Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.
En meget interessant "fodnote"-serie, om diverse evigtgyldige filosofiske temaer såsom f.eks. "Vilje", "Frihed", etc., som bliver behandlet kortfattet i pamfletform på ca. 60 sider. Var ikke helt vildt imponeret over, hvordan vilje bliver behandlet som filosofisk tema, bortset fra nogle interessante betragtninger omkring samspillet mellem den underliggende bevidsthed, som ofte reagerer først, og det abstrakte vilje-koncept, som er underlagt så mange eksterne og endogene faktorer at man aldrig bliver færdig med at behandle temaet.
This being both the third book I've read in the series and the third book of the series that disappointed me I am starting to feel a little annoyed. Whats is the deal with these books?! Maybe it's got to do with the fact that they are written by scholars, not writers. Maybe they're supposed to be read by smarter people than me. What ever the reason, I find them boring. This one in particular was extremely hard to follow, very heavy on the philosophy and without any real sense of direction or cohesiveness. I often completely disagreed with Fauth and thought he half the time was rambling on about something completely of topic and the rest of the time was copy-pasting as much as he possibly could from whatever Schopenhauer book he had on his nightstand. Seriously, he mentioned Schopenhauer on every other page. Seriously. Good try, though.
Ikke så god som de andre i serien, men OK. Emnet behandles næsten kun filosofisk, så der er ingen belæg eller fakta bag de vurderinger og holdninger som forfatteren kommer med. Men da Filosofi alligevel er en udokumenteret form for psykologi, så giver det mening, med et emne, som man (endnu) ikke helt kan gribe om. Bogen har dog sine øjeblikke, og er bestemt glad for at jeg har læst den