Maria Magdalene er en af Jesu trofaste disciple og ifølge Det nye Testamente den første, som den opstandne Jesus viser sig for. I Mariaevangeliet fremstår hun som en ledende discipel, der fortæller om den åbenbaring, hun har fra Jesus selv.
Mariaevangeliet er ikke bevaret i sin helhed, men giver alligevel et indblik i kirkens ældste historie. En tid præget af konflikter om den sande og rette lære og om hvem, der havde autoritet til at bringe den videre ud i verden.
Mariaevangeliet blev fundet i 1896 og udgivet første gang i 1955. Det er nyoversat fra koptisk af Marianne Aagaard Skovmand, som skriver en grundig introduktion til skriftet og reflekterer over dets betydning.
Jeg har længe ønsket en bog på dansk om Mariaevangeliet og nu er den endelig kommet!
Bogen giver en rigtig god introduktion til Mariaevangeliet og hvilken betydning Maria Magdalene har haft for den tidlige kristendom og hendes rolle, som første vidne efter Jesu Kristus opstandelse og ledende discipel. Mariaevangeliet giver det andet og mere nuanceret billede af, hvem Maria Magdalene var og hendes rolle i skaren af disciple/ følgere af Jesus. Evangeliet belyser endvidere spørgsmålet om, det kun er/var mænd, som var de sande disciple. Det sidste kapitel i bogen giver et spændende indblik i, hvordan Maria Magdalene traditionelt er blevet portrætteret i kunsten. Alt i alt en spændende, vedkommende og virkeligt godt skrevet bog om Mariaevangeliet.
En must read-bog for alle som interesserer for Oldkirken og de skrifter om ikke kom med i Bibelen. Bogen er også skrevet til dem, som gerne vil lære Maria Magdalene bedre at kende, de kan starte med at læse denne bog...