Antifeminisme - Kvindehad i lighedens tidsalder

by Mikkel Thorup

Antifeminismen er på fremmarch

I modsætning til kvindehad, der har en meget lang historie, så er antifeminisme forholdsvis ny, da den ikke bare kræver tilstedeværelsen af kvinder, men af feminister, dvs. af kvinder — og mænd — der kræver kønsligestilling, hvor der endnu hersker ulighed. Det er fordi, kvinder overskrider deres ’naturlige’ plads, at der mobiliseres antifeministisk.

Bag antifeminismen ligger kvindehadets frygt for den selvstændige kvinde, frygten for en kvinde, der kan lykkes uden manden, der kan klare sig uden manden, kvinden som sin egen aktør. Antifeminisme er en højlydt version af kvindehad, hvis markante aggressivitet skyldes, feminismens succes med at få kvinder til at tale på egne vegne og gå egne veje i livet.

Antifeminisme hører sammen med kvindehad. Det er del af kvindehadets nyere historie. Og det er den historie, som bogen afdækker. Den aktuelle antifeminisme kan kort forklares med, at den sexistiske påstand om kvinders mindreværd bliver modbevist hver eneste dag. Forestillingen om, at kvinder er naturligt disponeret til at blive hjemme, og hvis de vover sig ud, så klarer de sig ringere end mænd, bliver systematisk modbevist hver dag af et utal af kvinder. Så hvad gør man(d)?

Genres: Nonfiction

208 pages, Paperback

First published October 15, 2020

Reviews

[Kirstine · Rating 3 out of 5]

(Bogklub bog) En fin bog, hvis man er på udkig efter en kort introduktion til antifeminisme. Forfatteren er til tider meget til stede i teksten, hvilket jeg synes er okay. Den indeholder en del gode citater og referencer men mangler lidt et gennemgående narrative gennem de tre dele.

[Camilla]

en rimelig solid introduktion til de anifeministiske fællesskaber og er man interesseret og skal det være på dansk så er den fin. Men hvis man virkelig vil gå i dybden med de fællesskaber der dannes af antifeminisme og kvindehad kan jeg virkelig anbefale at læse Men Who Hate Women af Laura Bates der går undercover.

lige et par ting jeg lå mærke til:

"man er ikke sexist eller racist fordi man fortæller en sexistisk eller racistisk vittighed men man trækker på og implicit bekræfter en kulturel kodning af ulighed (og hvis man insisterer på sin ret til at fortælle den bør man nok overveje hvad det siger om en)" s. 21
- sorry to say men hvis man fortæller racistiske eller sexistiske jokes så er man altså lige præcis dét.

"...en sort feminisme, også kaldet femonationalisme, der beskylder feminister for at svigte deres muslimske medsøstre og som insisterer på at den egentlige kønskamp er imod 'middelalderlig islam' (samtitig med at de angriber de fleste muslimske såkaldt 'brune feminister')" s. 113
- sort feminisme og femonationalisme er ikke det samme. Sort feminisme handler om intersektionalitet, altså intersektionel feminisme, hvor undertrykkelse på baggrund af køn, klasse, race, seksualitet, handicap osv. er forbundet i ét system af undertrykkelse.

"Det eneste tidspunkt det yderste højre accepterer eksistensen af et undertrykkende patriarkat og noget sådant som en voldtægtskultur er når det eksisterer hos de andre" s. 118
- jeg forstår godt hvad der menes i sammenhængen men ville nu alligevel have valgt et andet ord end 'accepterer' eller have omformuleret for det eneste sted de accepterer det og det går unchecked er ved dem selv. Det eneste sted de ikke vil godtage det er hos 'andre'.