Jump to ratings and reviews
Rate this book

Næslandet #3

Snedkerens Hemmelighed

Rate this book
Tredje bind i serien om Næslandet.

Sagt om Næslandet 2 - Vinterkrigens Ofre:

'Første bog i serien var god, denne er fantastisk. Historien er som første bog velkomponeret og gennemtænkt. Et mesterværk vil jeg ligefrem kalde dem.'www.Bookeater.dk

'... en flot fortsættelse ...''... en imponerende debut ...''... skildret meget overbevisende ...''... uhyre velskrevet og fængslende ...''... et godt beskrevet eventyrunivers ...'Lektørudtalelse

'... utrolig fangende ...''Har du ikke stødt på Næslandet før, så kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger om at komme i gang med at lære dette land at kende.'www.Bogrummet.dk

432 pages, Paperback

First published December 15, 2015

1 person is currently reading
41 people want to read

About the author

Eva Egeskjold

15 books13 followers
Jeg er født i Aarhus helt tilbage i 1972. Som barn var jeg en læsehest. Jeg lå under min dyne om aftenen med en Nefalygte, mens jeg læste Hitchcock, min mormors lasede Agatha Christie krimier, som stod i hendes bryggers i en stor papirspose, eller Enid Blytons 'De Fem', når min mor troede, jeg sov.
Trods det, at jeg var vild med heste fra jeg var 9, var det ikke rigtig hestebøger, jeg tog med hjem fra skolebiblioteket, men mere noget med action og uhygge.
Dengang var jeg overbevist om, at jeg skulle være arkæolog, når jeg blev voksen. Så skulle jeg rejse rundt i verden og grave skeletter op af jorden og løse det ene uhyggelige og spændende mysterie efter det andet.
Det bedste fag i skolen var uden tvivl dansk, hvor skrivning af dansk stil for mig var ren nydelse. Jeg skrev ... og skrev ...
Arkæolog blev det dog ikke til, for skrivningen røg for en tid i baggrunden til fordel for tegning og resulterede i, at jeg blev uddannet arkitekt.
Årene gik, hvor jeg læste rigtig meget, fødte tre børn og byggede et alt for stort hus på Mols; så jeg kan blandt andet mure, lægge tegltag og male både sort og hvidt.
Det var også i den periode - over et par år, at jeg udvekslede børne- og ungdomslitteratur med min svigerfar, som var sognepræst, og vi diskuterede efterfølgende bøgerne med hinanden. Min svigerfar var den, der læste det allerførste udkast til 'Næslandet', og han opmuntrede mig til at fortsætte.
Inspirationen til fortællingen om 'Næslandet' kom sådan set snigende, efter at jeg flyttede ud på Mols i år 2000.
Det er altid inspirerende på mange planer at være forælder, og en episode med min ældste datter affødte en strøm af idéer og efterfølgende tanker om, at det måtte jeg simpelthen bare skrive ned.
Kimen til Næslandet var skabt, og jeg begyndte at skrive samme nat.
Fortællingen blev de første år skrevet sent om aftenen og om natten, mens resten af familien sov. Kun min hund Holger forstyrrede mig på den tid af døgnet, når dens ben fægtede rundt i kurven, og den gøede og peb, fordi den havde mareridt. Skrivningen af Næslandet blev få gange afbrudt af perioder med alt for meget arbejde, men jeg slap den aldrig helt ...

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
18 (37%)
4 stars
18 (37%)
3 stars
5 (10%)
2 stars
7 (14%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 8 of 8 reviews
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
575 reviews30 followers
January 31, 2018
I de første 2 bøger har jeg kunnet gætte mig til en del på forhånd, hvilket har taget en smule af spændingen ud af de 2 bøger for mig. Til gengæld overraskede denne bog mig - så fedt! Del 3 her er virkelig godt skruet sammen. Forfatteren har fortalt mig, at det er hendes egen favorit - og indtil videre er jeg helt enig med hende. Men jeg glæder mig meget til del 4, som jeg tager hul på senere.

Denne bog er virkelig spændende - jeg tog hul på den i går aftes ved 22-tiden, og jeg lagde den først fra mig klokken 5 i morges. Der blev jeg nødt til at få noget søvn, ellers havde jeg læst den i et stræk.

Jeg stræber altid efter at skrive min reviews uden spoilers - for jeg hader spoilers og vil helst ikke vide ret meget om handlingen i en bog, inden jeg læser den. Så jeg vil bare slutte dette review med at sige, at jeg synes, at denne serie er et absolut MUST-READ, hvis du er fantasyfan.
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
April 16, 2021
I Snedkerens hemmelighed, som er tredje og næstsidste bog i serien, bliver der skruet endnu mere op for actionscenerne, spændingen, fantasien, kreativiteten og tempoet. Man er max underholdt og kan ofte næsten ikke trække vejret af bare spænding. Det er total overlevelse, ekstreme situationer, håbløshed, tragedie, mørke, skrækindjagende transformationer, hævntørst til total seje overnaturlige evner, romantik, stor glæde, enorm viljestyrke, stærke familiebånd og ægte venskab og samarbejde, der rammer en lige i hjertet. Det er virkelig kampen mellem det gode og det onde. Alle sejl sættes bogstavelig talt ind.
Det er en fuldstændig eminent historie, et mesterværk, som er både levende, dramatisk, hjerteskærende, hjertevarmt og mest af alt medrivende og fængslende.

Der er så mange afsløringer, tråde og forhistorie, der flettes sammen, at man bliver blæst helt bagover af sandheden som en kæmpe aha-oplevelse. Wow ! Eva Egeskjold er genial. Alt er total veltænkt ned til mindste detalje mht karakterernes forhistorie, hvordan tingene skete og hvorfor og hvem, der er involveret. Det er total timet. Forfatterens fortællerevner er eminente. Ens øjne er som limet til siderne, mens hun viser og forklarer, hvordan det hele hænger sammen på den bedste måde.

Denne bogserie er et mustread , hvis du er en ægte fantasyelsker med hang til total gennemførte universer og komplekse historier.

Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com
Profile Image for Marlene Bentsen (Boggrippen).
737 reviews25 followers
February 15, 2021
❗️OBS: Bittesmå spoilers fra foregående bøger❗️

I Snedkerens Hemmelighed fortsætter Oonas historie ufortrødent i samme høje tempo.

Meget er gået galt for Oona, da vi starter tredje bind. En spion fra hendes nærmeste midte er blevet afsløret og hun har ikke blot mistet en ven, men også det eneste der kan redde Næslandet fra Radixfolkets vanvittige planer - nemlig Querqus Skjoldet.

Da jeg startede på serien kan jeg huske, at jeg var overrasket over at der var hele fire bind. Det er jo mest normalt med trilogier, så jeg var lidt bekymret for om historien ville begynde at træde vande.

Men det er simpelthen ikke sket! Jeg er blevet mere end positivt overrasket her i bind tre, for Egeskjold hiver den ene grufulde og overraskende scene efter den anden ud af ærmet😃👏

Igen er jeg fløjet lige igennem historien og jeg er faktisk nået til et punkt, hvor jeg ville ønske at serien bare fortsætter uendeligt.

Næslandet er en serie, der har sat sig dybt i mit boghjerte og den kan ikke anbefales nok❤️🙌
Profile Image for Ann.
210 reviews7 followers
May 26, 2016
5 kæmpe stjerner, jeg slugte den her bog og elskede den virkelig. Jeg kan slet ikke vente til D.4 bog i serien, det kan kun gå for langsomt. Den tredje bog i serien om Næslandet skuffer bestemt ikke og der er masser af action og eventyr. Eva Egeskjold kommer helt klart op på højde med andre danske eventyrs forfattere som Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl, hvis bøger har en Ga ske speciel plads i mit boghjerte. Jeg vil 100% anbefale den her serie til alle fantasy bogelskere jeg kender.
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
September 11, 2020
Jeg er stadig virkelig opslugt af det her helt vildt imponerende univers, som kan noget særligt. Der er tænkt over rigtig mange detaljer undervejs i opbygningen af universet, og vi er så heldige at få meget af det med - og endda på en måde, så det er naturligt inkorporeret i handlingen, og ikke "bare" er smidt ind som noget info-dump for at informere læseren. Oona lærer sin verden bedre at kende efterhånden som hun kommer på flere og flere eventyr, - og som læsere lærer vi om universet sammen med hende.
Oona modnes gradvist bøgerne igennem og bliver mere og mere voksen, med det, der nu hører med; fysisk og mentalt gennemgik hun naturligvis en stor forandring allerede i bog 2, men også her sker der ting og sager, efterhånden som Oonas kærlighedsliv driller hende, og hun skal finde ud af, hvem af hendes nærmeste hun rent faktisk kan stole på. Og så lærer hun sin fars historie bedre at kende, og finder informationer om ham, som er nye både for hende og de, der troede at de kendte Oonas far, - hvilket naturligvis kan få stor betydning for handlingen i bog fire.
Det bliver mere og mere tydeligt, at der snart kommer en afgørelse i serien, og at der snart kommer en forløsning på alle de ting, Oona og de andre har været igennem. Spørgsmålet er bare, hvordan udkommet bliver, og hvem der ender på magten til sidst, - kan Oona og de andre holde hovedet koldt, når det virkelig gælder, og i sidste ende overvinde deres fjender? Det bliver spændende at finde ud af.
Profile Image for Hanne Rump.
Author 26 books28 followers
December 18, 2020
Endnu en fantastisk bog i Næsland serien. Worldbuilding i de her bøger er virkelig uforlignelig, og den får lov at komme til udtryk. Der plads til dagligdags detaljer, og fortælingen har et langsomt udtryk, selvom den er handlingsmættet. Det gør at læseren er inviteret ind i universet og kommer til at tage ophold der sammen med karaktererne. Og netop karakterene kommer vi meget tættere på i den her bog. Selv Radixfolket, som stadig er onde på en lidt kliche-agtig måde, hæver sig op. Ondskaben får en anden karakter, og de bliver mere snu, hvilket giver en masse ekstra til handlingen.

Start ikke med denne her bog (bog 3). Der er for meget, du ikke ved, hvis du ikke har læst de to første. Desuden fortjener denne her serie at blive læst fra første side. Plottet er klart gennem alle tre bøger, og der lægges op til et brag af en afslutning i bog 4 - jeg glæder mig.
Profile Image for Sara.
31 reviews1 follower
March 22, 2018
Endnu et kapitel i et fantastisk eventyr!
24 reviews
June 2, 2022
Hvis du er til hekse sådan som de burde være, mystiske troldmænd, hamskiftere, profetier og kampen mellem det gode og det onde kan jeg anbefale at læse Næslandet skrevet af Eva Egeskjold.

Karakterne er velskrevne, fulde af liv og passer virkelig godt sammen både i dialog og deres personligheder.

Hun har formået at opbygge et godt solidt univers, med detaljerede byer, godt beskrevet natur samt diverse monstre, mosekoner magiske og ikke magiske væsner.

Hun har bygget bøgerne solidt over årstiderne på en virkelig vellykket måde, hvilket er noget jeg ikke i samme grad har læst før.

I bøgerne følger vi flere forskellige karaktere hvilet gør at man ind imellem kommer til at læse den samme bid af historien, bare fra de forskellige personers synspunkt, det gør at gør at historien bliver levende og alsidig. Det gør også at man ind imellem ville ønske at karaterene kunne høre en så man kan advare dem mod de planer og fælder der bliver lagt og som de selvfølgelig ikke er klar over.

Selvom Næslandet 1 er Eva Egeskjolds debutroman, skulle man ikke tro det. Hele serien er velskrevet og der kommer nogle twist i historien, hvilket gør man man bliver fanget ind som læser.

Rigtig god læselyst
Displaying 1 - 8 of 8 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.