Om at leve og overleve en koncentrationslejr. Sindsygt interessante observationer om mennesker og hvad de kan holde til, og hvordan oplevelser former dem og deres måde at forstå verden på. Første del er om oplevelserne i koncentrationslejeren og anden del handler om logoterapi, som er en eksistensiel terapiform, som Viktor Frankl udviklede og som grundlæggende har fokus på mening og arbejder ud fra, at mennesker, der kan finde mening med det, der sker for dem, også kan overvinde det. Synes klart den første del var mest spændende. Med spændende observationer af tidsopfattelsen i lejeren. HVor en dag føles længere end en uge, fordi de uendelig pinsler på den ene side for tiden til at føles langsom, mens de uendelige gentagelser og ingen udvikling får tiden til at føles som om den smuldre mellem hænderne. Mit yndlingscitat: Da bliver man klar over, hvor Dostojevski har ret der, hvor han ligefrem definerer mennesket som det væsen, der vænner sig til alt.