What do you think?
Rate this book
Radiator #1
Radiator
Historier om unge mennesker i 1990'ernes Danmark. Læs for eksempel om den alkoholiserede tjener på in-baren, der møder Lotte fra det hinsides. Gruppen af unge mænd på plyndringstogt gennem København. Den sorgfulde kyniker, der altid havner i one-night-stands. Den alt for rare fyr, der altid må gemme sig i skabet, når en liderlig lærer besøger kæresten.
228 pages, Paperback
First published January 1, 1997
18 people are currently reading
238 people want to read
About the author
Jan Sonnergaard
22 books15 followersJan Sonnergaard (born 15 August 1963) was a Danish author who wrote three short story-collections each dealing with one social layer of the Danish society around the late 1990s
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 28 of 28 reviews
October 24, 2021
Radiator tog min litterære uskyld. Det var en af de første dage i min gymnasietid. Jeg kom fra efterskolen, hvor danskfaget primært havde handlet om Herman Bang og HCA-eventyr. Der var ligesom ikke den store fare på færde. Men i den første dansktime på gymnasiet læste vi sætningen: Superbrugsen åbnede sig for os som en stor slimet fisse (...) Den sætning gjorde et overordentligt stort indtryk på mig. For måtte man det? Kunne vi helt seriøst sidde og sige fisse igen og igen i en undervisningssituation. Pludselig betragtede systemet os som så voksne, at vi kunne håndtere og behandle et sådant begreb. Det føltes langt mere som at træde ind i de voksnes rækker end ens konfirmation - pludselig at skulle sige fisse uden at fnise. Det var voldsomt og det vækkede noget i os. Vi var endelig ved at blive voksne.
Nu har jeg så en 12-14 år senere læst hele novellesamlingen. Det er stadig dén ene fisse, der gør størst indtryk på mig, men der er også andet væsentligt at hente i Radiator. Novellerne har en post-punktet råhed. Jan Sonnergaard fremmaler et København som maskindele og glasskår.
Der er noget tidligt i hans noveller. Man bliver ført tilbage til sluthalvfemserne og mærker det åndende levende væsen: zeitgeisten.
Zeitgeisten ser anderledes ud i dag, den er mere krumrygget og strittende - i halvfemserne var den hård og alkoholisk. Radiator giver derfor det, der i mange tilfælde er noget af det allerbedste ved at læse bøger. Nemlig følelsen af at vi kommer fra noget, og er blevet til noget andet. Den rækker om bag tiden og lader os leve et svundet liv.
Det er så smukt at leve mange liv. Det er så smukt med litteratur.
Nu har jeg så en 12-14 år senere læst hele novellesamlingen. Det er stadig dén ene fisse, der gør størst indtryk på mig, men der er også andet væsentligt at hente i Radiator. Novellerne har en post-punktet råhed. Jan Sonnergaard fremmaler et København som maskindele og glasskår.
Der er noget tidligt i hans noveller. Man bliver ført tilbage til sluthalvfemserne og mærker det åndende levende væsen: zeitgeisten.
Zeitgeisten ser anderledes ud i dag, den er mere krumrygget og strittende - i halvfemserne var den hård og alkoholisk. Radiator giver derfor det, der i mange tilfælde er noget af det allerbedste ved at læse bøger. Nemlig følelsen af at vi kommer fra noget, og er blevet til noget andet. Den rækker om bag tiden og lader os leve et svundet liv.
Det er så smukt at leve mange liv. Det er så smukt med litteratur.
August 14, 2024
En novellesamling der oser af 90’erne på en både humoristisk og dyster måde. Jeg må give Politiken ret i deres udsagn om, at det er “prosaens svar på et rave i Nordvest”. Man føler ikke blot, at man er blevet blændet af et kraftigt strobelys, men også at man har observeret et hav af både syge i hovedet og snotforvirrede Københavnere.
Et par af mine yndlings var:
Tyveri. Novellernes svar på A Clockwork Orange (mest pga. volden).
Polterabend, hvor måden Sonnergaard leger med fortællerens rolle er en befriende, kreativ og anderledes måde at gribe dén position an på.
NETTO og fakta, som havde nogle smukke refleksioner over det liv, der leves.
Et par af mine yndlings var:
Tyveri. Novellernes svar på A Clockwork Orange (mest pga. volden).
Polterabend, hvor måden Sonnergaard leger med fortællerens rolle er en befriende, kreativ og anderledes måde at gribe dén position an på.
NETTO og fakta, som havde nogle smukke refleksioner over det liv, der leves.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Read
April 18, 2022Novellesamling læst i dansk A. Jeg kunne bedst lide tredje del, specifikt “NETTO og fakta” og “Immatrikuleret 1.9.82, spøgelse” - kunne også godt lide “William” og “Lotte”
September 10, 2024
Vild debut, der stadig er mega aktuel i dag!!
Kan fornemme, det her er en samling, der ofte indgår i undervisning, hvilket jeg virkelig godt kan forstå. Den er aktuel og fyldt med genkendelige menneskeskildringer, der er spot on. Der er sort humor og satire for alle pengene og et utroligt fint sprog. I dag ville man nok have gjort det endnu voldsommere, men er ret sikker på, at det var noget af en grænsebryder i sin tid!
Der er ramt gode iagttagelser af mennesker lavest i hierarkiet, og hvordan mennesker faktisk ofte ikke træffer de bedste valg for sig selv. Den her samling er vigtig og noget af den litteratur, der skal til for at lægge vægt på samfundets problemer.
Er faktisk ret begejstret for den her samling og kan nærmest huske alle novellerne fra hinanden, hvilket er et ret sjældent tilfælde for mig. Så Sonnergaard formår også at adskille karaktererne og novellerne, så de fremstår meget alsidige. En utrolig fin samling, som jeg nok vil vende tilbage til, hvis min bror giver mig lov!
Kan fornemme, det her er en samling, der ofte indgår i undervisning, hvilket jeg virkelig godt kan forstå. Den er aktuel og fyldt med genkendelige menneskeskildringer, der er spot on. Der er sort humor og satire for alle pengene og et utroligt fint sprog. I dag ville man nok have gjort det endnu voldsommere, men er ret sikker på, at det var noget af en grænsebryder i sin tid!
Der er ramt gode iagttagelser af mennesker lavest i hierarkiet, og hvordan mennesker faktisk ofte ikke træffer de bedste valg for sig selv. Den her samling er vigtig og noget af den litteratur, der skal til for at lægge vægt på samfundets problemer.
Er faktisk ret begejstret for den her samling og kan nærmest huske alle novellerne fra hinanden, hvilket er et ret sjældent tilfælde for mig. Så Sonnergaard formår også at adskille karaktererne og novellerne, så de fremstår meget alsidige. En utrolig fin samling, som jeg nok vil vende tilbage til, hvis min bror giver mig lov!
August 2, 2012
Første gang jeg læste "Radiator" var i 2002, da jeg kom op i en af novellerne til danskeksamen. Efterfølgende købte min bror bogen til mig, da jeg var helt oppe og ringe, forgabt i Jan Sonnergaards skrivemåde. Jeg har ikke læste den siden da, så det var et hyggeligt gensyn. Dog er jeg ikke helt så vild, som i 2002, hvor jeg var fuldstændig verliebt. Jeg synes, kvaliteten af novellerne svinger en del. Således elsker jeg for eksempel "Lotte" og "Polterabend" og svælger i hans fantastiske beskrivelser og detaljesans. Bogens første novelle "William" har jeg allerede glemt. "NETTO og fakta" fandt jeg karikeret og "Historie om en ung mand, der tvinges ind i klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest ubehagelige tidspunkter" mener jeg ikke rummer mere end titlen - resten er spildte sider. Et gensyn, der rummede noget blandede følelser som sagt. Er spændt på, hvad jeg synes næste gang jeg genlæser den.
July 7, 2012
Elsker samfundskritiske noveller, men "NETTO og fakta" i tredie del var for direkte. Samfundskritikken i "Fallit" var pakket rigtig godt skønlitterært ind, men det var for tydeligt og subjektiv-agtigt i "NETTO og fakta" og til dels også i "Immatrikuleret 1.9.1982, spørgelse", der ellers også var genial på sin egen måde.
January 22, 2017
Novellerne er mere relevante i dag, end da de blev skrevet. Sådan føles det i hvert fald. Sidder tilbage med en følelse af tristhed og afmagt og ligegyldighed. Men sådan må det jo være indimellem. Stærk samling.
February 26, 2021
Interessante, unikke og rå noveller. De kan på mange måder siges stadig at være relevante i dag - men på lige så mange måder kan de siges at være outdatede.
March 11, 2024
Meget god portrættering af hvordan underklassen kunne se ud. Dog tenderer den til at være lidt for generaliserende. Men vil helt klart læse de to andre novellesamlinger om middel- og overklassen
January 6, 2023
Novellesamling fra midt 90’erne, hvor novellerne har personer som bliver set ned på af samfundet til fælles. Bartendere, evighedsstudenter, tyveknægte og bonderøve. Mange af novellerne har hovedpersonerne hvis liv tilsyneladende virker interessant, og alle novellerne har hovedpersoner hvis liv mangler mening. Det kan f.eks. være tyvene som skal ud og stjæle efterfulgt af at bruge alle penge. Hen imod slutningen blive tyvene så ved med at sige de samme sætninger om damer og slåskampe, fordi de ikke kan finde på noget andet at snakke om, og de er snart fattige igen og må stjæle på ny. Sproget er provokerende grimt. Det er også dejlig kortfattet, noget som jeg tror er typisk for novellesamlinger.
Fin bog, men jeg har ikke noget behov for at læse den igen.
Fin bog, men jeg har ikke noget behov for at læse den igen.
November 16, 2017
Jan Sonnergaard er kritiker af samfundet på en formidabel måde. Jeg synes hans noveller har det perfekte i det at man gennem dem kan se den defekte forbruger og de forspildte liv. Derudover også den flydende modernitet.
February 5, 2021
hvorfor skole
February 18, 2024
Rå og afdækket.
January 23, 2025
I myself founded this book not boring but weird its okay captivating but theres some sort of lack in point of view
August 24, 2025
Mine favoritter: tyveri, NETTO og fakta
April 18, 2025
Jan Sonnergaards Radiator er hans debutbog med 10 noveller, og den er udgivet i 1997. Novellerne omhandler et at leve som fattig og marginaliseret. Det at føle sig ydmyget af andre og af samfundet, og så alligevel forsøge på en eller anden måde at bevare sin værdighed over for sig selv, typisk ved at anlægge en meget sort, sarkastisk tilgang til det hele.
Sonnergaard skrev som en af de eneste danske forfattere sidst i 90'erne på en social indignation og tog udgangspunkt i mennesker, som stort set var fraværende i den øvrige samtidige skønlitteratur. Titlen på novellesamlingen er efter sigende baseret på et væddemål, som Sonnergaard indgik med forfatterskolerektoren på daværende tidspunkt, Niels Frank, om det var muligt at bruge et så mondænt ord som radiator i en skønlitterær bog. Sonnergaard insisterede på, at der skulle være plads til en masse ting og eksistenser, som ikke ellers blev værdiget opmærksomhed.
Steder som værtshuse, barer og supermarkeder er omdrejningspunkter for novellerne. De udspiller sig et sted, hvor karaktererne mødes, hvor nedture, afmagt, ydmygelser, hævn og mulige og kortvarige oprejsninger finder sted i hverdagsdramaer, som det fine borgerskab ikke kender noget til, men som udspiller sig lige i randområdet af, hvor det "pæne" liv leves.
Novellerne er skrevet i første person ental - men med forskellige mandlige jegpersoner, hvor mange af dem har det til fælles, at de undervejs i novellen undergår en form for deroute, eller i hvert fald kommer til at stå i situationer, hvor de føler afmagt. Nogle af historierne handler også om, at de selv er med til at hævne sig for at kæmpe sig tilbage (på en eller anden måde) og genvinde selvrespekt - i for andre at se nok så uforståelige og ulovlige handlinger. Fx at plyndre et supermarked (med de legendariske åbningslinjer: "Som en stor slimet fisse, åbnede SuperBrugsen alt op på vid gab for os...")
Nogle af novellerne har en dramaturgi, hvor det hele først falder på plads i afslutningen - hvor det fremgår, hvem der er blevet ydmyget af hvem, og hvem der bliver hjemsøgt af fortiden. Andre - og de for mig at se allerfineste af novellerne har næsten ghoststory-agtige uforklarligheder. Her tænker jeg især på novellen, Lotte, som kan blive ved med at spøge i ens bevidsthed efter læsningen, fordi der er et eller andet, som bare ikke falder på plads. Denne novelle peger frem mod Sonnergaards sidste store samling af fortællinger, som er blandt mine yndlingsbøger, nemlig "Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer".
I novellerne anvender Sonnergaard ofte kursiv - for mig at se for at lægge en form for mundtlighed ind i fortællerstemmen. Det er her, der skal lægges et særligt tryk i læsningen; for at mærke, at det her er et ord, der rummer essensen af noget. Det kan bare være et ord som kanel, fordi ordet og duften vækker væmmelse, som er så central for beskrivelsen af, hvad der finder sted. Kursiv, hvor teksten kommer til at vrænge.
I litterære kredse er det den sidste novelle, Immatrikuleret 1.9.82, spøgelse, som har vakt størst opmærksomhed. Nok fordi den udspiller sig på Litteraturvidenskab på KUA i 90'erne og fordi den dels udstiller et benhårdt, slesk og nepotistisk miljø, dels fordi novellen går tæt på at udstille konkrete personer, uden at nævne deres navne - hvilket jo nemt giver anledning til at gossippe og tolke på, hvem der nu er den dovne professor, der kun laver antologier hvor han får andre til at skrive teksterne osv. (jeg har da et gæt...), og hvem det er af underviserne, som lægger an på unge studerende og bagefter bliver fornærmet, hvis han bliver afvist osv. Men novellesamlingen har så mange andre kvaliteter, og det er faktisk synd mest at fokusere på denne ene novelle.
Sonnergaard skrev som en af de eneste danske forfattere sidst i 90'erne på en social indignation og tog udgangspunkt i mennesker, som stort set var fraværende i den øvrige samtidige skønlitteratur. Titlen på novellesamlingen er efter sigende baseret på et væddemål, som Sonnergaard indgik med forfatterskolerektoren på daværende tidspunkt, Niels Frank, om det var muligt at bruge et så mondænt ord som radiator i en skønlitterær bog. Sonnergaard insisterede på, at der skulle være plads til en masse ting og eksistenser, som ikke ellers blev værdiget opmærksomhed.
Steder som værtshuse, barer og supermarkeder er omdrejningspunkter for novellerne. De udspiller sig et sted, hvor karaktererne mødes, hvor nedture, afmagt, ydmygelser, hævn og mulige og kortvarige oprejsninger finder sted i hverdagsdramaer, som det fine borgerskab ikke kender noget til, men som udspiller sig lige i randområdet af, hvor det "pæne" liv leves.
Novellerne er skrevet i første person ental - men med forskellige mandlige jegpersoner, hvor mange af dem har det til fælles, at de undervejs i novellen undergår en form for deroute, eller i hvert fald kommer til at stå i situationer, hvor de føler afmagt. Nogle af historierne handler også om, at de selv er med til at hævne sig for at kæmpe sig tilbage (på en eller anden måde) og genvinde selvrespekt - i for andre at se nok så uforståelige og ulovlige handlinger. Fx at plyndre et supermarked (med de legendariske åbningslinjer: "Som en stor slimet fisse, åbnede SuperBrugsen alt op på vid gab for os...")
Nogle af novellerne har en dramaturgi, hvor det hele først falder på plads i afslutningen - hvor det fremgår, hvem der er blevet ydmyget af hvem, og hvem der bliver hjemsøgt af fortiden. Andre - og de for mig at se allerfineste af novellerne har næsten ghoststory-agtige uforklarligheder. Her tænker jeg især på novellen, Lotte, som kan blive ved med at spøge i ens bevidsthed efter læsningen, fordi der er et eller andet, som bare ikke falder på plads. Denne novelle peger frem mod Sonnergaards sidste store samling af fortællinger, som er blandt mine yndlingsbøger, nemlig "Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer".
I novellerne anvender Sonnergaard ofte kursiv - for mig at se for at lægge en form for mundtlighed ind i fortællerstemmen. Det er her, der skal lægges et særligt tryk i læsningen; for at mærke, at det her er et ord, der rummer essensen af noget. Det kan bare være et ord som kanel, fordi ordet og duften vækker væmmelse, som er så central for beskrivelsen af, hvad der finder sted. Kursiv, hvor teksten kommer til at vrænge.
I litterære kredse er det den sidste novelle, Immatrikuleret 1.9.82, spøgelse, som har vakt størst opmærksomhed. Nok fordi den udspiller sig på Litteraturvidenskab på KUA i 90'erne og fordi den dels udstiller et benhårdt, slesk og nepotistisk miljø, dels fordi novellen går tæt på at udstille konkrete personer, uden at nævne deres navne - hvilket jo nemt giver anledning til at gossippe og tolke på, hvem der nu er den dovne professor, der kun laver antologier hvor han får andre til at skrive teksterne osv. (jeg har da et gæt...), og hvem det er af underviserne, som lægger an på unge studerende og bagefter bliver fornærmet, hvis han bliver afvist osv. Men novellesamlingen har så mange andre kvaliteter, og det er faktisk synd mest at fokusere på denne ene novelle.
April 28, 2025
Første læsning gav 4-stjerner.
Et halvandet år ældre og mange skuffelser senere, så får Radiator 5-stjerner bl.a. på grund af det her:
"Jeg var helt fyldt op, og hvis jeg havde læst til noget som helst med hende, så var det at stoppe en håndgranat op i fissen, detonere, og: kapow!"
Jan Sonnergaard skriver uden at pakke tingene ind, og det er til at forstå. Jeg har sjældent kunne hoppe så let fra en novelle til en anden uden at blive træt. Hvis det var en lufthavnskrimi, så havde der stået page-turner på omslaget.
Derudover, så er Lotte og især Tyveri fremragende.
Det eneste minus ved bogen er, at Jan Sonnergaard deler mange af de samme kedelige standpunkter, der er oppe i tiden i København i dag. Den store lidelsesfortælling om at være fattig i byen, de onde universiteter og forbrugerkulturen. Men i modsætning til mine naboer i Nordvest (500 meter fra Jan Sonnergaards daværende hjem), så var der måske noget ægte sult hos Jan Sonnergaard? Så det kan vel ikke tælle ned? - Her tænker jeg især på NETTO og Fakta, Fallit og Immatrikuleret 1.9.1982, spøgelse.
Et halvandet år ældre og mange skuffelser senere, så får Radiator 5-stjerner bl.a. på grund af det her:
"Jeg var helt fyldt op, og hvis jeg havde læst til noget som helst med hende, så var det at stoppe en håndgranat op i fissen, detonere, og: kapow!"
Jan Sonnergaard skriver uden at pakke tingene ind, og det er til at forstå. Jeg har sjældent kunne hoppe så let fra en novelle til en anden uden at blive træt. Hvis det var en lufthavnskrimi, så havde der stået page-turner på omslaget.
Derudover, så er Lotte og især Tyveri fremragende.
Det eneste minus ved bogen er, at Jan Sonnergaard deler mange af de samme kedelige standpunkter, der er oppe i tiden i København i dag. Den store lidelsesfortælling om at være fattig i byen, de onde universiteter og forbrugerkulturen. Men i modsætning til mine naboer i Nordvest (500 meter fra Jan Sonnergaards daværende hjem), så var der måske noget ægte sult hos Jan Sonnergaard? Så det kan vel ikke tælle ned? - Her tænker jeg især på NETTO og Fakta, Fallit og Immatrikuleret 1.9.1982, spøgelse.
July 18, 2012
Efter min mening noget af den allerbedste socialrealisme skrevet i dansk litteratur. Der er en dejlig rå og ærlig kant igennem alle novellerne, og man kan mærke indholdet, med Jan's umådelig dygtige evne til at beskrive detaljer.
January 2, 2011
A lovely collection on short-stories.
March 28, 2019
Another book we were forced to read in school. I really didn't like it, just like most of the books the teachers forces you to read while in school.
July 20, 2013
Klasse
October 5, 2020
Selvom vi var tvunget til at læse det i skolen i 8-9. klasse, kan jeg huske, at jeg var ret fanget af novellerne.
Kan klart anbefales - også til hyggelæsning.
Kan klart anbefales - også til hyggelæsning.
December 18, 2014
Smásögur. Fyrsta bók af þremur í þríleik. Hinar bækurnar í þríleiknum hafa ekki verið þýddar á íslensku.
September 8, 2016
Hvorfor???
April 29, 2016
Fantastisk realistisk!
October 6, 2018
Genlæsning ifm. arbejde - men stadig en god novellesamling.
October 7, 2013
Depressing.
Displaying 1 - 28 of 28 reviews