What do you think?
Rate this book
Jeg hader når nogen fløjter
Jeg hader, når nogen fløjter handler om Oliver.
Men også om hans mor.
Og det handler om Olivers lillesøster, som er forsvundet; men det taler de ikke om.
De taler heller ikke om Olivers venner eller om det voldelige overfald, han er med til at begå.
De taler ikke om Olivers forelskelse, og de taler ikke om de løgne, de fortæller sig selv og hinanden.
De taler slet ikke om morens desperate planer eller om den joint, som Oliver bliver nødt til at ryge hver aften for at kunne falde i søvn.
Men de er gode til at skændes. Om hvem der skal hente smøger, hvem der skal betale for dem og om den fjernbetjening, som Olivers mor ikke kan finde.
Jeg hader, når nogen fløjter er en fortælling om en mor og en søn og deres meget forskellige håndtering af en fælles sorg, om venskaber og relationer, fordomme og fornægtelser, om forbrydelse, fortrydelse og forelskelse, om nye venskaber og om at opdage sider af sig selv, som det er svært at acceptere. Og så er det en fortælling om at finde sin helt egen mening i en tilsyneladende meningsløs tilværelse.
Men også om hans mor.
Og det handler om Olivers lillesøster, som er forsvundet; men det taler de ikke om.
De taler heller ikke om Olivers venner eller om det voldelige overfald, han er med til at begå.
De taler ikke om Olivers forelskelse, og de taler ikke om de løgne, de fortæller sig selv og hinanden.
De taler slet ikke om morens desperate planer eller om den joint, som Oliver bliver nødt til at ryge hver aften for at kunne falde i søvn.
Men de er gode til at skændes. Om hvem der skal hente smøger, hvem der skal betale for dem og om den fjernbetjening, som Olivers mor ikke kan finde.
Jeg hader, når nogen fløjter er en fortælling om en mor og en søn og deres meget forskellige håndtering af en fælles sorg, om venskaber og relationer, fordomme og fornægtelser, om forbrydelse, fortrydelse og forelskelse, om nye venskaber og om at opdage sider af sig selv, som det er svært at acceptere. Og så er det en fortælling om at finde sin helt egen mening i en tilsyneladende meningsløs tilværelse.
- GenresYoung AdultLGBT
311 pages, Paperback
Published October 3, 2017
1 person is currently reading
4 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
March 10, 2018
En fin fortælling om, hvordan sorg bliver fortolket og bearbejdet forskelligt, samt en fortælling om, at man nødvendigvis ikke selv er herre over, hvem man forelsker sig i og hvilke komplekser der er forbundet ved forelskelse. Romanen er til for italesættelse af flere tabuer i det danske samfund, der giver stof til eftertanke hos læseren. Riewe formår at skrive personerne så levende, at man har medfølelse med alle personerne på en gang, selvom de sjældent er særlig søde overfor hinanden i deres mor/søn forhold. Derudover har balloner en kæmpe betydning for romanen og det er måde virkelig komisk, men også utrolig trist, den baggrund der ligger til grund for det.
November 12, 2017
Anmeldt af Mia Cecilie Petersen på bookeater.dk:
(http://www.bookeater.dk/vbforum/ungdo...)
Om bogen:
Oliver laver ikke så meget. Eller jo, han skater. Og er sammen med Glen og Mal og Luc. For et år siden forsvandt Olivers lillesøster, men det er der ikke nogen, der taler om. Hverken Oliver, hans mor Vibeke eller hendes veninde Kiki nævner det, selvom Kiki nok er tæt på flere gange. Kun sagsbehandleren på jobcenteret, der har ansvaret for at få skubbet Vibeke i gang, sætter ord på det hele.
Når Oliver er sammen med Glen, Mal og Luc drikker han. Og ryger hash. Oliver kan ikke gå i seng uden at få en joint; han er urolig og har brug for noget til at dulme det hele, til at få ham til at slappe af. Vibeke ved det ikke, eller også gør hun, men hun siger det ikke. Hun siger generelt ikke så meget. Sidder bare og klistrer efterlysninger af Olivers lillesøster sammen, sender dem afsted med balloner, venter på, at folk skal dukke op til et arrangement, der markerer årsdagen for forsvindingen.
Jeg hader, når nogen fløjter er på mange måder en roman der skildrer en ung drengs ganske håbløse liv. Oliver er omkring de fjorten år, men har et liv, som de færreste fjortenårige har. Han lever lidt i sus og dus og er nok ved at blive tabt godt og grundigt af samfundet, men af en eller anden grund er der ingen, der tager sig af det. Generelt er hele romanen gennemsyret af denne håbløshed, både Oliver, Vibeke, Glen, overboen og de andre karakterer i bogen har deres laster at slås med, og der lader til at være meget langt til enden af tunnelen.
Netop det, at hele romanen er så trist med så mange skæve eksistenser, der lidt lever i gråzoner gør, at den på trods af et let sprog bliver meget tung og kører en anelse i ring. For mig var det lidt en kamp at få den læst færdig, jeg havde virkelig brug for, at der kom noget opkvikkende, men efter 130 sider var det hele stadig håbløst, og selvom der i mellemtiden var blevet introduceret endnu en konflikt, redder det ikke resten af handlingen, desværre.
Af samme årsag kan jeg ikke give bogen nogen voldsomt god karakter. En middelkarakter bliver det. Sproget er egentlig fint men passer ikke så godt til handlingen, der som før nævnt måske er lidt for tung til at være komprimeret til cirka 300 sider. Hvis det nu havde fyldt 500 havde det måske været nemmere at flette lidt hverdagsliv der er knapt så gråt og kedeligt ind, men sådan var det ikke.
(http://www.bookeater.dk/vbforum/ungdo...)
Om bogen:
Oliver laver ikke så meget. Eller jo, han skater. Og er sammen med Glen og Mal og Luc. For et år siden forsvandt Olivers lillesøster, men det er der ikke nogen, der taler om. Hverken Oliver, hans mor Vibeke eller hendes veninde Kiki nævner det, selvom Kiki nok er tæt på flere gange. Kun sagsbehandleren på jobcenteret, der har ansvaret for at få skubbet Vibeke i gang, sætter ord på det hele.
Når Oliver er sammen med Glen, Mal og Luc drikker han. Og ryger hash. Oliver kan ikke gå i seng uden at få en joint; han er urolig og har brug for noget til at dulme det hele, til at få ham til at slappe af. Vibeke ved det ikke, eller også gør hun, men hun siger det ikke. Hun siger generelt ikke så meget. Sidder bare og klistrer efterlysninger af Olivers lillesøster sammen, sender dem afsted med balloner, venter på, at folk skal dukke op til et arrangement, der markerer årsdagen for forsvindingen.
Jeg hader, når nogen fløjter er på mange måder en roman der skildrer en ung drengs ganske håbløse liv. Oliver er omkring de fjorten år, men har et liv, som de færreste fjortenårige har. Han lever lidt i sus og dus og er nok ved at blive tabt godt og grundigt af samfundet, men af en eller anden grund er der ingen, der tager sig af det. Generelt er hele romanen gennemsyret af denne håbløshed, både Oliver, Vibeke, Glen, overboen og de andre karakterer i bogen har deres laster at slås med, og der lader til at være meget langt til enden af tunnelen.
Netop det, at hele romanen er så trist med så mange skæve eksistenser, der lidt lever i gråzoner gør, at den på trods af et let sprog bliver meget tung og kører en anelse i ring. For mig var det lidt en kamp at få den læst færdig, jeg havde virkelig brug for, at der kom noget opkvikkende, men efter 130 sider var det hele stadig håbløst, og selvom der i mellemtiden var blevet introduceret endnu en konflikt, redder det ikke resten af handlingen, desværre.
Af samme årsag kan jeg ikke give bogen nogen voldsomt god karakter. En middelkarakter bliver det. Sproget er egentlig fint men passer ikke så godt til handlingen, der som før nævnt måske er lidt for tung til at være komprimeret til cirka 300 sider. Hvis det nu havde fyldt 500 havde det måske været nemmere at flette lidt hverdagsliv der er knapt så gråt og kedeligt ind, men sådan var det ikke.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews