What do you think?
Rate this book
Fortællinger fra Døden #2
Døden lyver aldrig
"En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen."
Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades.
Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.
Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.
Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades.
Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.
Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.
- GenresFantasy
352 pages, Hardcover
First published September 6, 2018
1 person is currently reading
48 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 12 of 12 reviews
February 6, 2022
Åh den svære toer; “Døden lyver aldrig” er bog to i triologien “Fortællinger fra døden”, jeg er ret begejstret for serien og denne lever helt bestemt op til forgængeren - faktisk synes jeg måske den er bedre! Historien er spændende og actionfyldt, og jeg er ret vild med den sarkastiske underspillede humor, der er i hele bogen. Og så elsker jeg simpelthen den lille reference til “Den store djævlekrig”, som jeg også er stor fan af. Jeg er stadig vild med Raven som hovedperson, hun er kun blevet mere badass, stædig, selvstændig og handlekraftig end sidst, og vi kommer lidt mere ind under huden på hende her i bog to. Verden har brug for flere stærke kvindelige krigere som Raven!
Historien krydres med den gamle profeti, og bogen slutter med endnu en seriøs cliffhanger… Jeg kan næsten ikke vente med at finde ud af hvilket valg Raven tager, og hvordan det hele ender!
Historien krydres med den gamle profeti, og bogen slutter med endnu en seriøs cliffhanger… Jeg kan næsten ikke vente med at finde ud af hvilket valg Raven tager, og hvordan det hele ender!
December 13, 2018
Read my review of the book on my website [Link in bio]
January 24, 2024
My favourite of Berger’s books, without a doubt. Intelligent, thoughful, action-packed and surprising.
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2018.
Tak til folaget for anmeldereksemplaret.
Jeg tror, at med Døden lyver aldrig er dette en af de relativt få gange, hvor jeg synes to’eren er bedre end den første bog. Den svære to’er? Absolut ikke. Jeg har fulgt Katja Bergers udgivelser siden starten og jeg må indrømme, at dette her er min favorit ind til videre. Døden lyver aldrig løfter niveauet fra den første bog og er skøn dansk fantasy, der er både humoristisk og intelligent.
Efter den noget kaotiske slutning på Sjælehenteren er Raven i vildrede. Nogen eller noget har angrebet sjælehenternes hjemsted, og alle er spredt for alle vinde. Kun Zeph er stadig i nærheden og sammen må de først forsøge at finde ud af, hvor de er, og siden hvem de kan stole på. Angrebet på Dødens ellers neutrale sjælehentere kan nemlig kun betyde en ting: Dommedag nærmer sig. Men Raven vil gøre alt hvad hun kan for at stoppe det, for at redde menneskene.
Ravens fortsatte menneskekærlighed er virkelig spændende, hun er ikke bare en kompleks karakter af personlighed og styrker og svagheder, hendes ophav er og sammensat og det er virkelig fedt at se, hvordan hun ikke tager parti for nogen side, men insisterer på at både dæmoner, engle og mennesker er værd at redde. I det hele taget var jeg meget mere investeret i Raven og hendes historie i denne her bog, for jeg følte jeg meget bedre kunne forstå hende og sætte mig ind i hendes tankegang. Hendes skønne, sarkastiske humor har hun beholdt og det er så dejligt at se en hovedperson, der tør være ærlig, også over for virkelig, virkelig autoriteter – som f. eks. Jahve og Lucifer. Jeg var ikke helt overbevist med hensyn til hende i den første bog, men i Døden lyver aldrig nød jeg hendes kapitler i fulde drag og at følge med i hendes kamp for at finde nogen, der vil hjælpe med at stoppe Dommedag. Overraskende nok er det nemlig ikke alle, der finder det særligt nødvendigt, men Raven er hurtig til at fortælle dem, hvorfor hun mener, man ikke bare kan lade stå til.
En af de andre fortæller-karakterer er den nye Dahlia, som jeg virkelig godt kunne lide. Også på trods af hendes bedrevidende attitude, fordi hun er engel. Jeg har lidt på fornemmelsen at hun og Raven godt kunne gå hen og blive et fantastisk veninde-par at læse om, når de lige har vænnet sig til hinanden. Derimod blev jeg ret hurtigt lidt træt af Zephs synsvinkel, der føltes som meget af det samme igen og igen, og jeg blev især træt af at han hele tiden refererede til Raven som “sukkertop” eller lignende. Jeg gad godt have set et kapitel fra Jahve og Lucifers synsvinkler, for de er virkelig mine yndlingspersoner.
Det er her jeg mener, at Katja Berger er virkelig intelligent i sin historiefortælling. Jeg ved ikke hvor meget research der ligger bag ved hendes fremstilling af Jahve og Lucifer, men det føles som meget. Som læser mærkede jeg en interesse i at repræsentere disse figurer på en måde, der er unik til Bergers univers, hvorfor de også hele tiden refereres til som Lucifer og Jahve, ikke Gud og Djævlen. Hendes fremstilling af disse enorme autoriteter er velskrevne, humoristiske, men også seriøse og de gør ikke deres personligheder til parodier på det, så mange mennesker tror på. I Døden lyver aldrig bliver der også tilføjet andre trosretninger, eksempelvis møder Raven Hades og Persefone, og igennem dem siger Berger en hel del om religion og tro i Ravens univers, uden at man som læser skal kæmpe sig igennem lange passager af teoretisk udlægning. Jeg nød virkelig det aspekt og det er spændende i forhold til hele plottet omkring nærtforestående Dommedag og liv og død generelt.
Jeg er lidt forvirret omkring slutningen på plottet, hvor der bliver lagt meget fokus på en profeti, der omhandler Raven, Zeph og Dahlias skæbner. Ikke fordi det ikke bliver forklaret, men fordi profetien, som det så ofte er, er meget vag og jeg synes den bliver introduceret lige lovligt sent i bogen, så læseren ikke får mulighed for at sætte sig ned og tænke den igennem og udrede den. Jeg er dog sikker på, at det kommer ret hurtigt i den næste bog, for Døden lyver aldrig slutter med en meget spændende beslutning, som jeg glæder mig til at vide mere om.
Døden lyver aldrig er virkelig god dansk fantasy, der løfter serien og i mine øjne appellerer til yngre og ældre læsere, især igennem sit intelligente, grundige arbejde med forskellige mytologier og religion for at skabe et unikt univers og en hold af velskrevne karakterer med masser af humor. Og Raven har vundet mig over på hendes side. Jeg er fan og jeg glæder mig til mere.
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2018.
Tak til folaget for anmeldereksemplaret.
Jeg tror, at med Døden lyver aldrig er dette en af de relativt få gange, hvor jeg synes to’eren er bedre end den første bog. Den svære to’er? Absolut ikke. Jeg har fulgt Katja Bergers udgivelser siden starten og jeg må indrømme, at dette her er min favorit ind til videre. Døden lyver aldrig løfter niveauet fra den første bog og er skøn dansk fantasy, der er både humoristisk og intelligent.
Efter den noget kaotiske slutning på Sjælehenteren er Raven i vildrede. Nogen eller noget har angrebet sjælehenternes hjemsted, og alle er spredt for alle vinde. Kun Zeph er stadig i nærheden og sammen må de først forsøge at finde ud af, hvor de er, og siden hvem de kan stole på. Angrebet på Dødens ellers neutrale sjælehentere kan nemlig kun betyde en ting: Dommedag nærmer sig. Men Raven vil gøre alt hvad hun kan for at stoppe det, for at redde menneskene.
Ravens fortsatte menneskekærlighed er virkelig spændende, hun er ikke bare en kompleks karakter af personlighed og styrker og svagheder, hendes ophav er og sammensat og det er virkelig fedt at se, hvordan hun ikke tager parti for nogen side, men insisterer på at både dæmoner, engle og mennesker er værd at redde. I det hele taget var jeg meget mere investeret i Raven og hendes historie i denne her bog, for jeg følte jeg meget bedre kunne forstå hende og sætte mig ind i hendes tankegang. Hendes skønne, sarkastiske humor har hun beholdt og det er så dejligt at se en hovedperson, der tør være ærlig, også over for virkelig, virkelig autoriteter – som f. eks. Jahve og Lucifer. Jeg var ikke helt overbevist med hensyn til hende i den første bog, men i Døden lyver aldrig nød jeg hendes kapitler i fulde drag og at følge med i hendes kamp for at finde nogen, der vil hjælpe med at stoppe Dommedag. Overraskende nok er det nemlig ikke alle, der finder det særligt nødvendigt, men Raven er hurtig til at fortælle dem, hvorfor hun mener, man ikke bare kan lade stå til.
En af de andre fortæller-karakterer er den nye Dahlia, som jeg virkelig godt kunne lide. Også på trods af hendes bedrevidende attitude, fordi hun er engel. Jeg har lidt på fornemmelsen at hun og Raven godt kunne gå hen og blive et fantastisk veninde-par at læse om, når de lige har vænnet sig til hinanden. Derimod blev jeg ret hurtigt lidt træt af Zephs synsvinkel, der føltes som meget af det samme igen og igen, og jeg blev især træt af at han hele tiden refererede til Raven som “sukkertop” eller lignende. Jeg gad godt have set et kapitel fra Jahve og Lucifers synsvinkler, for de er virkelig mine yndlingspersoner.
Det er her jeg mener, at Katja Berger er virkelig intelligent i sin historiefortælling. Jeg ved ikke hvor meget research der ligger bag ved hendes fremstilling af Jahve og Lucifer, men det føles som meget. Som læser mærkede jeg en interesse i at repræsentere disse figurer på en måde, der er unik til Bergers univers, hvorfor de også hele tiden refereres til som Lucifer og Jahve, ikke Gud og Djævlen. Hendes fremstilling af disse enorme autoriteter er velskrevne, humoristiske, men også seriøse og de gør ikke deres personligheder til parodier på det, så mange mennesker tror på. I Døden lyver aldrig bliver der også tilføjet andre trosretninger, eksempelvis møder Raven Hades og Persefone, og igennem dem siger Berger en hel del om religion og tro i Ravens univers, uden at man som læser skal kæmpe sig igennem lange passager af teoretisk udlægning. Jeg nød virkelig det aspekt og det er spændende i forhold til hele plottet omkring nærtforestående Dommedag og liv og død generelt.
Jeg er lidt forvirret omkring slutningen på plottet, hvor der bliver lagt meget fokus på en profeti, der omhandler Raven, Zeph og Dahlias skæbner. Ikke fordi det ikke bliver forklaret, men fordi profetien, som det så ofte er, er meget vag og jeg synes den bliver introduceret lige lovligt sent i bogen, så læseren ikke får mulighed for at sætte sig ned og tænke den igennem og udrede den. Jeg er dog sikker på, at det kommer ret hurtigt i den næste bog, for Døden lyver aldrig slutter med en meget spændende beslutning, som jeg glæder mig til at vide mere om.
Døden lyver aldrig er virkelig god dansk fantasy, der løfter serien og i mine øjne appellerer til yngre og ældre læsere, især igennem sit intelligente, grundige arbejde med forskellige mytologier og religion for at skabe et unikt univers og en hold af velskrevne karakterer med masser af humor. Og Raven har vundet mig over på hendes side. Jeg er fan og jeg glæder mig til mere.
November 1, 2019
WOW for en sindsyg fantastisk god bog. Den er ualmindelig fremragende. Nu har jeg læst den to gange, da jeg synes der var et eller andet som jeg manglede, da jeg læste den første gang og hold da kæft den leverer. Jeg fik endnu mere ud af den ved anden gennemlæsning da jeg tog det lidt mere stille og roligt for at få alle detaljer med. Total hæsblæsende fra start til slut.
Raven er virkelig min heltinde, hun bliver udsat for så meget på så kort tid og hun tager det virkelig i stiv arm. Hun er en bad-ass krigerdronning som ikke står tilbage for noget overhovedet og hun forstår til fulde at dele skideballer ud til dem som har brug for det. Hun kæmper for menneskene, for de er værd at redde på trods af at Dommedag nærmer sig med hastige skridt.
Zeph vil til enhver tid beskytte Raven og det betyder også at han måske vil bøje sandheden for ikke at miste hende. Han tager sin rolle som beskytter meget alvorlig så ingen skal bare tænke på at gøre Raven noget. Han har dog sine egne problemer at døje med og det er rart at vide at han trods alt ikke er helt vildt perfekt. Men han gør hvad han gør for at passe ind i Helvede også selv om det betyder at han må bukke og skrabe for sin mester Delaney der er en skidt karl.
Vi møder Dalia for første gang i denne her bog og hun er en gigantisk møgunge. Hun er den som jeg bryder mig mindst om. Vitterligt. Hun har så høje tanker om sig selv at man skulle tro at hun var guds gave til menneskene. Well jeg er ked af at sige det, men her satser jeg altså på Raven. Måske var det hendes arrogance der gjorde at jeg havde lyst til at stække hendes vinger og binde to betonpiller om hendes ben og smide hende i Østersøen. Bare for at slippe for hende.
Og så er der Ash. Han slår følgeskab med Raven og er helt vildt sød. Plus han også vil beskytte hende mod hvad som helst. Også selv om det betyder at han måske kommer ud af kampen med en skramme eller to som han gør da han møder Persefone.
Raven bliver denne gang kastet fra Helvede til Hades og må endnu en gang kæmpe en sej kamp for at finde ud af sandheden om hende selv og de to andre. Skæbnegudinderne i Hades har fremsagt en profeti som omhandler de tre udvalgte og dommedag. Det mærkelige er at det kun skulle være de tre udvalgte som kendte den, men lige pludselig kan alle den og recitere fra den.
Jeg er vild med den måde hvorpå Katja får spundet de forskellige karakterer fra de forskellige religioner med ind i sin historie. Hendes research sander om meget høj kvalitet og jeg knuselsker det. Man er virkelig med på hvert skridt som Raven tager. De forskellige guder og deres verdener står lyslevende foran en som om at de virkelig ser ud som Katja beskriver. Det er fandme god skrivestil.
Men helt ærligt endnu en cliff hanger som afslutning, det er mega uretfærdigt. Jeg vil have bog nr. 3 nu - lige nu for det at skulle vente et år går altså bare slet slet ikke. Overhovedet.
Har fyldt mit eksemplar af bogen med pink post it sedler fordi der bliver sagt så mange fede ting som jeg gerne hurtigt ville kunne finde igen. Et af dem er nedenstående som Raven siger til Empusa. Det ramte ret meget plet hvis man føler man har brug for et kærligt klap i røven.
"Det er aldrig lige meget hvad vi ønsker. Vi har en fri vilje, der ikke kan tages fra os. Vi har mål og sjælestyrke. Du skulle overveje at bruge den bedre."
"Tror du jeg kan det?"
"Jeg tror du kan, hvad du ønsker at kunne. Ønsker du at være en ynkelig efterligning af den styrke, du er blevet født med, så vær det. Men ønsker du mere af livet? Så jagt det. Stop med at være bange. Træf dine egne valg. Tag dit liv tilbage."
Raven er virkelig min heltinde, hun bliver udsat for så meget på så kort tid og hun tager det virkelig i stiv arm. Hun er en bad-ass krigerdronning som ikke står tilbage for noget overhovedet og hun forstår til fulde at dele skideballer ud til dem som har brug for det. Hun kæmper for menneskene, for de er værd at redde på trods af at Dommedag nærmer sig med hastige skridt.
Zeph vil til enhver tid beskytte Raven og det betyder også at han måske vil bøje sandheden for ikke at miste hende. Han tager sin rolle som beskytter meget alvorlig så ingen skal bare tænke på at gøre Raven noget. Han har dog sine egne problemer at døje med og det er rart at vide at han trods alt ikke er helt vildt perfekt. Men han gør hvad han gør for at passe ind i Helvede også selv om det betyder at han må bukke og skrabe for sin mester Delaney der er en skidt karl.
Vi møder Dalia for første gang i denne her bog og hun er en gigantisk møgunge. Hun er den som jeg bryder mig mindst om. Vitterligt. Hun har så høje tanker om sig selv at man skulle tro at hun var guds gave til menneskene. Well jeg er ked af at sige det, men her satser jeg altså på Raven. Måske var det hendes arrogance der gjorde at jeg havde lyst til at stække hendes vinger og binde to betonpiller om hendes ben og smide hende i Østersøen. Bare for at slippe for hende.
Og så er der Ash. Han slår følgeskab med Raven og er helt vildt sød. Plus han også vil beskytte hende mod hvad som helst. Også selv om det betyder at han måske kommer ud af kampen med en skramme eller to som han gør da han møder Persefone.
Raven bliver denne gang kastet fra Helvede til Hades og må endnu en gang kæmpe en sej kamp for at finde ud af sandheden om hende selv og de to andre. Skæbnegudinderne i Hades har fremsagt en profeti som omhandler de tre udvalgte og dommedag. Det mærkelige er at det kun skulle være de tre udvalgte som kendte den, men lige pludselig kan alle den og recitere fra den.
Jeg er vild med den måde hvorpå Katja får spundet de forskellige karakterer fra de forskellige religioner med ind i sin historie. Hendes research sander om meget høj kvalitet og jeg knuselsker det. Man er virkelig med på hvert skridt som Raven tager. De forskellige guder og deres verdener står lyslevende foran en som om at de virkelig ser ud som Katja beskriver. Det er fandme god skrivestil.
Men helt ærligt endnu en cliff hanger som afslutning, det er mega uretfærdigt. Jeg vil have bog nr. 3 nu - lige nu for det at skulle vente et år går altså bare slet slet ikke. Overhovedet.
Har fyldt mit eksemplar af bogen med pink post it sedler fordi der bliver sagt så mange fede ting som jeg gerne hurtigt ville kunne finde igen. Et af dem er nedenstående som Raven siger til Empusa. Det ramte ret meget plet hvis man føler man har brug for et kærligt klap i røven.
"Det er aldrig lige meget hvad vi ønsker. Vi har en fri vilje, der ikke kan tages fra os. Vi har mål og sjælestyrke. Du skulle overveje at bruge den bedre."
"Tror du jeg kan det?"
"Jeg tror du kan, hvad du ønsker at kunne. Ønsker du at være en ynkelig efterligning af den styrke, du er blevet født med, så vær det. Men ønsker du mere af livet? Så jagt det. Stop med at være bange. Træf dine egne valg. Tag dit liv tilbage."
September 6, 2019
[Anmeldereksemplar]
Tror det er en af de få gange hvor jeg faktisk synes to'eren er bedre end etteren.
Find hele anmeldelsen på: http://readersworld.dk/boganmeldelse-...
Tror det er en af de få gange hvor jeg faktisk synes to'eren er bedre end etteren.
Find hele anmeldelsen på: http://readersworld.dk/boganmeldelse-...
April 4, 2020
Eventyret her bliver mere og mere hæsblæsende og actionfyldt jo længere, vi når frem, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvornår (hvis overhovedet) man skal holde pause undervejs, da man (eller jeg, i hvert fald) liiiige skal have næste kapitel med. Man kan jo ikke stoppe der, hvor det er aller-mest spændende!
Det er interessant hvor mange paralleller der er mellem fortællingen her og Rick Riordans univers; jeg nævnte det også kort i anmeldelsen af bog 1, hvor det især var vanskeligt at komme uden om Magnus Chase-trilogien, men her i bog 2 er der også flere referencer til Percy Jacksons eventyr. Ikke nok med, at flere af både de græske og de nordiske guder bliver nævnt, - Raven bliver også stillet over for udfordringer, der minder en del om både Magnus Chases og Percy Jacksons udfordringer. Der er stadig mange forskelle på de to universer (ja, to - Rick Riordans er trods alt ét stort univers, hvor flere serier er flettet sammen), så trods det, at der er mange punkter, hvor de minder om hinanden, kan man sagtens læse serien her uden at blive spoilet en hel masse, bare fordi man har læst Rick Riordan.
Inddragelsen af profetien i denne bog er en interessant vinkel, som var antydet i bog 1. Det er ikke sådan lige til at få fat i denne profeti, og den er også meget uklart skruet sammen, selv i sammenligning med, hvad profetier fra andre fortællinger, hvor man ofte kan forudse meget af det, spådommen taler om. Her er profetien meget vag, men har alligevel nogle ting stillet skarpt op, og det bliver interessant at se på, hvilke hemmeligheder, den ellers har at byde på, og hvordan tingene arter sig i bog 3.
Det er interessant hvor mange paralleller der er mellem fortællingen her og Rick Riordans univers; jeg nævnte det også kort i anmeldelsen af bog 1, hvor det især var vanskeligt at komme uden om Magnus Chase-trilogien, men her i bog 2 er der også flere referencer til Percy Jacksons eventyr. Ikke nok med, at flere af både de græske og de nordiske guder bliver nævnt, - Raven bliver også stillet over for udfordringer, der minder en del om både Magnus Chases og Percy Jacksons udfordringer. Der er stadig mange forskelle på de to universer (ja, to - Rick Riordans er trods alt ét stort univers, hvor flere serier er flettet sammen), så trods det, at der er mange punkter, hvor de minder om hinanden, kan man sagtens læse serien her uden at blive spoilet en hel masse, bare fordi man har læst Rick Riordan.
Inddragelsen af profetien i denne bog er en interessant vinkel, som var antydet i bog 1. Det er ikke sådan lige til at få fat i denne profeti, og den er også meget uklart skruet sammen, selv i sammenligning med, hvad profetier fra andre fortællinger, hvor man ofte kan forudse meget af det, spådommen taler om. Her er profetien meget vag, men har alligevel nogle ting stillet skarpt op, og det bliver interessant at se på, hvilke hemmeligheder, den ellers har at byde på, og hvordan tingene arter sig i bog 3.
September 3, 2018
Jeg modtog et anmeldereksemplar af bogen til gengæld for en ærlig anmeldelse.
Det siges at 2'eren i en serie aldrig er helt så god som den første - men Døden Lyver Aldrig er et klart eksempel på at dette ikke er sandt! Fra første side er vi igang og vi stopper ikke før sidste side er vendt og hold nu kaje hvor Raven får oplevet lidt af hvert både helvede og lidt længere nordpå.
Raven og Zeph rejser gennem helvedets forskellige niveauer, og Katja Berger får virkelig skabt et godt visuelt billede af de, tjah, triste omgivelser og hun formår at puste liv i kullene (håhå) og gøre en vandring over en bar slette gennem konstant tusmørke mere spændende end det rent faktisk lyder.
Den væsentligste ting jeg vil fremhæve med et stort smil er bogens længde. Jeg var utilfreds med længden på bog 1, Sjælehenteren, men her får vi en god portion, som er med til at opbygge de forskellige steder vi besøger og giver karakterne rum til at udfolde sig i (igen hå hå.. læs bogen to catch my drift).
Katja Bergers skrivestil er letlæselig og man flyver gennem siderne som en anden engel (eller dæmon) og bogen bygger op til at der skal ske det helt store i den tredje og sidste bog som vi desværre må vente et år på at få kløerne i.
Katja bevæger sig ubesværet på tværs af verdens religioner og myter og samler det hele i én historie, som kan læses af alle uanset hvor du er fra, og det er ikke det letteste at præstere.
Alt i alt er Døden Lyver Aldrig en spændende urban fantasy fortælling, som kan læses af alle både store og små (små = teenage alderen) og jeg vil nu gå og glæde mig til 2019, hvor afgørelsens time oprinder i bog 3 i Fortællinger fra Døden.
Det siges at 2'eren i en serie aldrig er helt så god som den første - men Døden Lyver Aldrig er et klart eksempel på at dette ikke er sandt! Fra første side er vi igang og vi stopper ikke før sidste side er vendt og hold nu kaje hvor Raven får oplevet lidt af hvert både helvede og lidt længere nordpå.
Raven og Zeph rejser gennem helvedets forskellige niveauer, og Katja Berger får virkelig skabt et godt visuelt billede af de, tjah, triste omgivelser og hun formår at puste liv i kullene (håhå) og gøre en vandring over en bar slette gennem konstant tusmørke mere spændende end det rent faktisk lyder.
Den væsentligste ting jeg vil fremhæve med et stort smil er bogens længde. Jeg var utilfreds med længden på bog 1, Sjælehenteren, men her får vi en god portion, som er med til at opbygge de forskellige steder vi besøger og giver karakterne rum til at udfolde sig i (igen hå hå.. læs bogen to catch my drift).
Katja Bergers skrivestil er letlæselig og man flyver gennem siderne som en anden engel (eller dæmon) og bogen bygger op til at der skal ske det helt store i den tredje og sidste bog som vi desværre må vente et år på at få kløerne i.
Katja bevæger sig ubesværet på tværs af verdens religioner og myter og samler det hele i én historie, som kan læses af alle uanset hvor du er fra, og det er ikke det letteste at præstere.
Alt i alt er Døden Lyver Aldrig en spændende urban fantasy fortælling, som kan læses af alle både store og små (små = teenage alderen) og jeg vil nu gå og glæde mig til 2019, hvor afgørelsens time oprinder i bog 3 i Fortællinger fra Døden.
September 10, 2018
Katja for dælen! Du kan virkelig ikke være bekendt at lade os sidde uvidende tilbage på denne måde! Der er ret længe til næste år lige nu! ;-)
February 14, 2020
Rigtig god opfølger, glæder mig rigtig meget til at høre mere om hvad der mon kommer til at ske videre i kampen.
October 5, 2020
Jeg må igen påpege, hvor meget K.L. Bergers sprog har rykket sig, siden jeg læste debutromanen. Det er tydeligt, hvor meget, der er arbejdet med sproget. Det er spændende, sanseligt og beskrivende. Man føler virkelig, at man er der selv, selvom det nødvendigvis ikke er den mest trygge verden at befinde sig i.
Ydermere kan jeg godt lide blandingen af guder, levende, religioner, myter, døde, profetier, Underverdenen og en egentlig almindelig pige, der skal navigere rundt i det hele. Raven er tiltalende og vokser med opgaven – og så er hun dejlig uperfekt, hvilket gør det endnu bedre. Det eneste minus er, at jeg nogle gange synes, at dialogen/karaktererne bliver en smule for karikerede efter min smag, men det er absolut også det eneste, som jeg kan sætte fingeren på.
Tempoet er langsommere i denne bog, men det er faktisk rigtig dejligt, for så får man lidt mere af denne verden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker i bog 3! Jeg må desværre vente lidt endnu, øv! Alt i alt er det en rigtig stærk fantasy-serie med indhold, dybde og masser af spænding.
Ydermere kan jeg godt lide blandingen af guder, levende, religioner, myter, døde, profetier, Underverdenen og en egentlig almindelig pige, der skal navigere rundt i det hele. Raven er tiltalende og vokser med opgaven – og så er hun dejlig uperfekt, hvilket gør det endnu bedre. Det eneste minus er, at jeg nogle gange synes, at dialogen/karaktererne bliver en smule for karikerede efter min smag, men det er absolut også det eneste, som jeg kan sætte fingeren på.
Tempoet er langsommere i denne bog, men det er faktisk rigtig dejligt, for så får man lidt mere af denne verden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker i bog 3! Jeg må desværre vente lidt endnu, øv! Alt i alt er det en rigtig stærk fantasy-serie med indhold, dybde og masser af spænding.
Displaying 1 - 12 of 12 reviews