Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.
Kom ca. 150 sider ind i bogen, da jeg skulle til møde om den. Fangede mig aldrig rigtigt. Dejlig beskrivelse af Aalborgmiljø og søde mennesker, men der var for meget sniksnak, sproget gar ikke givende.
Dejligt at læse en god bog på sit modersmål - Der er passager af bogen, der bare flyder afsted med så megen indfølelse og sanselighed, særligt hovedpersonens tid i Spanien, samt beskrivelserne af ungdomsårene, men der er også en del gumpetunge afsnit: Når det politiske overtager hovedrollen, og i visse af kærligheds-scenerne (hvor man egentlig kom helt ud af bogen og sad og fnes lidt over ubehjælpsomheden). Men en samtids-roman skrevet i et kvindeperspektiv, der bestemt er værd at læse.