Jump to ratings and reviews
Rate this book

Panteon-sagaen #1

Vejen til Panteon

Rate this book
I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.

Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:

Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.

Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne ..

428 pages, Hardcover

First published September 19, 2016

9 people are currently reading
173 people want to read

About the author

Boris Hansen

14 books98 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
71 (25%)
4 stars
129 (45%)
3 stars
67 (23%)
2 stars
14 (4%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 30 of 39 reviews
Profile Image for Kathrine Pachniuk.
111 reviews202 followers
October 18, 2016
Science fiction verden blandes med fantasy univers med bad ass engle og real life guder, fortalt med humor og metakommentarer til Tolkien, Wells og Lewis.
Boris Hansen har skabt et unikt, fantastisk univers med personer som er ægte, sjove og som er kommet på deres livs eventyr.

Profile Image for Regitze Xenia.
950 reviews106 followers
February 5, 2024
Read the full review on my blog Bookish Love Affair.
Review copy from the publisher Tellerup.

In the future, the world has become different. Lucas and the other orphans and old people, the weakest in society, are sent to an area outside the Metropolis, called the Zone, a continuous gray and sad place. When Lucas' best friend, the mysterious Cassandra, goes missing from the Zone, the only Lucas can think of is finding her again. They discover that Cassandra is no longer in the Zone, actually not even in their world, but has traveled to another world, which is everything that the Zone is not: colorful, vivid and overwhelming. But it is a world where lies and secrets and conspiracies lurk and the whole world is on the brink of war. But Lucas does not care, he just wants to find Cassandra. If the Cassandra, he knows, is even there to find in a world entangled in lies and disguises.

Vejen til Panteon (eng: The Road to Pantheon) is a new Danish fantasy novel which is a tribute to the fantsy genre. I really like this small group of characters. Lucas tells far most of history, and he's kind of a funny protagonist. In the beginning I actually think he was a bit annoying because he had a tendency to not really do anything about the things he was thinking and too much of an idea that women needed saving, especially Cassandra. But it also occurred to me that Lucas' character is one of the book's strengths. For Lucas does not care about war and the fate of the Other world. His only goal is to find Cassandra and help her back to the Zone and to him. And because Lucas isn't the one who must save the world from war or even wants to, we get a story that at once feels like the best of classic fantasy while also getting a new angle.

As said Lucas tells most of the story, but we also get chapters from one of Empyrias angels, Saida. I am very excited to see how the two stories are going to merge into one another in the next books, hopefully, and hope that we're going to hear more from her. Both because it was a very cool way to get a glimpse of the Other world and especially because I really liked her and her relationship with the world she lives in and the other angels, she associates with. The book is only 429 pages, but there is as much divided between the two characters' stories, it does not feel that way. A lot of things happen and we're left with a sort of cliffhanger-feeling to both storylines, which just makes me want book 2 very, very soon.

If you're Danish, go read this. If you're not, learn Danish and then read it.

Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i november 2016.
Tak til forlaget for anmeldereksemplaret!

Det er ikke uden grund, at jeg i løbet af det meste af BogForum weekenden gik rundt og sagde “læs den!”, hver gang jeg så nogen, jeg bare tilnærmelsesvis kendte, stå med denne her bog i hænderne. Selv læste jeg den på en enkelt aften, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg blev totalt opslugt.

“Kølig, frisk luft der rensede hans lunger og hans sjæl. En antydning af noget stort og solidt der rejste sig lige ved siden af ham.
Og så et behov for at vende tilbage til det velkendte, at samle tankerne og bearbejde alle indtrykkene inden han mistede forstanden.”

Vejen til Panteon er en fantasy-roman, der er en hyldest til genren. Og den er fyldt med referencer til kendte fantasyromaner eller -serier, så som Lord of the Rings, Harry Potter og endda Percy Jackson and the Olympians. For mig personligt vandt Boris lige lidt ekstra point ved at referere til Alagaësia, det land, eller univers om mand vil, som bøgerne om Eragon finder sted – det er nemlig en personlig favorit af mine og som jeg altid synes, bliver overset herhjemme.

Men det fungerer for bogen. Det fungerer måske især fordi, det er karaktererne selv, der laver referencerne, og altid i forhold til deres eget liv. Og jeg kan virkelig godt lide denne lille gruppe af karakterer. Lucas fortæller langt det meste af historien, og han er lidt af en sjov hovedperson. For i starten synes jeg faktisk, han var rimelig irriterende, fordi han havde en tendens til ikke rigtig at gøre noget ved de ting, han tænkte på og lidt for meget en idé om, at skulle redde især Cassandra. Men det gik også op for mig, at Lucas’ karakter er en af bogens styrker. For Lucas er ligeglad med krig og den fremmede verdens skæbne. Hans eneste mål er at finde Cassandra og hjælpe hende tilbage til Zonen og til ham. Til det liv, de kender. Og fordi Lucas ikke er den, der skal redde den anden verden fra krig eller overhovedet vil dette, får vi en historie, der på en gang føles som det bedste i klassisk fantasy og samtidig en ny vinkel. Læseren er lige så forvirret som Lucas over den anden verden, og hvor man kunne sige, at det ville forvirre mere end godt er, betød det for mig, at mysterierne omkring den anden verden netop blev så spændende. Jeg kunne ikke lade være med at forsøge at gætte, og jeg gættede helt sikkert forkert. Og til sidst kom jeg alligevel til at holde rigtig meget af Lucas.

“”En ganske anden slags rigdom. Jeg fornemmer helt ind i sjælen at det her sted har set meget, oplevet meget, og at årtusinders hemmeligheder ligger begravet overalt omkring os.”

Det der med at gætte forkert, det vil jeg lige sige lidt mere om. Jeg har ikke tænkt mig at give spoilers, blot vil jeg sige, at der virkelige er nogle overraskende twists – som ikke burde være twists, de efterlod mig mere med følelsen af “det burde jeg da have regnet ud selv”. For der var små tegn og hints. Og nogle gange bare nogle overraskelser. Og blandingen af de to er kun godt, det betød at jeg hverken sad og følte mig forvirret (mere end højst nødvendigt) og heller ikke kedede mig (på ingen måde).

Som sagt fortæller Lucas det meste af historien, men vi får også kapitler fra en af Empyrias engle, Saida. Jeg er meget spændt på at se, hvordan de to historier kommer til at flette sig ind i hinanden, forhåbentlig, og at vi kommer til at høre mere fra hende. Både fordi det var en meget fængende måde at få et indblik i den Anden Verden og få noget af det at vide, som Lucas ikke ved og ikke er interesseret i at finde ud af. Især fordi, jeg virkelig godt kunne lide hende og hendes forhold til den verden hun lever i og de andre engle, hun omgås. Bogen er kun på 429 sider, men der sker så meget fordelt mellem de to karakterers historier, at det slet ikke føles sådan.


Som sagt, så er min første indskydelse at “pushe” denne bog til alle, der har en interesse i fantasy. Jeg har i mange år ikke rigtig læst dansk fantasy, ikke fordi det ikke rigtig har været der, men måske fordi jeg har haft en fornemmelse af, at det ikke kunne leve op til at brede udvalg fra Amerika.

Men Vejen til Panteon er helt sikkert et stærkt bud på dansk fantasy, når det er bedst. Jeg føler mig stadig en smule blæst bagover, selvom det er to uger siden jeg vendte den sidste side. Og jeg er spændt på, hvad der venter i det næste bind. Ind til da kan man altid gå ind på den tilhørende hjemmeside og læse mere bagom bogen og karaktererne.
Profile Image for Katrine Skovgaard.
Author 17 books23 followers
June 7, 2017
Hmmmm. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes. Den har ret fine elementer, men den fangede mig ikke rigtigt. Lucas' personlighed irriterer mig ret meget. Jeg synes han er alt for besat af Cassandra uden jeg rigtig føler at det er nok underbygget.
Jeg synes personerne er ubestemmelige i alder med hensyn til deres opførsel. Nogle gange virker de som 12-13 år, men de er i virkeligheden 16-17-18 år.
Jeg er også ret træt af historier med engle. Det kan bogen selvfølgelig ikke gøre for.
Jeg synes vores fremtidsverden med Zonen er ret interessant og den kunne jeg godt tænke mig se udfoldet mere, men det kommer måske i de næste bøger.
Profile Image for Maria Blønd.
116 reviews5 followers
November 23, 2020
Det er jo helt vildt at den her bog er dansk 😱
Mega god, spændende og en, for mig, helt ny kombination af dystopi og fantasy.

Wauw wauw wauw..
Profile Image for Lisbeth Sørensen.
224 reviews2 followers
February 23, 2019
Fantastisk bog! Jeg havde ikke store forventninger til bogen, men jeg blev virkelig opslugt af den og nu glæder jeg mig til at læse resten af serien.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
July 21, 2017
Also posted on Eva Lucias blog

Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret!

Det er tydeligt at se, at det har været et kæmpe arbejde at skrive Vejen til Panteon #1. Boris Hansen har virkelig kælet for detaljerne. Wow, han formår at sparke røv med sin worldbuilding, og det er først og fremmest det, som gør romanen god.

Han har skabt to verdener, som er vidt forskellige, men stadigvæk spiller de rigtig godt sammen. Den ene er en dystopisk, skræmmende fremtidsverden og den anden er et mix af fantasy og fortid. De kædes perfekt sammen og det virker slet ikke forceret, så det gør det til en meget spændende læsning.

Lucas og hans venner bor i Zonen, som er trist og grå. En dag forsvinder hans bedste veninde Cassandra. Og derfra begynder det store episke eventyr og dette er heldigvis det første bind i en serie, og det ses tydeligt, at forfatteren har masser at byde på. Det bliver et hårrejsende, intenst og spændende eventyr. Det er fantasy, når det er bedst, og igen må jeg sige, at jeg er imponeret over alt det, som præsenteres – lige fra engle, guder, myter elementer fra eventyr og fantasy, samtidig med at bogen er spækket med humoristiske og skarpe dialoger.

Der er meget handling og plottet føres fint frem. Dog kan det godt mærkes, at det er starten på en serie og derfor går det en anelse langsomt, men dette er slet ikke negativt. Man præsenteres til begge verdener, intet er forhastet og alt er detaljeret beskrevet. Jeg skulle personligt lige ind i læsningen, men når man er ovre de første 100 sider, så er der lagt et rigtig fint fundament, som formår at bringe historien videre. Man skal have tid og tålmodighed til at læse denne udgivelse, for den fortjener det. Det eneste minus for mit vedkommende var et af hovedpersonernes navne, som jeg hele tiden forbandt med en anden meget populær fantasy-serie, men det er vel en smagssag, ik?

Anyways, det er helt tydeligt, at der kommer meget mere fra samme detaljerede og fantastiske skuffe, så jeg glæder mig meget til at læse videre. Historien er endnu ikke krøbet helt ind under huden på mig, men jeg er sikker på, at næste udgivelse vil gøre det. Man skal lige i gang og det er helt fint. Jeg har tillid til Boris Hansen om at historien vil udfolde sig og man vil blive taget med på et episk eventyr.

Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Profile Image for Rikke Simonsen.
198 reviews40 followers
September 1, 2017
Hvorfor skal du læse den her fantasy-bog fremfor alle andre? Fordi det ikke er 'den udvalgte', der er selve hovedpersonen, men derimod hendes bedsteven - og det er simpelthen for sejt! Det var et frisk pust at følge Lucas, der lidt ser tingene fra sidelinjen, og man kan virkelig relatere til ham, og hele det følelsesregister, han går igennem. Når vi ikke følger Lucas, så følger vi englene Saida og Mardelus, og de er det bedste makkerpar - også selvom de nærmest er hinandens modsætninger.

Det var interessant at lære Zonen at kende, men det var jo Panteon, jeg var mest nysgerrig efter. Hele universet er ret så gennemført, og Boris Hansen skriver fængende beskrivelser af de væsentligste elementer i Panteon. Jeg blev dog ofte lidt forvirret, når det kom til alle deres guder, og hvordan de hang sammen med hinanden, men jo længere man kommer i historien, jo mere får man styr på det. Derudover elskede jeg de litterære referencer fra Theodor, samt det nutidige ungdomssprog fra Ron.

"Theodor fortsatte. "I bøgernes verden finder vi eksempler på ondskab af enhver art. Tænk især på fantasygenren - min favorit - hvor de mørke kræfter både kan være til stede som uhyrlige monstre, men også som noget forræderisk i vores indre.(...)"" - citat side 45.

Jeg føler virkelig, at jeg har været på en længere rejse, og oplevet en masse sammen med bogens karakterer. Det er ufatteligt, at man kan få så meget world-building ind i den første bog ud af fire, men det er lykkedes rigtig godt i denne! Slutningen af bogen tog vejret fra mig, gav mig kuldegysninger, og det kribler i mine fingre for at læse den næste bog i serien. Jeg er sikker på, at det bliver en spændende rejse, når vi endnu en gang kan fortabe os i hele Panteons historie.
Profile Image for Malene.
241 reviews101 followers
May 7, 2017
"Det eneste han ikke tænkte på var hvad der mon ventede efter døden. Den slags spørgsmål havde han aldrig brugt tid på før, og det virkede for sent at begynde nu."

Denne bog er blevet rost til skyerne og jeg har været virkelig spændt på at se, 'what all the fuzz was about'.
Jeg har ventet lidt på at hypen lagde sig, før jeg gik igang med bogen, men åh, jeg hopper med på bølgen og siger: 'Vejen til Panteon' er enestående!
Universet, som Boris har skabt, er hammer fascinerende og komplet gennemført og jeg slugte historien fuldstændig (seriøst - jeg glemte ALT omkring mig!).

Karaktererne i bogen er så ægte og jordnære, og jeg elskede alle referencerne til bøger, historier og eventyr, som vi alle kender fra vores egen hverdag.
Alt det gjorde det ufattelig nemt for mig som læser, at bonde med disse karakterer og jeg følte mig virkelig hurtigt som en i flokken.

""Er det ligesom i dine bøger?" spurgte Lucas uden at tage øjnene fra vidunderet.
"Bedre," sagde Theodor. "Meget bedre.""


Kontrasten mellem Zonen, et dystopisk område, hvor hverdagen ikke ligefrem er lutter lagkage og mellem Den Anden Verden, hvor der er store guder, der viser sig på himlen og engle der flyver rundt og passer på menneskerne, er enormt interessant og jeg følte tydeligt karakternes fascination, som var det mig selv, der nu så verdenen på ny.

Noget jeg især også nød var, at fordi historien er så unik, så havde jeg ingen gisninger om, hvad pokker der skulle til at ske. Jeg regnede ikke noget ud undervejs, som vores kære karakterer endnu ikke havde fundet ud af og det var ekstremt spændende, at følges med dem hele vejen igennem, mens historien stille udfoldede sig.

'Vejen til Panteon' var ganske enkelt alt det, jeg ikke havde turdet at håbe på og det eneste der ærgrer mig nu, er at jeg bliver nødt til at vente til september, før den næste bog i sagaen udkommer!
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
579 reviews30 followers
June 12, 2018
Den anden verden, hvor guderne hersker, og englene er politi, er fascinerende. Der er helt sikkert korrupte engle i Empyria, men hvordan det hænger sammen, har jeg ikke lige regnet ud endnu. Jeg er stor fan af Mardelus, mens jeg har lyst til at give Saida et spark i hendes velformede røv.
Cassandra er et mysterium - hun holder virkelig kortene tæt ind til kroppen (og det gør hende meget interessant). Lucas er en forelsket hundehvalp, men trods alt en modig en af slagsen. Ron er et af de sjove indslag, han har virkelig nogle geniale replikker hahaha - især når han bliver sur (og det sker tit). Theodor er den belæste, der hele tiden referer til den ene eller anden fantasybog (Narnia, Hobbitten, Ringenes Herre osv), hvilket faktisk er ret genialt.
Profile Image for Kristina Larsen (Reader's World).
248 reviews16 followers
July 1, 2017
Yes. Dansk fantasy banker jo derud af, mere af det tak :D
Første bog i Panteon sagaen var en ren fornøjelse at læse, og glæder mig vildt til den næste i serie.
Er tosset med ideen, den uhøjtidlige måde den er sat sammen, og de sjove hints og referencer til andre store fantasy værker.
Glæd dig til at læse den :)
Profile Image for HelloLasse.
532 reviews66 followers
December 10, 2019
En smule forvirrende! Men utrolig fangende stemningen! Og god 1erne! Glæder mig nr 2

OK!
wow, den mere spændende efter anden gang!
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
December 19, 2019
B - E - A - UTIFUL!

Vejen til Panteon er så meget af det, jeg kunne ønske mig for en fantasy / dystopisk roman - en genre-blanding, der lykkes til fulde! Det her med at perspektivet er rykket, så det ikke er Den Udvalgte, vi følger, men Den Udvalgtes venner, som egentlig bare gerne vil vide, hvad der foregår, og så vidt muligt støtte deres ven, er et fantastisk koncept. Dynamikken er en anden end det, man ellers ser i fantasy, idet vi som læsere er lige så uvidende om det her univers som hovedpersonerne er, og vi får lov til at gå på opdagelse og udforske universet sammen med dem. Derudover foregår handlingen over så tilpas kort tid, at vi kan nå at få hele oplevelsen med, inklusive flere sanseindtryk og mere nysgerrighed på denne fremmede verden end hvad man nødvendigvis ville kunne finde plads til i en anden type fortælling.

Koncept-mæssigt minder den mig lidt om Patrick Ness' The Rest of Us Just Live Here, i den forstand at vi følger en verden, hvor der foregår en masse action samtidigt med bogens handling, men vi befinder os ikke i begivenhedernes centrum, hvilket giver anledning til både nogle forvirrende kapitler, men også hvordan det giver det ekstra, når vi som læsere endelig får lidt at vide om, hvad der rent faktisk sker.

Lucas fungerer godt som hovedperson. Han virker som en typisk teenager, der har sine egne idéer om, hvordan verden hænger sammen, og han holder sig ikke tilbage for at kaste sig hovedkulds ud i et nyt projekt, uden nødvendigvis at lægge så mange tanke i de konsekvenser det måtte føre med sig (det til trods for at han ikke er lige så slem som Ron, men det er en anden historie). Derudover er det helt tydeligt, hvad der motiverer ham, og hans fascination af Cassandra virker naturlig og realistisk; Cassandra er mystisk af natur, især i kraft af, at hendes baggrund er markant anderledes end Lucas', så man forstår hans nysgerrighed på hendes person.

Theodor er dog nok (ind til videre, i hvert fald) min favorit blandt karaktererne; han er dén, der minder mest om mig selv, og hans referencer til andre populære fantasy-romaner er underholdende, og det bliver kun bedre, jo flere af dem, man fanger og forstår. Det giver fortællingen en underholdende kant, som letter stemningen, når det ellers let kunne være blevet en smule tungt.

Jeg ser frem til at komme i gang med resten af serien. Den kunne sagtens komme til at blive én af mine ultimative favoritter.
28 reviews1 follower
July 11, 2020
3.5
Det er ikke dig, det er mig...😭
Af en eller anden grund fangede den her bog mig ikke. Jeg havde svært ved at komme ind i den - og måske har det noget at gøre med, at jeg synes, den måske er lidt for lang, og at anden akt startede for sent for mig personligt.
Sproget er dog supernice og flydende, og jeg endte også med at være interesset i flere af karaktererne til sidst, selvom jeg havde det lidt svært i første halvdel.
Cliffhangeren til sidst var syg - jeg kom til at sige “what the fuck” højt, da jeg færdiggjorde bogen. Måske ender jeg med at læse videre pga. den.🥴
Alt i alt er bogen helt okay, og jeg tror sagtens, man vil kunne elske den, hvis man umiddelbart virker interesseret i handlingen.🤩 Der var ikke noget, jeg var utilfreds med - generelt fangede den mig desværre bare ikke.:’)
Profile Image for Pernille Anette.
183 reviews12 followers
May 4, 2021
Bogen handler om nogle børn som vokser op sammen i Zonen. En dag er en af deres venner væk og de tager ud for at lede efter hende.
Det bringer dem til en anden verden.

Jeg synes bogen var rigtig god.
Der skete noget hele tiden.
Karaktererne var godt skrevet. Jeg var ret vild med sammensætningen af karaktererne i Zonen.

Det er en bog hvor man har lyst til at læse videre i serien, da der er spørgsmål man ikke har fået svar på.
Profile Image for Jette.
128 reviews2 followers
October 13, 2019
3,7 stjerner. Det er tydeligvis en serie. Jeg kunne godt have ønsket mig en lidt mere afsluttet fortælling. Men den er interessant, og jeg glæder mig til at læse mere, om end jeg nok er noget ældre end målgruppen.
Profile Image for Jennifer.
152 reviews
December 22, 2017
En meget fangende historie, med masser af mystik. Historiens udvikling er godt udført, og historiens sprog er godt. Jeg kunne godt lide at følge Lucas og company i deres eventyr, det var svært at lægge bogen fra mig.
Jeg skal helt klart læse videre i serien.

"Når Lucas slukkede radioen, kunne han høre en levende verden omkring sig, og lydene hjalp mod ensomheden." side 28
Profile Image for Anna.
Author 3 books14 followers
October 18, 2018
Vejen til Panteon er, meget kort fortalt, en fantasy/sci-fi bog, om Lucas og hans venner, som rejser gennem en dør til en anden verden med engle, guder og fremmede byer og mennesker, for at finde en af deres venner og bringe hende hjem.

Det jeg allerbedst kunne lide ved Vejen til Panteon var world-buildingen. Der er den dystopiske version af vores verden, hvor Lucas, Theodore og Ron bor i Zonen sammen med alle de andre forældreløse, og venter på at de bliver smidt ud som syttenårige for så at skulle søge job i byen. Og så er der den anden verden med den historiske fantasy setting, Empyrias engle og panteonens guder.

Begge verdener var virkelig spændende at læse om, og de danner en virkelig god kontranst til hinanden. Derudover syntes jeg også det var fedt at begge de to verdener var ukendte - Selvom den ene bygger på vores egen verden, er den jo nemlig en anden udgave af den, og det gjorde det meget spændende at læse om og ‘udforske’ begge verdener (selvom min yndlings af de to klart var den anden verden). Da jeg elsker mytologi var jeg især meget fascineret af den anden verdens guder, og jeg elskede at læse de kapitler der var skrevet fra englen Saidas perspektiv, som gav et bedre indblik i dem (selvom jeg nogle gange havde lyst til at råbe af hende).

Det bringer mig videre til karaktererne. Jeg må indrømme at jeg ikke var den største fan af Lucas, han var okay, men for mig virkede han en smule mere ‘kedelig’ end de andre karaktere. Det er selvfølgelig bare en personlig præference, men jeg foretrak Theodors (Og på sin egen måde også Rons) større nysgerrighed over for den anden verden, hvorimod Lucas til tider virkede så optaget af at finde Cassandra, at han stort set var ligeglad med den. Det giver selvfølgelig mening da de er kommet derind primært for at finde hende, men man når aldrig at lære Cassandra at kende særlig godt i den lille del af starten hvor hun direkte er med, og derfor var jeg heller ikke vildt investeret i deres forhold til hinanden. Jeg kunne til gengæld rigtig godt lide Theodor og alle hans referencer til andre fantasy bøger (Narnia, Hobbitten osv.), og Ron var forfriskende komisk meget af tiden. Men min yndlings person var helt klart Mardelus, jeg elskede virkelig hans jokende kommentarer, og at han turde være kritisk over for Empyria.

Det tager noget tid at komme ind i historien, og man kan klart mærke at Vejen til panteon er den første i en serie, men når historien først er gået rigtig i gang er den også meget spændende, og jeg er virkelig nysgerrig på at se hvordan tingene udvikler sig i begge verdener i de næste bøger.
Profile Image for Bogormenanja.
242 reviews12 followers
November 12, 2021
Anmeldelse af Vejen til Panteon - Panteon-sagaen 1 af @forfatterborishansen

Bogen foregår i en nær fremtid, hvor verden er blevet en anden. Samfundets svageste og forældreløse sendes til Zonen, hvor de lever en trist tilværelse blandt de grå betonblokke. Det er også det eneste hjem, som Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Ingen længe opdager Lucas, at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden, der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser.

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg var startet på, da jeg trykkede på tænd for lydbogen. Men hold da op, hvor blev jeg blæst bagover. Vi følger Lucas og hans venner, som håber på at finde Cassandra og bringe hende hjem. Lucas og hans venner er virkelig ikke noget særligt, og det var fedt at se, hvordan de desperat prøver at kæmpe sig igennem en fremmed verden for at finde en person, som måske, måske ikke vil findes? Lucas er dumdristig. Han kaster sig ud i situationer, som ikke altid er lige kloge, og han har helt klart sin egen ide om, hvordan verdenen og hans forhold til Cassandra hænger sammen. Theodor er til gengæld en fantastisk karakter, som med sin fantastiske viden om andre fantasybøger og reference, kun er en karakter, som man kan elske.

Forfatteren har formået at bygge to hele verdner sammen, som fungerer virkelig godt. Vi følger ikke kun Lucas og hans venner. Vi følger også en engel, som sendes ud på en mission for at redde noget, som hun ikke selv ved, hvad er. Historierne smelter sammen og vi bliver viklet ind i et kæmpe spil, som stadig ikke giver mening, men der er jo også 3 bøger i serien endnu.

Der er masser af fantasy- og dystopi-elementer, og hvis man er vild med store komplekse verdner og plot, så er dette helt klart en serie for dig. Forfatteren skriver godt, og man er ikke i tvivl, om at han har styr på historien, som læser, må vi bare hænge på og håbe, at det ender et godt sted for alle 🧐
Profile Image for Ann.
210 reviews7 followers
June 26, 2018
Det er en af den slags historier der tager lidt tid om at komme igang, men da der så rigtig kom skub i tingene skal jeg love for at det blev spændende. Jeg har hørt den på lydbog, fortælleren var fantastisk til at fortælle historien, det har stor betydning. Nå men det skal dog siges at jeg i starten blev lidt forvirret over de to parallelle handlinger, i den ene befinder vi os i noget der hedder zonen sammen en flok børn under 18 og i den anden følger vi to engle fra Juvelen, hvilket er i en anden verden. De to handlinger støder sammen en enkelt gang da nogle af børnene fra zonen finder til juvelen, derefter skilles handlingerne igen, men nu er man så ved at have vænnet sig til de delte handlinger. Jeg jeg har set mig nødsaget til ar købe den næste i serien fordi jeg simpelthen er nødt til at vide hvad der kommer til at ske og jeg ser frem til hvad den næste har at byde på. Alt i alt en spændende start på en serie.
58 reviews1 follower
September 8, 2019
God bog der ligger lunt i svinget, lige indtil slutningen der fik mig til at løbe ind og rive toeren ned fra hylden med det samme. Kan varmt anbefales.
Profile Image for Andreas Boeskov.
Author 4 books16 followers
November 3, 2020
Den er faktisk udmærket. Jeg er nok bare ikke så meget til high fantasy, så jeg bliver ikke super engageret af den. Men det kan den jo ikke gøre for. Den er velskrevet og meget godt tænkt.
Displaying 1 - 30 of 39 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.