Jump to ratings and reviews
Rate this book

Conor Becker #1

Steder tiden har glemt

Rate this book
Med korte mellemrum forsvinder to børn sporløst i Odense og bliver senere fundet dræbt. Samtidig dukker liget af en dreng op, som lige så gådefuldt forsvandt fra Fyns Tivoli for en menneskealder siden. Panikken breder sig i byen, og politiet arbejder på højtryk, men har ingen spor og intet motiv.

Til hjælp i efterforskningen inddrager de psykologen Conor Becker. Det bliver en sag, som rokker ved hele hans mentale fundament. For drengen, der forsvandt fra Fyns Tivoli, var hans lillebror. Det står hurtigt klar for Conor, at sagerne trækker tråde til hinanden, og at nøglen til at finde den udspekulerede og lokalkendte morder skal findes i hans egen families historie.

370 pages, Paperback

First published June 26, 2020

1 person is currently reading
7 people want to read

About the author

Thomas Kaarsted

5 books1 follower

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
1 (7%)
4 stars
5 (38%)
3 stars
2 (15%)
2 stars
3 (23%)
1 star
2 (15%)
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
Profile Image for Krimiormen Seidler.
451 reviews21 followers
June 26, 2020
”Steder tiden har glemt” er en spændingsroman skrevet af Thomas Kaarsted. ”Steder tiden har glemt” er forfatterens debut som spændingsforfatter og dermed en dejlig forfriskende nytænkning. Når man nu får en debutbog i hånden, så havde jeg som sådan, ingen forventninger til hvad jeg kunne se frem til.

Efter jeg har læst sidste side, ved jeg nu, at i ”Steder tiden har glemt” får man noget helt nyt og lidt anderledes indenfor genren. ”Steder tiden har glemt” er bestemt en meget velformuleret og velkomponeret spændingsroman. Man har et overskueligt antal karakterer i bogen.

Men det betyder ikke, at personerne er ukomplicerede. Det er de bestemt ikke. Jeg vil mene at hver eneste karakter man får serveret i ”Steder tiden har glemt” har mange lag. Præcis ligesom i den virkelige verden. Historien i ”Steder tiden har glemt” virker ved første øjekast til at være meget enkel.

Men tro mig, det ændrer sig, efterhånden som man læser kapitlerne. Ligesom livet kan være kompliceret, så er selve historien i ”Steder tiden har glemt”, i bund og grund, også kompliceret. Som spændingsroman indeholder historien et overraskende plot og jeg havde ikke set den slutning komme, som bogen endte ud med.

Det er præcis det, der gør en bog velskrevet i mine øjne. ”Steder tiden har glemt” efterlod mig egentlig ikke med uopklarede spørgsmål. Hvis jeg lige ser bort fra… Hvor i alverden har Thomas Kaarsted fået ideen til hele historien og i særdeleshed plottet fra?

Min eneste anke da jeg sad med ”Steder tiden har glemt” er egentlig at der er steder i bogen, hvor jeg manglede optakten til et drama. Meget pludseligt havde man helt klart en dramatisk episode, men optakten var sprunget over. Den fik man serveret bagefter.

Men det er måske bare mig, der som rutineret læser, skal vænne mig til en lidt anderledes skriveform. Men forvirrede mig i øjeblikket, det gjorde passagerne altså. Indtil man fik forklaringen. Normalt er der vist ret fredeligt i Dalum og Fruens Bøge.

Men Thomas Kaarsted, historiker og souschef på Syddansk Universitetsbibliotek og nu forfatter, har gjort kvarteret til centrum for dramatiske begivenheder i sin debut som krimiforfatter. Det er en dejlig detalje for denne anmelder, da jeg faktisk er ganske godt kendt i Odense.

Jeg synes bestemt at det er skønt at opholde sig nogle timer sammen med forfatteren i en by, som der ikke findes mange spændingsromaner fra.

Hovedpersonen i historien er psykologen Conor Becker. Conor bliver involveret i nogle sager om forsvundne drenge. Noget der har stor indflydelse på Conors eget liv. Hans lillebror forsvandt, mange år tidligere i det daværende Fyns Tivoli.

Det er en periode i Conors liv, som han intet kan huske fra. Da de nye sager minder en del om hans lillebror Alfs forsvinden i 1979 og en anden lille dreng, Eriks forsvinden i 1970, mistænker Conor at disse nye sager måske har tråde tilbage til 70`erne.

Conor har tidligere været konsulent for politiet, men har haft store personlige problemer. Conor får igen lov til at være konsulent og indleder et meget tæt samarbejde med kriminalassistenten Michela Færch om opklaringen af sagerne om de forsvundne drenge.

Jeg vil absolut give mine varmeste anbefalinger til den nytænkende, overraskende og spændende ”Steder tiden har glemt”.

Vurdering: 4/6 Roser

Krimiormen.dk
Displaying 1 - 2 of 2 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.