Seks varme, romantisk fortællinger, der behandler forskellige troper inden for genren: meet cute, gammel kærlighed, nyfundne forelskelse, sorg og savn. Læs med, mens de navigerer kærlighedslivet.
Indhold: Et julemirakel / August Moon Lunefuld lykke / Kirstine Meyer Laursen Fortidens spøgelser / Pipaluk Motzfeldt Du hører til hos mig / Kristina L. Aagaard Julenissen / Maria Miller Minder om et lille lys / Malliccha Diana
”Snefnug og skæbner” novellesamling udgivet hos @read.die.repeat Modtaget som anmeldereksemplar.
Dette er en samling af seks varme, romantiske fortællinger, alle begynder i den kolde december måned. Alle med det tilfælles at være romantiske fortællinger, der starter i tiden inden jul.
Vi begynder med ”Et julemirakel”, hvor Simone sidder fast på vej til arbejdet, dagen før jul og en langturschauffør tilbyder hende at få varmen i sin lastbil.
I ”Lunefuld lykke” er Michael ved at være træt af Tinders hamsterhjul, ved et tilfælde finder han dog spiren til lykken ude på Lars Tyndskids marker.
Hos ”Fortidens spøgelser” har Monika svært ved at give slip og give plads til kærligheden, for er hun helt klar til at lukke en ny mand ind i sit hjerte?
Livet kører på skinner for Karoline i ”Du hører til hos mig”. Eller, så godt som. Men en eller anden har inviteret ekskæresten med på vennernes årlige skiferie, og det passer i hvert fald ikke ind i Karolines planer.
Asta i ”Julenissen” har et knust hjerte, men hendes nisse på arbejdet hjælper helingen på vej, med små søde gestus og gaver i december.
I ”Minder om et lille lys” møder vi den unge Mateus, der får sit livs eventyr, efter at have hjulpet en hingst tilbage til sin fold.
Jeg elskede de to første noveller, da jeg læste dem på telefonen før jul, et dejligt kram i den kolde tid. Nu hvor jeg har læst alle novellerne i samlingen, har jeg lige modtaget det største gruppekram! Jeg elsker at der i denne samling er vist nogle af romancens mange facetter, ikke en af fortællingerne er ens, og alligevel passer de så godt sammen. Som det er tilfældet med så mange andre novellesamlinger, var der selvfølgelig nogle af fortællingerne, som talte mere til mig end andre, om end jeg nød at læse dem alle. Jeg ser frem til at hygge mig med alle fortællingerne igen, når vinterens komme igen begynder at nærme sig. Pakket ind i et lunt tæppe og med en kop varm kakao, ved jeg at disse skønne noveller vil bringe mig mange flere kram. Hvis du også elsker romantik og hygge, kan du med fordel kigge forbi GUNST, hvor udgivelsen af novellesamlingen bliver fejret - og sørge for at du får dit eget eksemplar med hjem😊
5/5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ til “Minder om et lille lys” som er den novelle jeg har læst 🏆❤️ En smuk og rørende fortælling om dyb kærlighed 🫶🏼 Helt poetisk skrevet! Kæmpe anbefaling, jeg elskede hver side og kunne sagtens have læst en helt roman om Mateus og Lucita.
Jeg kan godt lide novellesamlinger. En fantastisk måde at lære nye forfattere at kende, og de forskellige måder at fortælle historier på.
Denne samling… Jeg vil så gerne, det mener jeg virkelig. Korrekturfejl i dem alle, nogle af novellerne er fine. Andre er ikke mere end et første udkast.
I har alletiders mulighed for at sætte et positivt præg på dansk romance - gør det nu! 😊