En utrolig dejlig strøm af ord, hvor læseren sendes frem og tilbage, mellem ungdommens vildskab, opbrud, nybrud, udbrud, sexfantasier, kærlighed og forelskelse. Vi lægger os på kanten til oprør, men nærmere helt i en strøm af bekendelse til ens indre virvar af følelser. Historien er skarp, drejende, og overrasker gang på gang, og har skønne billeder undervejs. Men redigeringen har været for slap, og efterlader både stavefejl og formuleringsfejl til læseren. Det er sjusket, og kaster bogen fra 4 til 3 stjerner i min optik. Sproget er dog skønt og kan varmt anbefales til især et yngre publikum.