Jump to ratings and reviews
Rate this book

Skaberens våben #1

Tusmørkebørn

Rate this book
Victoria Engelbrandt lever et dobbeltliv. Om dagen kæmper hun for at passe ind på gymnasiet og følge med i undervisningen – om natten jager hun vampyrer. Gennem sin beskyttede opvækst som en af Lysets Kvinder er Victoria aldrig blevet udfordret på, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Da Tusmørkebastarden Matthew Rivers og hans to søskende dukker op på hendes territorie, vakler hendes verden. Matthew udfordrer og tvinger hende til at åbne øjnene op for en hel ny sandhed. Hvem er hun egentlig? Hvorfor er mørkets tjenere ude efter hende? Og hvem kan hun egentlig stole på i sidste ende?

524 pages, Hardcover

First published April 7, 2017

4 people are currently reading
53 people want to read

About the author

Marie-Louise Rønning

6 books27 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
10 (14%)
4 stars
23 (33%)
3 stars
31 (45%)
2 stars
4 (5%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
Profile Image for Regitze Xenia.
950 reviews106 followers
January 29, 2024
SIKKE ET ONDT STED AT SLUTTE DEN, MARIE-LOUISE!?!😨😂
(NB: Yes, I changed the rating. No, I will not be deleting my first reaction as seen above.)

Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i oktober 2017.

Tusmørkebørn tager os med til Nordsjælland, og ind i en side af verden, normale mennesker ikke kender til. Det er tydeligt at mærke, at der er langt en del arbejde i denne skjulte verden og det var rigtig fedt at læse, når der langsomt blev afsløret detaljer, men uden at jeg følte, at det kom ud af ingenting. Bogen springer uden om alle de klichéer, jeg havde været bange for at støde på, mest af alt fordi jeg synes, der er blevet skrevet rigtig mange vampyrbøger og ikke altid lige vellykket. Tusmørkebørn er en undtagelse, det giver mening, når det bliver forklaret hvad tusmørkebørn er for en skabning og hvordan de bliver til.

Victoria er den type karakter, jeg bestemt vil beskrive som en stærk, kvindelig heltinde, selv om hun på ingen måde er fejlfri. Men når hun begår fejl eller ender i en situation, hun ikke kan overskue, venter hun ikke bare på, at nogen skal komme og redde hende. At der så nogle gange gør det, er helt bestemt Matthews skyld. De to fungerer virkelig godt sammen, særligt fordi det ikke er problemfrit eller sker lige pludselig. At følge deres indbyrdes forhold udvikle sig var en fornøjelse, og det tager ikke opmærksomheden fra den overhængende fare, der lader til at true over Hillerød. Matthews søskende, Eva og Will, er meget forskellige fra ham, personlighedsmæssigt, men selv om de på her deres måde kan være ret irriterende og distancerede, så kan jeg ikke lade være med at holde af dem alligevel. Det er et ret bredt karaktergalleri, der bliver præsenteret, der er mennesker, hekse, troldmænd, engle, vampyrer, tusmørkebørn og jeg ved snart ikke hvad. De er både sjove og alvorlige i det, de kommer ud for, der er øjeblikke af ren fantasyunivers, hvor det hele føles magisk og samtidig forholder karaktererne (og derigennem forfatteren) sig også til de ting, der foregår i den normale, hverdagsagtige verden med skole og venskaber og forelskelse. Tusmørkebørn er både en historie om vampyrer og engle, kampen mellem det gode og det onde og mysterier om en ukendt fortid, og så er det også en historie om tillid, venskab og kærlighed. Jeg finder ret meget i denne her bog og derfor er jeg glad for, at den ikke falder fra hinanden under vægten af det.

Selve det plot, der udfolder sig, er fængslende og nervepirrende så det næsten ikke er til at holde ud. Ved siden af det mere menneskelige teenage-gymnasiedrama, er der en ukendt trussel, der forstyrrer beboerne i byen, både dem med overnaturlig baggrund og de helt almindelige mennesker. Victoria ved ikke, hvad hun skal tro, selv om Matthew, og hans søskende Eva og Will, virker oprigtige, når de siger, at de ikke har noget med det at gøre. Spørgsmålet om, hvem der så har fået en af Victorias skolekammerater til at forsvinde og hvem der styrer de mystiske skygger, der lader til at forfølge hende, fører dem alle fire længere ind i en livsfarlig kamp, de måske har kæmpet hele livet. At sige, at den var spændende lige til sidste side er noget af en underdrivelse, og jeg venter spændt på den næste bog. Hvis man har set det på Goodreads, så synes jeg næsten, at det er en decideret ond slutning, for det er en seriøs cliffhanger. Der kommer også et par plot twists hen imod slutningen, som om det ikke lige var spændende nok. Sproget flyder virkelig godt, når jeg sad og læste, var jeg helt opslugt af, hvad der foregik og jeg ville helst ikke lægge bogen fra mig. Det er helt bestemt en lidt overset bog i den danske fantasyscene og det synes jeg er helt forkert, for den har taget mig med storm.
Profile Image for Bookeater.dk Bookeater.dk.
114 reviews16 followers
November 14, 2017
Anmeldt af Kirsten på bookeater.dk:
(http://www.bookeater.dk/vbforum/fanta...)

Victoria lever et dobbeltliv. Om dagen er hun en helt almindelig 3.g.´er som kæmper for at overleve gymnasiet både akademisk og socialt, og hvis bedste ven er forelsket i hende. Om natten er hun en af Lysets Kvinder, og jager vampyrer sammen med sine søstre for at bekæmpe Mørket. Victoria er ikke i tvivl om hvad der er godt og ondt, og ved hvad hendes fremtid vil være.

Men da Matthew og hans søskende begynder på gymnasiet ændrer alt sig. For de tre søskende er tusmørkebørn - halvt vampyr og halvt engel - og selvom Victoria forsøger at overbevise sig selv om at de er onde, så kan hun alligevel ikke lade være med at føle sig tiltrukket af Matthew. Og fascinationen er gengældt. Matthew falder hurtigt for Victoria, på trods af den fare det indebærer for ham og hans søskende. Og han finder snart ud af, at Victoria har flere hemmeligheder end hun selv ved. Hemmeligheder, som kan få både hende og Matthew dræbt, og som kan knuse Victorias tillid til dem hun elsker allermest.

Samtidig samler mørke kræfter sig i Hillerød. Hvis Matthew og Victoria vil overleve må de lære at stole på hinanden, og Victoria må lære at bruge de magiske evner som er begyndt at vågne i hende.

Jeg har, for nogle år siden, læst den første udgave af historien, da den blev udgivet med titlen Helbrederen. så da jeg hørte at historien udkom i en ny og udvidet udgave, kunne jeg næsten ikke vente med at få fingrene i den. Det var med store forventninger at jeg gik i gang med bogen, men også med en vis portion nervøsitet, for jeg havde hørt at både historie og univers skulle have udviklet sig en del, og jeg var bekymret for at det jeg elskede ved historien første gang måske var forsvundet i omskrivningen.

Nu hvor jeg har læst bogen kan jeg så sige, at det bestemt ikke var tilfældet. Faktisk er historien kun blevet endnu bedre, og både univers, plot og personer har udviklet sig så de nu fremstår endnu stærkere og mere helstøbte end i den første udgave.

Sproget er letlæst og flydende, med nogle fantastiske beskrivelser, masser af humor, og en hel del referencer til andre vampyrhistorier som Twilight og Buffy, hvilket både gør historien nutidig og morsom. Personerne er rappe i replikkerne, og forfatteren har gjort en del ud af, at de personer der kommer fra et andet land - for eksempel Matthew og hans søskende - også har nogle replikker på deres originalsprog, hvilket gør historien og personerne mere overbevisende.

Desværre har der også sneget sig nogle stavefejl, forkerte ordstillinger og manglende ord ind i bogen, hvilket er synd, da det ødelægger flowet i historien en smule, når man som læser snubler over fejlene. Det er dog det eneste minus jeg kan finde ved bogen, og heldigvis hører fejlene til i småtingsafdelingen.

Handlingen er godt skruet sammen, med et originalt plot som stadig læner sig op af andre vampyrhistorier - for eksempel førnævnte Twilight og Buffy - men som alligevel adskiller sig markant og giver genren et friskt pust. Historien er spændende, og fyldt med action, sex, kærlighed, vampyrer, magi, venskab, ondskab, hemmeligheder og familie, godt krydret med ganske almindelige teenageproblemer som dårlige karakterer, sociale kliker, rygter og ensomhed. På den ene side er der drukfester, sex og kæresteproblemer, og på den anden vampyrjagt, magiske evner og drab, og blandingen fungerer utroligt godt.

Personerne er levende og realistiske, og utrolig nuancerede. De er alle en blanding af godt og ondt, med egne motiver og en utrolig menneskelighed, og som læser kommer man hurtigt til at elske dem. Victoria er stærk, og elsker sine søstre. Men hun er også usikker, socialt udstødt, og usikker på fremtiden, som rigtig mange andre teenagere er det. Selvom hun ved, at hendes bedste ven er forelsket i hende, så har hun svært ved at finde ud af, hvordan hun skal afvise ham uden at ødelægge deres venskab, og samtidig har hun svært ved at give slip på ham til andre piger.

Hendes følelser for Matthew er modsatrettede. På den ene side er hun tiltrukket af ham, og på den anden side ved hun, at hun burde slå ham ihjel - eller i hvert fald holde sig fra ham - fordi han er alt det hun kæmper imod. Men Matthew er også den eneste der fortæller hende sandheden om hvem hun er, selvom hun nægter at tro på ham, og det får hende til at stole på ham, samtidig med at det forværrer hendes forhold til søstrene. Matthew er stærk, selvsikker og jaget vildt. Han er plaget af mordet på forældrene, og ønsker brændende at få hævn over Rådet.

Hans kærlighed og loyalitet til hans to søskende er utroligt stærk, og selvom de en gang imellem frustrerer ham, så kan han slet ikke klare sig uden dem. Hans følelser for Victoria kommer hurtigt til at fylde alt, og selvom han ved at han burde holde sig fra hende, så kan han ikke lade være med at forelske sig i hende. Emil er Victorias eneste ven, og også hendes sociale beskytter i gymnasiet. Han er populær, flot, og forelsket i Victoria.

Men han har også en anden side som Victoria intet kender til. Selvom trekantsdramaet mellem Victoria, Matthew og Emil er temmelig klassisk, så fungerer det, uden at det på noget tidspunkt ender med at overtage hele handlingen, og det gør det ikke mindst, fordi personerne er så nuancerede som de er.

Og det er ikke kun de tre der er nuancerede. Også bipersonerne er realistiske og interessante, med egne motiver og historier, og jeg faldt pladask for Matthews søskende Will og Eva som begge gemmer på tragiske historier, men som formår at overleve deres respektive fortider med styrke, sarkasme og en god portion søskenderivalisering. Og de er bestemt ikke de eneste bipersoner som jeg faldt for.

Kan man lide vampyrhistorier vil man helt bestemt også elske Tusmørkebørn. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien, og kan næsten ikke vente til det udkommer. For hold op, en slutning!


Anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt.
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
579 reviews31 followers
March 31, 2024
Det her er en omgang rigtig god dansk fantasy, hvor vi bl.a. hører om vampyrer, troldmænd og engle. Forfatteren har tilføjet et nyt twist til vampyrerne, og jeg er vild med det. Vi møder også nye skabninger - tusmørkebørn og Lysets kvinder, som besidder særlige kræfter. Jeg elsker, når forfattere skaber nye magiske væsner.

Historien foregår i Hillerød, hvor Victoria er gymnasieelev om dagen og vampyrjæger om natten. Hun slipper ikke for dårlige karakterer, lektiehjælp, mobning og kliker, selvom hun har magisk blod i årerne. Nogle gange ville hun bare gerne være normal, men hun er mere speciel, end hun aner.

Bogen lægger fra land i et ganske roligt tempo, dog er der glimtvis action og spænding i første del, men der bliver brugt lang tid på at dykke ned i persongalleriet og omgivelserne, så vi lærer dem godt at kende. I anden del bliver der skruet op for spændingen og action-niveauet og sikke en slutning! Bogen indeholder en god portion humor, især Will har mange sjove replikker. Jeg synes, at det var fedt med de mange referencer til alt fra Buffy til Tove Ditlevsen. Jeg var godt underholdt fra start til slut, og det var svært at lægge bogen væk. Jeg er vild med denne bog, og den havde været tæt på topkarakter, hvis den var korrekturlæst lidt bedre. De mange fejl forstyrrede min læsning.

Bogen handler om hemmeligheder, identitet, magi, magt, liv og død samt de gode mod de onde, men også ”blødere” emner som found family, venskab og kærlighed.

Efter min mening er dette en overset bog (serie). Hvis du er til vampyrer, synes jeg, at du skal give den en chance.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
April 26, 2018
Also posted on Eva Lucias blog

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplaret!

Tusmørkebørn (Skaberens Våben #1) af Marie-Louise Rønning er én af de bøger, som kan sammenlignes med Christina Bondes trilogi Natten Sanger. Både denne og Tusmørkebørn er udgivelser, som repræsenterer stærk, smuk og flot overleveret vampyr-fiktion. Jeg var (og er!) vild med Twilight-serien og denne udgivelse skal ikke sammenlignes med den, men det er dejligt at få samme følelse af stærk litteratur, hvor vampyrer, overnaturlige elementer og mystik, påvirker plot og handling.

Først og fremmest, så har Marie-Louise Rønning fuldstændig styr på sit sprog. Man læner sig trygt tilbage og lader bare romanen udfolde sig selv, og hvor er det skønt at læse med. Fortællingen er god og solid. Den bygges langsomt op og man skal væbne sig med en smule tålmodighed, for det er ikke en forhastet fortælling, snarere går det langsomt, men for mig var det dejligt at lære det hele at kende og føle, at man havde ordentlig tid til det. Dog kan jeg se, at nogle læsere måske ville blive lidt utålmodige igennem deres læsning. Dette er det eneste minus for mig – romanen er lang (520 sider) og kunne måske godt være kortet en smule ned, men alt i alt var det en god læseoplevelse, som var det værd at læse videre.

Desuden er miljøet rigtig fedt, for fortællingen foregår i en realistisk setting (Hillerød), men indeholder mange overnaturlige elementer, både vampyrer, magi, gamle sagn og myter. Vi introduceres primært til Victoria og Matthew, som begge har noget at skjule, men de befinder sig på gymnasiet, hvor de skal tilpasse sig almindelige menneskers hverdag, men det er som om alt sker omkring dem. Deres veje krydses og der er pludselig en mening med det hele, selvom mødet er svært. Det sætter tankerne i gang om både eksistens, identitet og spørgsmålet om den svære kærlighed.

Romanen er rigtig godt formidlet og jeg nød virkelig at læse den. Tusmørkebørn er ikke bare ”endnu” en vampyr-roman, men derimod en roman, som både indeholder vampyrer, magi, kærlighed, venskab og mystik. Rigtig flot udgivelse af Marie-Louise Rønning og jeg vil glæde mig til at læse videre! Ærgerligt at denne udgivelse ikke er kommet mere frem (endnu!), men jeg vil gøre mit for at dele den med jer, kære læsere. Hvis I er til en god og spændende vampyr-roman, så skal I vælge den her!

Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Profile Image for Janni Love.
15 reviews
January 14, 2022
Starten af bog 1 var svær at komme igennem.. men droppede hurtig lydbogen... oplæseren gjorde bogen enu mere kedligt.. ren monologisk oplæsning uden føglesmessig udbrud eller mandelig lyd.. virkede som on denne unge pige som læsere op kede sig gevaldig.. så lånte ebogen på bibliotek så gik det meget nemmer at komme igennem bogen.. men syndes ikke at jeg kan husske at en 18årig er så naiv som 12årig.. håber at Victoria bliver lidt mere moden i bog 2
Displaying 1 - 7 of 7 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.