vi er mere end blot vores ydre skal, SÅ meget mere. Jeg gemmer 5 stjerner til den helt exceptionelle bog, som jeg måske møder en gang om året, og har også i mente, at dette er forfatterens debutroman (hun har skrevet flere noveller allerede), derfor 4 stjerner.
July 1, 2022
God og anderledes bog med en synsvinkel som jeg ikke har læst udfra før. En øjenåbner uden lige. Tak for en velskrevet og læseværdig bog om det at være ung og ikke være som alle de andre. Den har min varmeste anbefaling.
November 8, 2021
~Sponsoreret anmeldelse~
Bogen er en stærk fortælling om hvordan ensomhed kan vise sig i forskellige afskygninger, selv når man er omgivet af mennesker. At savne et fællesskab at kunne være en del af og nogle at have fælles interesser med. Mobningen i skolen påvirker Rebeccas hverdag og gør kun ensomheden og ønsket om at føle sig til rette større. Dilemmaer som at skulle skifte skole, droppe ud eller bare fortsætte begynder at pusle i hendes tanker og jeg kunne ikke undgå at føle med hende, for det er ikke en nem beslutning.
At Rebecca har et handicap og sidder i kørestol besværer selvfølgelig nogle ting for hende, men hun kæmper videre og nægter at lade det overtage eller forværre hendes liv. Hun virker utrolig stærk på den måde, men samtidig rigtig skrøbelig.
Det føltes helt naturligt at Rebecca er handicappet og virkede derfor mere som en biting i historien. En præmis der ligesom bare var der på samme måde som hvis hun brugte briller og det syntes jeg fungerede godt. Synes andre ting fylder langt mere, iblandet de komplikationer og udfordringer det følger med sig med denne type handicap, uden det virker som en offerrolle. Hun er ikke en undskyldning for sig selv, vil have medlidenhed eller tages særligt hensyn til. Tværtimod vil hun ses for det menneske hun er og at folk ser forbi kørestolen.
Noget andet som fylder ekstremt meget i bogen er Rebeccas forfatterdrømme. Hun er igang med at skrive en fantasyroman, som vi også som læser får nogle bidder af. Da jeg egentlig hørte den på lydbog var det svært at skelne mellem hvornår vi pludselig var i hendes roman og hvornår det var Rebecca vi fulgte, da der ikke bliver sagt noget om at nu er vi i Rebeccas roman. Efter at have kigget i den fysiske bog kan jeg dog godt se at teksten står i kursiv når vi er i hendes roman. Jeg vil blot nævne det, så en fremtidig læser måske undgår den forvirring der opstår.
Når det så er sagt så havde jeg svært ved at se hvorfor vi overhovedet skulle have de bidder af Rebeccas roman. Jeg drog nogle paralleller mellem Rebeccas liv og det hun oplevede i det øjeblik, med det romanstykke der ville komme efterfølgende og synes jeg forstod tilknytningen, dog syntes jeg det var unødvendigt og hev mig væk fra hvad historien egentlig handler om.
Jeg opfattede det som Rebeccas måde at tilsidesætte verden og beskæftige sig med sin hovedperson, som hun egentlig også lærer ting af, da hun er meget anderledes end Rebecca selv, men der var noget ved det som bare ikke fungerede for mig. Hendes forfatterskab og drømmen at skrive fuldtid forstår jeg til fulde, men det kom også bag på mig præcis hvor meget det egentlig fyldte i bogen, særligt med de her romanbidder. Det efterlod ikke meget plads til resten i bogen.
Overordnet set synes jeg det er en rigtig fin og velskrevet roman med vigtige temaer, skøn repræsentation og med en hovedperson der var levende, ægte og yderst troværdig i sin fremtoning.
Bogen fløj bare derudaf og nysgerrigheden var i top.
Samtidig sidder jeg dog tilbage med følelsen af, at jeg ikke helt ved hvad bogen vil. Jeg savnede noget mere dybde i de forskellige problematikker og mere tid til at dvæle ved Rebecca, hendes relationer, følelser og samtaler.
Jeg oplevede det desværre som meget overfladisk, at der kun blev krattet lidt i overfladen, hvor effekten ville have været langt kraftigere hvis der var lidt mere kød på skelettet.
Jeg tænker dog at bogen vil kunne ramme mere rent ind hos yngre læsere end jeg, samtidig med at den bestemt også kan læses af andre voksne.
Bogen er en stærk fortælling om hvordan ensomhed kan vise sig i forskellige afskygninger, selv når man er omgivet af mennesker. At savne et fællesskab at kunne være en del af og nogle at have fælles interesser med. Mobningen i skolen påvirker Rebeccas hverdag og gør kun ensomheden og ønsket om at føle sig til rette større. Dilemmaer som at skulle skifte skole, droppe ud eller bare fortsætte begynder at pusle i hendes tanker og jeg kunne ikke undgå at føle med hende, for det er ikke en nem beslutning.
At Rebecca har et handicap og sidder i kørestol besværer selvfølgelig nogle ting for hende, men hun kæmper videre og nægter at lade det overtage eller forværre hendes liv. Hun virker utrolig stærk på den måde, men samtidig rigtig skrøbelig.
Det føltes helt naturligt at Rebecca er handicappet og virkede derfor mere som en biting i historien. En præmis der ligesom bare var der på samme måde som hvis hun brugte briller og det syntes jeg fungerede godt. Synes andre ting fylder langt mere, iblandet de komplikationer og udfordringer det følger med sig med denne type handicap, uden det virker som en offerrolle. Hun er ikke en undskyldning for sig selv, vil have medlidenhed eller tages særligt hensyn til. Tværtimod vil hun ses for det menneske hun er og at folk ser forbi kørestolen.
Noget andet som fylder ekstremt meget i bogen er Rebeccas forfatterdrømme. Hun er igang med at skrive en fantasyroman, som vi også som læser får nogle bidder af. Da jeg egentlig hørte den på lydbog var det svært at skelne mellem hvornår vi pludselig var i hendes roman og hvornår det var Rebecca vi fulgte, da der ikke bliver sagt noget om at nu er vi i Rebeccas roman. Efter at have kigget i den fysiske bog kan jeg dog godt se at teksten står i kursiv når vi er i hendes roman. Jeg vil blot nævne det, så en fremtidig læser måske undgår den forvirring der opstår.
Når det så er sagt så havde jeg svært ved at se hvorfor vi overhovedet skulle have de bidder af Rebeccas roman. Jeg drog nogle paralleller mellem Rebeccas liv og det hun oplevede i det øjeblik, med det romanstykke der ville komme efterfølgende og synes jeg forstod tilknytningen, dog syntes jeg det var unødvendigt og hev mig væk fra hvad historien egentlig handler om.
Jeg opfattede det som Rebeccas måde at tilsidesætte verden og beskæftige sig med sin hovedperson, som hun egentlig også lærer ting af, da hun er meget anderledes end Rebecca selv, men der var noget ved det som bare ikke fungerede for mig. Hendes forfatterskab og drømmen at skrive fuldtid forstår jeg til fulde, men det kom også bag på mig præcis hvor meget det egentlig fyldte i bogen, særligt med de her romanbidder. Det efterlod ikke meget plads til resten i bogen.
Overordnet set synes jeg det er en rigtig fin og velskrevet roman med vigtige temaer, skøn repræsentation og med en hovedperson der var levende, ægte og yderst troværdig i sin fremtoning.
Bogen fløj bare derudaf og nysgerrigheden var i top.
Samtidig sidder jeg dog tilbage med følelsen af, at jeg ikke helt ved hvad bogen vil. Jeg savnede noget mere dybde i de forskellige problematikker og mere tid til at dvæle ved Rebecca, hendes relationer, følelser og samtaler.
Jeg oplevede det desværre som meget overfladisk, at der kun blev krattet lidt i overfladen, hvor effekten ville have været langt kraftigere hvis der var lidt mere kød på skelettet.
Jeg tænker dog at bogen vil kunne ramme mere rent ind hos yngre læsere end jeg, samtidig med at den bestemt også kan læses af andre voksne.
November 12, 2021
Anmeldelse af Aftryk af @stephanie.f.fischer.forfatter *Anmeldereksemplar*
Bogen handler om Rebecca, som føler sig usynlig. Klassekammeraterne ser hende ikke, og livet har gjort hende mentalt ældre, så fester, drenge og sko kunne ikke betyde mindre. Rebecca sidder i kørestol og har brugt de sidste seks år på at bevise med gyldne 12-taller, at hendes hoved altså ikke fejler noget. Alt Rebecca ønsker sig er at blive set for den hun er. Og ikke bare kørestolen med de orange reflekser.
Denne bog er helt utrolig, og jeg vil starte med at sige, at alle bør læse den. Forfatteren formår at sætte ord, tanker og følelser på, hvordan det virkelig føles at være et mobbeoffer. Jeg er selv blevet mobbet i fortiden, og alle de følelser og tanker, som jeg havde, sætter forfatteren ord på, og jeg forstår så meget, hvordan Rebecca har det. Igennem denne bog fik jeg det så dårligt over at læse, hvordan folk faktisk behandler hinanden, og hvordan det at Rebecca er handikappet gør, at hun er mindre værd end de andre. Og det er hun ikke. Det er der ikke nogen handikappede der er. Men jeg følte virkelig med Rebecca, og hun fik også sat ord på nogle af de spørgsmål, som jeg havde omkring det at være handikappet og sidde i kørestol. Jeg har lært rigtig meget af denne bog, og den har i hvert fald givet mig endnu mere mod til at spørge folk, om de er okay.
Historien er skrevet i et godt sprog, og vi får et helt ufiltreret indblik i, hvordan det er at sidde i kørestol.
Aftryk kigger på, hvordan vi behandler mennesker, som ikke lige passer ind i gennemsnittet. Jeg har ikke før læst noget, som minder om den her bog, og det er virkelig positivt ment. Sproget er lækkert og man flyver igennem bogen. Der er kapitler, hvor vi følger Rebecca i hverdagen, og så er der de kapitler, hvor vi læser med, når Rebecca skriver sin fantasyroman, hvor hovedpersonen er alt det, som Rebecca drømmer om at være. Den er virkelig godt skrevet og sat sammen.
Aftryk er muligvis en YA-roman, men den er så meget mere, og jeg vil virkelig anbefale alle at læse den. Aftryk er en fantastisk roman omkring at turde drømme og række hænderne ud efter det, som man drømmer om 💜
Bogen handler om Rebecca, som føler sig usynlig. Klassekammeraterne ser hende ikke, og livet har gjort hende mentalt ældre, så fester, drenge og sko kunne ikke betyde mindre. Rebecca sidder i kørestol og har brugt de sidste seks år på at bevise med gyldne 12-taller, at hendes hoved altså ikke fejler noget. Alt Rebecca ønsker sig er at blive set for den hun er. Og ikke bare kørestolen med de orange reflekser.
Denne bog er helt utrolig, og jeg vil starte med at sige, at alle bør læse den. Forfatteren formår at sætte ord, tanker og følelser på, hvordan det virkelig føles at være et mobbeoffer. Jeg er selv blevet mobbet i fortiden, og alle de følelser og tanker, som jeg havde, sætter forfatteren ord på, og jeg forstår så meget, hvordan Rebecca har det. Igennem denne bog fik jeg det så dårligt over at læse, hvordan folk faktisk behandler hinanden, og hvordan det at Rebecca er handikappet gør, at hun er mindre værd end de andre. Og det er hun ikke. Det er der ikke nogen handikappede der er. Men jeg følte virkelig med Rebecca, og hun fik også sat ord på nogle af de spørgsmål, som jeg havde omkring det at være handikappet og sidde i kørestol. Jeg har lært rigtig meget af denne bog, og den har i hvert fald givet mig endnu mere mod til at spørge folk, om de er okay.
Historien er skrevet i et godt sprog, og vi får et helt ufiltreret indblik i, hvordan det er at sidde i kørestol.
Aftryk kigger på, hvordan vi behandler mennesker, som ikke lige passer ind i gennemsnittet. Jeg har ikke før læst noget, som minder om den her bog, og det er virkelig positivt ment. Sproget er lækkert og man flyver igennem bogen. Der er kapitler, hvor vi følger Rebecca i hverdagen, og så er der de kapitler, hvor vi læser med, når Rebecca skriver sin fantasyroman, hvor hovedpersonen er alt det, som Rebecca drømmer om at være. Den er virkelig godt skrevet og sat sammen.
Aftryk er muligvis en YA-roman, men den er så meget mere, og jeg vil virkelig anbefale alle at læse den. Aftryk er en fantastisk roman omkring at turde drømme og række hænderne ud efter det, som man drømmer om 💜
Displaying 1 - 12 of 12 reviews