What do you think?
Rate this book
Techno
Techno er en rå og kompromisløs dannelsesroman, ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser.
Niels Henning Falk Jensby debuterer som forfatter med Techno. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2015.
Niels Henning Falk Jensby debuterer som forfatter med Techno. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2015.
184 pages, ebook
Published September 1, 2016
4 people are currently reading
116 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 17 of 17 reviews
February 6, 2017
Du siger, at den homoseksuelle krop var den eneste krop, hvis problem udelukkende var sin lyst, fordi denne lyst ikke bidrog til samfundets reproduktion"Techno" er en rå og kompromisløs roman om et københavnsk homomiljø, jeg på forhånd kendte meget lidt til. Om begær, en kærlighedsrelation mellem et jeg og et du, om kroppe og (mis)brugen af dem. Overflade. Sexscener optræder rituelt på ca. hver tyvende side og beskrives ned til mindste detalje - ikke for sarte sjæle. Jeg'et er dog kun i ringe grad i stand til at sætte ord på de følelser, der gennemstrømmer ham, alt opleves som "for sindsygt", "for vildt" eller "mærkeligt". Bogen er skrevet i korte sætninger - med mange punktummer, hvad giver den en særlig rytme, ikke ulig den man finder i technomusik (som jeg'et konstant hører, enten til fester eller i sine høretelefoner), hvilket givetvis også er hensigten. Desværre gør det også romanen til en monoton og lettere kedsommelig læsning, og den synes at gå i tomgang, allerede før den rigtigt er begyndt. Alligevel rummer den nogle uforglemmelige scener og er da et frisk pust i dansk litteratur, der ikke flyder over med historier fortalt fra en homoseksuels synsvinkel (de eneste jeg kan komme i tanke om er Bjørn Rasmussen og Tomas Lagermand Lundme).
March 8, 2025
"Dine svedende pupiller. Jeg ser dem et sted i massen. De penetrerer allerde mine. Din krops mekaniske skridt, de nærmer sig min krop. Vi danser. Du er så langt væk, dine pupiller er så store og flotte. Jeg har lyst til at spise dem som blue jeans."
Sådan lyder åbningslinjerne i Techno, som jeg ærligt føler var lidt af en begivenhed i DK-lit, da den udkom, med sine ekstremt hårde bøssesex scener, og sine lange grafiske beskrivelser af narko og overgreb og what-not.... jeg tror ligefrem jeg var inde at se den på Aarhus-Teater (der i den anledning var flyttet til g-bar)
Det er desværre bare ikke en særlig god bog. Den føles sært prætentiøs - fordi den så tydeligt er skrevet i et villet hurtigt bankende techno-sprog (uhhh formen mimer technoens lyd og indholdet) - at det virker næsten dansklæreragtigt utroværdig - HVAD FOR NOGET FUCKING TECHNO er det du hører Niels Henning? Udover det er Techno ekstremt ubehagelig at læse, og det er seriøst svært at forstå, hvilket formål udover ren chokeffekt som de uendelige scener af stadig mere voldelig sex skal tjene?
Endelig har jeg et seriøst problem med markedsføringen af bogen, på bagsiden fremgår det, at den handler om "endeløse byture i København, en narkotisk kærlighedsrelation og en krops uundgåelige forfald." - en ting er beat-karikaturen, der virkelig kammer over (jeg'et elsker at levere repetitive beskrivelser af sig selv som et afpillet skelet med gullig hud og blottede tandhalse) - noget andet er, at teksten reelt er fyldt med grænseoverskridelser og ting jeg ville kalde overgreb, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Gyldendal fuldstændig har ignoreret de dele af romanen for i stedet at sælge den som en spændende bog om undergrunden i København og bøssesex - come on.... skru ned for idylliseringen ---
Sådan lyder åbningslinjerne i Techno, som jeg ærligt føler var lidt af en begivenhed i DK-lit, da den udkom, med sine ekstremt hårde bøssesex scener, og sine lange grafiske beskrivelser af narko og overgreb og what-not.... jeg tror ligefrem jeg var inde at se den på Aarhus-Teater (der i den anledning var flyttet til g-bar)
Det er desværre bare ikke en særlig god bog. Den føles sært prætentiøs - fordi den så tydeligt er skrevet i et villet hurtigt bankende techno-sprog (uhhh formen mimer technoens lyd og indholdet) - at det virker næsten dansklæreragtigt utroværdig - HVAD FOR NOGET FUCKING TECHNO er det du hører Niels Henning? Udover det er Techno ekstremt ubehagelig at læse, og det er seriøst svært at forstå, hvilket formål udover ren chokeffekt som de uendelige scener af stadig mere voldelig sex skal tjene?
Endelig har jeg et seriøst problem med markedsføringen af bogen, på bagsiden fremgår det, at den handler om "endeløse byture i København, en narkotisk kærlighedsrelation og en krops uundgåelige forfald." - en ting er beat-karikaturen, der virkelig kammer over (jeg'et elsker at levere repetitive beskrivelser af sig selv som et afpillet skelet med gullig hud og blottede tandhalse) - noget andet er, at teksten reelt er fyldt med grænseoverskridelser og ting jeg ville kalde overgreb, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Gyldendal fuldstændig har ignoreret de dele af romanen for i stedet at sælge den som en spændende bog om undergrunden i København og bøssesex - come on.... skru ned for idylliseringen ---
April 9, 2024
I like the depiction of a kind of excessive, gay circuit sexuality. I could really relate to and recognise the ups and downs. Overall, I personally need more books like this one that cater to an explicitly queer audience and don’t try to spare/ not shock some straight reader who‘s living an altogether different reality.
The novel started off really, really, really strong but unfortunately lost more and more of its initial drive as the action advanced. Especially part 3, i.e. the end, but to large extents part 2 as well, was so anticlimactic and random that I felt (1) a lot of potential was given away and (2) the author kind of lost hold and control of his text, or was kinda rushing to get done. At the same time, I had a hard time putting the book down and read it in one sitting, which also speaks to its quality in a way.
I’m excitedly looking forward to what NHFJ comes up with next.
The novel started off really, really, really strong but unfortunately lost more and more of its initial drive as the action advanced. Especially part 3, i.e. the end, but to large extents part 2 as well, was so anticlimactic and random that I felt (1) a lot of potential was given away and (2) the author kind of lost hold and control of his text, or was kinda rushing to get done. At the same time, I had a hard time putting the book down and read it in one sitting, which also speaks to its quality in a way.
I’m excitedly looking forward to what NHFJ comes up with next.
March 3, 2021
Svær at beskrive. Så rå og nøgen og fuldstændig fantastisk sårbar, ærlig, skræmmende. Jeg fik klumper i min hals, kuldegysninger. Jeg græd og grinte og blev helt opslugt af hovedkarakterens verdenssyn. Den beskriver vigtige emner som voldtægt og homoseksualitet i en verden fuld af stoffer og mangel på selvrespekt. Den var hård at læse, men ikke fordi den var kedelig. Overhovedet ikke. Den vendte bare en masse indeni mig og jeg kommer aldrig til at glemme at have læst den her bog. Jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal sige udover at man nok skal være forberedt på voldsomme scener og indblik i en verden, som for mange kan virke hemmelig og farlig. Enormt smuk bog bare. Ubehagelig. Men smuk!!!!
April 1, 2017
Pil ned
January 19, 2017
Niels Henning Falk Jensby debuterer med rå, voldsom og væskende dannelsesroman om et selvdestruktivt jeg, der forsøger at finde sig selv i det homoerotiske miljø i København, omgivet af en bankende technolarmende rytme i en narkotisk kærlighedsrelation, for siden at blive rasende, da han opdager at hans krop ikke længere er hans egen.
“Din ecstasy-tunge løber ned langs min kæbe. Tungens ru knopper strider mod mine pubertære skægstubbe. Min hånd i en rund form, der holder om din hofte, klemmer den mod min. Vores stive pikke, der mødes bag denim-lag til lyden af techno.”
Niels Henning Falk Jensby vandt dette års Debutantpris for sin brutale og dyriske roman med navnet Techno. Ifølge bagsideteksten er romanen flydende. Af sved, kropsvæsker, narkotisk kærlighedsrelation og endeløse bytur i indre København, hvilket man som læser også fornemmer allerede fra første sætning i prologen.
Vi følger i romanen et navnløst jeg og du og deres indbyrdes usunde relation. Jeg’et forelsker sig i et ældre du, som han møder i det pulserende natteliv og føler ind i det homoerotiske undergrundsmiljø i Købehavn. Vi får som læser en helt unik mulighed for at agere voyeur og bogstaveligt talt komme med helt ind bagved. Helt ind i ringmusklen der penetreres og de flydende væsker af sæd, afføring og urin, der omgiver de homoseksuelle “brødre” i Fælledparken, på Amager og i hemmelige klubber.
Romanen er skrevet i et eksplicit og eksplosivt sprog. Korte sætninger med mange punktummer og opremsninger sætter tempo på handligen som beatet til et technostykke. Det er et mættet sprog, som Falk Jensby praktiserer, og allerede efter de første 25 sider føler man sig bogstavelig talt proppet med ord og intime oplevelser. Sex, fugtighedscreme og kropsvæsker er centrale rekvisitter i denne hæsblæsende roman, der ikke bliver glemt lige foreløbig.
Den debuterende forfatter, der er uddannet på Forfatterskolen, har en imponerende evne til på få ord at få læseren til at mærke jeg’ets indre. Således kunne jeg nærmest mærke jeg’ets smerter i kraniet efter en bytur med lidt for mange stoffer, og det varme urin på du’ets bukser, selvom jeg hverken har taget stoffer før eller er blevet pisset på.
Men det er et meget selvdestruktivt jeg, med store psykologiske problemer, som render lige ind i et meget usundt forhold til du’et. I en rus af forelskelse lader jeg’et sig udnytte op til flere gange af et dominerende du. Det er en stærk, intim fortælling, der ikke er for sarte sjæle. Oralt, analt, udvidelse af ringmuskle, penetrerering, you name it. Alle detaljer ved sexakten er med. Og dem er der ganske mange af. Nogle passager tenderer til det kvalmende, mens andre er fyldt med lidenskab og erektion!
Det er en beskidt roman i mere end én forstand. Jeg’et beskriver indgående, hvordan han forsøger at fjerne støv og vasker gulv. Prøver at skrubbe indtørrede pletter af, men det er umuligt grundet dets indgroethed. “Mine hænder, knæ, albuer. De er beskidte som havde de beskidte rum smittet af på mig“. Romanens jeg er selvdestruktivt og påfører sig frivilligt en smertefuld kyskhedsanordning, smider nøglerne væk og må, efter i flere dage at have anordningen siddende på pikken, af flere omgange pille løs “spindelvævshud” af sit mandlige organ. Noget der virkelig bliver beskrevet i detaljer. Jeg blev undervejs en lille smule sur på jeg’et. Fordi han så hovedkluds kaster sig ud i situationer, hvor han bliver domineret og ikke siger fra, selvom han måske burde. Det er faktisk først ved bogens del 2, at det begynder at gå op for jeg’et, at de ting han udsætter sig selv for IKKE er i orden.
I sidste del af bogen løfter fortællingen sig op og bliver samfundskritisk. Jeg’et og du’et diskuterer tvangssterilisering af homoseksuelle, at den homoseksuelle krop var den eneste krop, hvis problem udelukkende var sin lyst, fordi den ikke bidrog til samfundets reproduktion, og at aids historisk set er forbundet med den homoseksuelle mands lyst. Den ( homoseksuelle krop) skal bare være glad for, at den ikke bliver slået ned, når den i et offentligt rum afslører sin lyst. Det er vigtige og eksistentielle, kropslige problemstillinger, der bliver taget op, og det er imponerende for en debutroman. Det er stærke ord, både i overført og bogstavelig forstand.
Techno er en gribende roman og har i den grad potentiale til at være pensummateriale på de danske gymnasier!
“Din ecstasy-tunge løber ned langs min kæbe. Tungens ru knopper strider mod mine pubertære skægstubbe. Min hånd i en rund form, der holder om din hofte, klemmer den mod min. Vores stive pikke, der mødes bag denim-lag til lyden af techno.”
Niels Henning Falk Jensby vandt dette års Debutantpris for sin brutale og dyriske roman med navnet Techno. Ifølge bagsideteksten er romanen flydende. Af sved, kropsvæsker, narkotisk kærlighedsrelation og endeløse bytur i indre København, hvilket man som læser også fornemmer allerede fra første sætning i prologen.
Vi følger i romanen et navnløst jeg og du og deres indbyrdes usunde relation. Jeg’et forelsker sig i et ældre du, som han møder i det pulserende natteliv og føler ind i det homoerotiske undergrundsmiljø i Købehavn. Vi får som læser en helt unik mulighed for at agere voyeur og bogstaveligt talt komme med helt ind bagved. Helt ind i ringmusklen der penetreres og de flydende væsker af sæd, afføring og urin, der omgiver de homoseksuelle “brødre” i Fælledparken, på Amager og i hemmelige klubber.
Romanen er skrevet i et eksplicit og eksplosivt sprog. Korte sætninger med mange punktummer og opremsninger sætter tempo på handligen som beatet til et technostykke. Det er et mættet sprog, som Falk Jensby praktiserer, og allerede efter de første 25 sider føler man sig bogstavelig talt proppet med ord og intime oplevelser. Sex, fugtighedscreme og kropsvæsker er centrale rekvisitter i denne hæsblæsende roman, der ikke bliver glemt lige foreløbig.
Den debuterende forfatter, der er uddannet på Forfatterskolen, har en imponerende evne til på få ord at få læseren til at mærke jeg’ets indre. Således kunne jeg nærmest mærke jeg’ets smerter i kraniet efter en bytur med lidt for mange stoffer, og det varme urin på du’ets bukser, selvom jeg hverken har taget stoffer før eller er blevet pisset på.
Men det er et meget selvdestruktivt jeg, med store psykologiske problemer, som render lige ind i et meget usundt forhold til du’et. I en rus af forelskelse lader jeg’et sig udnytte op til flere gange af et dominerende du. Det er en stærk, intim fortælling, der ikke er for sarte sjæle. Oralt, analt, udvidelse af ringmuskle, penetrerering, you name it. Alle detaljer ved sexakten er med. Og dem er der ganske mange af. Nogle passager tenderer til det kvalmende, mens andre er fyldt med lidenskab og erektion!
Det er en beskidt roman i mere end én forstand. Jeg’et beskriver indgående, hvordan han forsøger at fjerne støv og vasker gulv. Prøver at skrubbe indtørrede pletter af, men det er umuligt grundet dets indgroethed. “Mine hænder, knæ, albuer. De er beskidte som havde de beskidte rum smittet af på mig“. Romanens jeg er selvdestruktivt og påfører sig frivilligt en smertefuld kyskhedsanordning, smider nøglerne væk og må, efter i flere dage at have anordningen siddende på pikken, af flere omgange pille løs “spindelvævshud” af sit mandlige organ. Noget der virkelig bliver beskrevet i detaljer. Jeg blev undervejs en lille smule sur på jeg’et. Fordi han så hovedkluds kaster sig ud i situationer, hvor han bliver domineret og ikke siger fra, selvom han måske burde. Det er faktisk først ved bogens del 2, at det begynder at gå op for jeg’et, at de ting han udsætter sig selv for IKKE er i orden.
I sidste del af bogen løfter fortællingen sig op og bliver samfundskritisk. Jeg’et og du’et diskuterer tvangssterilisering af homoseksuelle, at den homoseksuelle krop var den eneste krop, hvis problem udelukkende var sin lyst, fordi den ikke bidrog til samfundets reproduktion, og at aids historisk set er forbundet med den homoseksuelle mands lyst. Den ( homoseksuelle krop) skal bare være glad for, at den ikke bliver slået ned, når den i et offentligt rum afslører sin lyst. Det er vigtige og eksistentielle, kropslige problemstillinger, der bliver taget op, og det er imponerende for en debutroman. Det er stærke ord, både i overført og bogstavelig forstand.
Techno er en gribende roman og har i den grad potentiale til at være pensummateriale på de danske gymnasier!
March 19, 2017
jeg ved ikke hvad jeg alt følte igennem denne bog
håbløshed, længsel, jeg følte mig på samme måde fortabt, som når man finder sig selv på bunden af en kurve. vi kan også sige brønd for at gøre det mere visuelt.
bogen, selvom den bevæger sig i "yderlige" zoner er så reel og ægte, at jeg levede med i den igennem det hele. jeg var der følte jeg.
teksten er sat tæt op i blokke, kun spoleret af mellemrum når der er nye afsnit eller kapitler. lækkert.
hverdagen som man ikke kan slippe væk fra, men som hænger ned over en.
jeg elsker afsnittet hvor fortælleren laver kylling for eksempel. eller beskrivelsen af grenen med rav. sexscenerne også jo, men der findes en tilstedeværelse i nuet i denne bog som greb mig meget.
forløbet i bogen er godt. der sker meget og ingenting. jeg blev overrasket over hvor bogen tog mig hen. noget er kedeligt på en god måde. man går meget i bad. huden og kroppen bliver italesat på en spændende måde og jeg føler at det er nyt at befinde sig så meget på toilettet i en bog. det kunne jeg lide. wc er godt.
niels henning skriver så jeg bliver fanget og jeg er virkelig glad for denne læseoplevelse.
livet kan være hårdt. men også dejligt. men livet kan også være hvad det nu er. tak for det.
håbløshed, længsel, jeg følte mig på samme måde fortabt, som når man finder sig selv på bunden af en kurve. vi kan også sige brønd for at gøre det mere visuelt.
bogen, selvom den bevæger sig i "yderlige" zoner er så reel og ægte, at jeg levede med i den igennem det hele. jeg var der følte jeg.
teksten er sat tæt op i blokke, kun spoleret af mellemrum når der er nye afsnit eller kapitler. lækkert.
hverdagen som man ikke kan slippe væk fra, men som hænger ned over en.
jeg elsker afsnittet hvor fortælleren laver kylling for eksempel. eller beskrivelsen af grenen med rav. sexscenerne også jo, men der findes en tilstedeværelse i nuet i denne bog som greb mig meget.
forløbet i bogen er godt. der sker meget og ingenting. jeg blev overrasket over hvor bogen tog mig hen. noget er kedeligt på en god måde. man går meget i bad. huden og kroppen bliver italesat på en spændende måde og jeg føler at det er nyt at befinde sig så meget på toilettet i en bog. det kunne jeg lide. wc er godt.
niels henning skriver så jeg bliver fanget og jeg er virkelig glad for denne læseoplevelse.
livet kan være hårdt. men også dejligt. men livet kan også være hvad det nu er. tak for det.
June 4, 2021
Rå og brutal, men også underligt smuk. Virkelig fin og relaterbare beskrivelser af angst, traume, at føle sig fortabt. Jeg får medlidenhed med hovedkarakteren, der skal så grueligt meget igennem og har mest af alt lyst til at give ham et gigantisk kram og fortælle ham, at alt nok skal gå.
October 20, 2019
jeg slugte den på to dage og blev forelsket i det rå sprog og den menneskelige fortælling
October 27, 2019
Bogens cover fangede mig på hovedbiblioteket og bagsidens omtale af en Københavner roman sendte den på lånekortet. Bogen er intens, men også lummer som at læse "de grå sider" i hedengangne Ugens Rapport. Jeg tænker at Jensby har en mission i at fortælle hvor skrøbeligt livet er, hvis man bare lader så drive af sine lyster uden filter. Men, det blive lidt min antagelse, for det står ikke lysende klart.
July 26, 2021
Barsk, brutal og rå. Med en skrivestil der replikerer et technobeat. Vedvarende, ubønhørligt dunkende. Et jeg i opløsning, et jeg der er forsvundet fra sig selv, et jeg der selv udsætter sig for smerte, men også bliver udsat for overgreb.
Som et technobeat, blev romanen alligevel for monoton for mig. Det er en rigtig flot og grænsesøgende debutroman, men den kom ikke helt under huden på mig.
Som et technobeat, blev romanen alligevel for monoton for mig. Det er en rigtig flot og grænsesøgende debutroman, men den kom ikke helt under huden på mig.
January 17, 2025
Ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde bogen. Den er god. Men skrivestilen er ikke mig. Synes ikke den har noget plot. Men der er en del handlinger. Der er meget sex. Utrolig meget. Og ordet “ekstase” og “penetrerende” er hyppige gengangere. Har prøvet at skrive anmeldelsen som bogen. I korte sætninger. Mange punktummer. Få kommaer. Måske en 3,7/5.
April 28, 2020
Så mærkeligt relaterbar. I feel the pain so deeply
August 4, 2023
Overvældende. Svedende pupiller, død hud og sex. Hård, kompromisløs og med techno i ørerne. Mindede mig om ung Bret Easton Ellis.
April 4, 2017
Subversiv
January 8, 2018
Provokerende god skildring - og god skrivestil der flyder let
Displaying 1 - 17 of 17 reviews