Jump to ratings and reviews
Rate this book

Moder Jords døtre

Rate this book
I generationer har ellekvindernes matriarkat eksisteret uden modstand fra hanner; samtlige spæde elledrenge ofres nemlig til Moder Jord kort efter fødslen.

Hvis Moderen er gavmild, fødes en datter. Hvis Moderen er grådig, fødes en han. Sådan er det.

Men da Silani indånder sin første han, er følelsen af mæthed og lykke kun kortvarig, og inden længe begynder hun at sætte spørgsmålstegn ved matriarkatets ritualer. Silanis verdenssyn bliver yderligere udfordret da hun møder menneskepigen Ellen. Et liv hun for alt i verden ikke vil indånde.

277 pages, Paperback

First published March 20, 2025

1 person is currently reading
88 people want to read

About the author

Caroline Stadsbjerg

3 books100 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
15 (39%)
4 stars
9 (23%)
3 stars
9 (23%)
2 stars
2 (5%)
1 star
3 (7%)
Displaying 1 - 16 of 16 reviews
Profile Image for Nana-Margrethe.
17 reviews2 followers
April 30, 2025
En natur, man får lyst til at eksistere i på samme vilkår som elverkvinderne gør. Jeg føler stik af misundelse over ikke at have hjemme i denne skov, som altid føles som det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Et læse-ellekram. Verdenen er grundigt og kærligt bygget op, dog er den måske en anelse for stor til bogens 280(ish sider.

Jeg ville ønske at romancen mellem Silani og Ellen gav mere mening end jeg synes den ender med at gøre - dog var jeg enormt vild med Fria <333
Profile Image for Mia.
31 reviews
February 27, 2025
Med Moder Jords døtre formår Caroline Stadsbjerg igen at skrive en velskrevet, yderst fængende og tankevækkende roman.
2 reviews
April 27, 2025
Jeg læste den her på 2 dage! Den er vidunderlig, rørende, smuk, fortryllende, hjerteskærende og fantastisk! Jeg har lyst til at læse den igen og igen
Profile Image for ania | hellishreads.
314 reviews9 followers
March 18, 2025
Kort og godt: Jeg synes denne bog er fantastisk. Den er godt skrevet, den rammer en lige i hjertet, og ligesom med Carnivora skubber de tankerne i gang. Caroline Stadsbjerg’s bøger er ikke kun smukke udenpå, men også indeni, og så har de en dybde til dem, som gør at de også giver intellektuel værdi for læseren. Moder Jords Døtre er en bog, der er værd at læse.

Og fordi jeg ikke kan finde ud af at holde mig selv kortfattet, når jeg endelig begynder at skrive omkring bøger, så kommer der det laaange forneden med alle mine tanker. :)
__________________

Som læser, er det smukkeste i verden at læse en bog der bare rammer helt ind i hjertet på en – især når det er en genre der er så langt væk fra det man normalt læser. Fantasy er sjældent en genre jeg vælger at læse, men Caroline Stadsbjerg formår alligevel at drage mig helt ind i Moder Jords Døtre med ellefolket og deres kultur.

Moder Jords Døtre er dog ikke bare en fantasifuld fortælling uden dybde, den har en masse at sige og dette kommer også tydeligt igennem med fortællingen om identitet, køn, kroppen og naturen. Og det at dette er temaerne i bogen, især køn og identitet, gør at den faldt i god jord hos mig – der er bare noget omkring fortællinger om kønsopdelte samfund og hvordan samfundet hænger sammen på godt og ondt. Og det er jo en utrolig relevant bog i nutidens politiske klima i forhold til kvinders rolle i samfundet og i forhold til queer identiteter.

Bogen omhandler ellekvinderne og deres matriarkalske samfund. Hvor drenge er noget der ofres til Moder Jord, inden de bliver farlige ellejægere, og hvor harmoni med naturen er i centrum for dette folk. Det er dog alligevel ikke så simpelt for hovedkarakteren Silani – en ung ellekvinde der er nysgerrig og åben over alt der er omkring hende. En nysgerrighed, der får hende til at interagere med menneskehunnen Ellen, og derigennem får Silani til at stille spørgsmål omkring den verden, hun befinder sig i – for er det hele egentlig så sort og hvidt som hendes med-kvinder får det til at lyde? Er alle mennesker modbydelige når Ellen er så fantastisk og er køn egentlig helt lige til?

Der skabes en bro mellem bog og læser, hvor vi får lov til at komme med på denne søgen efter viden og forståelse af verden gennem Silani. Hendes venskab med Ellen var så utrolig smuk og jeg elskede alle deres øjeblikke sammen (der også var ret så åbenlyst queer in my eyes). Caroline gjorde også et utroligt fint arbejde med at inkorporere transkønnedes eksistens ind i hendes fortælling – det er ikke en stor del af bogen, men det er en utrolig vigtig del af bogen, fordi det er med til at sætte kønnet i perspektiv.

Og så kan jeg også kun sige at det jeg afskyr ved andre bøger af samme tema, men hvor transkønnede og nonbinære nemt bliver glemt i historien om mand versus kvinde, så føles det langtfra sådan med Moder Jords Døtre. Og det er fantastisk!

Moder Jords Døtre er, ligesom Carnivora, med til at skubbe til vores tanker mens vi læser. Det er ikke en passiv oplevelse at læse og det er ikke upolitisk at læse. Og Caroline formår at starte en dialog omkring køn, kroppen og naturen i vores samfund, som forhåbentlig er en dialog man kan tage med sig – jeg ved i hvert fald at jeg har en milliong andre ting at sige om bogen og dens temaer, som jeg glæder mig til at diskutere med mine kære bogvenner når de har læst bogen <3
Profile Image for Annemette Ravnsbæk.
1 review
April 4, 2025
Fucking warw Caroline 🧝‍♀️🌳🪰

Kæmpe gave at læse denne bog og det smukke sprog der er brugt 🌻🌛

Jeg fik en fornemmelse af at være en form for celle i Silanis krop, så jeg kunne se hele universet for mig gennem hendes øjne. Jeg havde ingen fornemmelse af at læse eller bladre i bogen, det skete ligesom bare.

Tak for en rigtig smuk og nærværende læseoplevelse 🙏✨
137 reviews3 followers
May 12, 2025
⋆˖⁺‧☽ MODER JORDS DØTRE ☾‧⁺˖⋆

「ANMELDEREKSEMPLAR」• Den her bog frembragte så mange forskellige følelser, jeg ikke ved, hvor jeg skal starte. Caroline Stadsbjerg har gjort et fantastisk forfatterarbjede. Jeg har smilt og grædt. Været så opslugt, at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen, og når det hele så var slut, bedt efter mere!
På blot få sider, får den her bog sagt en masse, både med lidt romantik og queer repræsentation. Samtidig giver den også tanker om samfundets opbyggelse med identiteter og de bokse vi alle bliver tvunget ned i.
Sproget er smukt og fangende, hvilket giver mig lyst til at læse nogle af hendes andre bøger.

--
Original kommentar da først færdig: VIRKELIG GOD
Profile Image for Freja (frejaogbiblioteket).
81 reviews4 followers
April 23, 2025
3.5
Jeg synes virkelig, at sproget kan noget i denne her.
Det er nogle utroligt flotte og sansende beskrivelser.
Der er helt klart noget samfundskritik på spil og en masse tanker om samfundsdiskurser og køn, der ligger bag. Personligt ramte den bare ikke helt plet. Det var som om vi havde en masse gode ting svævende rundt, men plottet var ikke stort nok til at ramme dem helt.
Jeg kunne egentlig ret godt lide karaktererne og hele folkeeventyrs viben var jeg helt solgt på. Jeg tror bare jeg ville ønske den var lidt længere.

//anmeldereksemplar
Profile Image for Sarah Reffstrup.
558 reviews13 followers
August 13, 2025
Endnu en smuk bog fra Caroline Stadsbjerg! Jeg var vild med sproget, og jeg blev rørt til tårer ved bogens afslutning.

Alligevel ønskede jeg, at der var lidt mere fokus på én ting frem for mange, ellers skulle det have været en serie.

Det er en fremmed verden og den er meget fascinerende, men Silani bryder tydeligvis med så mange ting hos sit eget folk, at hendes rejse føles lidt haltende for læseren.

Silanis første indånding ender med at sætte mange tanker i gang hos hende. Allerede der kunne jeg måske godt have ønsket mig at opleve en indånding 'som den burde være foregået' netop for at kunne mærke kontrasten til det Silani oplever, som jeg synes det tog lang tid at forstå. Efter Silani indånder igen, bliver der slet ikke talt om oplevelsen igen 🤔

Hele delen med Ellen elskede jeg. Den bragte mig til tårer mere end én gang, men jeg kunne ikke lade være med at føle, at resten af historien tog noget fra deres afslutning.

Khalian og brødrene. Der blev snakket meget om brødre og jeg havde regnet ud at Khalian nok var en ellebror, men jeg kunne virkelig godt have brugt, at Silani skiftede mening før hun stod med en lille baby og skulle overgive ham til ham. Jeg kunne godt have brugt, at hun åbnede lidt overfor ham sammen med Ellen og så noget af det Ellen tydeligvis gjorde.

Alt i alt var bogen nok bare for kort til min smag. Jeg kunne bruge mange flere dage og timer sammen med ellesøstrene og Ellen og nomaderne 🥰
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Camilla.
213 reviews
May 26, 2025
Nå. Men jeg fik jo aldrig skrevet en ordentlig anmeldelse af bogen andet end mine umiddelbare tanker lige efter jeg blev færdig. Så skete der det der nu engang skete og det har jeg valgt at slettet fordi Caroline har undskyldt og så synes jeg egentligt bare vi skal komme videre.

Den oprindelige anmeldelse jeg ville skrive:

Synes ikke helt den her bog virker gennemarbejdet. Der er mange gentagelser og i længden er det sejt at tygge sig igennem (hehe iykyk). Hvorfor skal vi høre om det samme om og om igen? Jeg mener ikke ritualerne eller sanketurene osv. Men sproget.

Et par eksempler ud af mange:

- Dahlias grønne fingre. Vi ved godt de er grønne efter det nævnes første gang. Hvorfor skal det nævnes igen og igen?

- Grønt mos. Bogen har ikke etableret at der findes andre farver af mos i denne verden så hvorfor skal det konstant nævnes at mosset er grønt?

- Fødder. Alt bevægelse er i fødderne og det blev trættende at læse om. Jeg ved godt at tanken sikkert er at vise primitiviteten og at de er naturvæsner men variation ville være rart.

- Hulrummet i marken. Den skal også beskrives flere gange. At det er halmstrå trykket fladt. Vi får det fortalt da den introduceres. Derfor behøver vi ikke at få det at vide hver gang den nævnes efterfølgende og slet ikke til sidst, hvor vi har hørt det gentagende gange optil. Men alligevel skulle det beskrives i 7 sætninger at det var "en rede af nedtrådte strå." Bare nævn hulrummet. Så ved vi godt hvad det er.

- Scenen med det voldsomme regn. Hver anden sætning handlede om vandet og hvor vådt det var. Igen manglende variation i sproget og den kunne snildt være halvt så lang uden det ændrede noget.

- Laden. Den menneskebyggede lade. Laden bygget af mennesker. Bygget af mennesker er laden. Indenfor meget få sider nævnes det en lille håndfuld gange.

Den her bog trænger virkelig til en kærlig hånd og er i hvert fald en til to runders redigering fra at være et produkt med kvalitet - hvilket man burde kunne forvente når man betaler penge for den. Altså hvor var redaktøren henne??

Læseoplevelsen føles også som om forfatteren kun kender fire adjektiver: blidt, blødt, hårdt, og indhyllet. Mængden af specielt indhyllet virkede flere steder malplaceret. Hvorfor ikke nævne at hans hårknold-tingeling var dekoreret i perler og fjer? Hvorfor indhyllet? Det føles som et forsøg på en sofistikeret tekst der bare ender med at virke lidt påtaget.

Sproget er meget ensporet og når man først har lagt mærke til det så er det svært at abstrahere fra.

Derudover er dialogen ikke blevet bedre siden Carnivora. Den flyder ikke og jeg tog mig selv i at tænke at ingen snakker sådan. Det er flere steder tydeligt at forfatteren har pointer hun gerne vil sige og bruger sine karakterer til det, om så det passer ind i dialogen eller ej.

Plottet var forudsigeligt. Specielt twistet sidst. Og tematikkerne blev også kastet i luften uden rigtigt at blive grebet igen.

Moder Jords Døtre er rent håndværksmæssigt et step ned fra Carnivora.
Profile Image for Iben Holm Nielsen.
129 reviews
May 6, 2025
3,25/5 stjerner

Denne bog mindet mig om 11% af Maren Uthaung på det grundlag at de tager fat i nogle af dem samme emner og problematikker. F.eks hvordan ville verden se ud hvis der kun fandtes kvinder på den ene eller den anden måde. Også det med man afskaffer mændene så snart det er til. I disse verdner er det nemlig "farligt" at være en han. Det gøre jo også man reflektere over det der skete i Kina med børneloven den gang, da man ligesom fortrakt drenge/mænd dengang, da de ville have mere succes i livet en kvinde ville have, så man kan drage lidt paralleller imellem det. De også begge eventyrlige med hekse, troldkvinder og moder jord døtre (hehe). Denne bog også lidt mere sød og den andet meget voldsomt i sine beskrivelser i hvad der sker i historien. Så premisen er lidt den sammen men jeg føler ikke de fortæller den samme historie. (Skal også siges det er noget tid siden jeg har læst den anden så der kan godt både færre eller flere paralleller end dem jeg har berørt)

Silani er jo lidt af en crime rider da hun vælger at snakke med Ellen (og de andre mennesker). Det må man ikke i følge Moderen da de er farlige. Men der opstår et forbudt kærlighedsforhold mellem dem, som er sødt og dejligt. Der bliver udvist omsorg og tryghed på anderledes som man normalt ikke ser ved at lave blomsterkranse og bruge menstruationsblod som ansigtsmaling. Det viser at de har tillid til hinanden når de kan dele det med hinanden. Jeg blev lidt ked af det på Silanis vejne da Ellen dør og mormoren tager hende ind, så hun bliver en del at træet. De var så gode sammen, men man vidste godt det ikke kunne lade sig gøre i slutningen. Det var også en smuk slutning, hvor man finder ud af at en af menneskehanerne er faktisk en af deres egne der ikke blev ofret i sin tid, aka Silanis bror??, Og han får så ansvaret for at tage sig af den nye søn som Lili ikke kan tage sig af. Det er godt at den lille ikke bliver ofret. Det lyd sku lidt makabert tbh.

Jeg læser normalt ikke fantasy og danske bøger, så den var lidt svær at komme igennem desværre. Men jeg vil gerne blive bedre til at læse bøger fra danske forfatter, så man skal jo starte et sted. Det tog mig en måned for mig at få færdig gjort denne bog. Jeg tror faktisk jeg ville havde elsket at høre den som lydbog, da jeg føler nogle gange komme igennem bog bedre. Den fangede mig ikke på samme måde som "Carnivora" gjorde den gang jeg læste den, som dog var på lydbog.

Med alt det sagt glæder jeg mig til at læse Carolines næste bøger, da det er noget over dem jeg godt lide. Jeg glæder mig til at se hvad det næste bliver.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Josefine May.
241 reviews74 followers
April 7, 2025
*Anmeldereksemplar fra forlaget*

En whimsical, sanselig, queer og 'stille' fantasy. Hvis du ikke er til store krige, der skal udkæmpes eller et underliggende politisk spil, så er den her nok noget for dig!

Caroline Stadsbjergs debut ‘Carnivora’ var blandt mine bedste læseoplevelser for 2024, så da jeg opdagede, at udgivelsen for hendes næste roman, ‘Moder Jords Døtre’, var lige rundt om hjørnet, vidste jeg, at jeg MÅTTE læse den. Der er mange måder, at man kan gå til romanen på, men hvis man (som mig) havde forventet en lignende oplevelse som med ‘Carnivora’, kan man godt tro om igen. Hvor ‘Carnivora’ er mere grounded og spekulativ, er ‘Moder Jords Døtre’ whimsical og sanselig. Der er nogle utroligt smukke sætninger i bogen, men af og til følte jeg også, at de sanselige beskrivelser stod i vejen for historien.

Jeg manglede lidt en konflikt eller en større problemstilling, der drev bogen videre. Det var meget interne konflikter ofte bundet i spekulationer og rygter, og der var aldrig rigtig en konsekvens ved Silanis aktioner. Der var så mange andre aspekter, som jeg ville ønske fyldte mere, og jeg ville ønske at pladsen var bleve brugt på mere end bare smukke beskrivelser af naturen.

Med det sagt så følte jeg virkelig naturviben og synes det var en spændende verden, som Stadsbjerg fik stykket sammen. Jeg har ofte svært ved de meget komplekse og fremmede verdner, så det var SÅ rart at læse om en verden jeg kunne forestille mig! Jeg synes hun brugte naturen og dens elementer til at skabe et interessant take på elvere/ellefolk, som virker mere nordisk og hjemmeligt på en måde. Jeg sad lidt med en følelse af, at det her kunne have udspillet sig i min baghave for 500 år siden.

Cute vibes med Ellen, selvom jeg liiidt følte at deres relation var insta-love (it had to be said).

Selvom der var aspekter i ‘Moder Jords Døtre’, der ikke levede op til mine forventninger, er det stadig en virkelig hyggeligt læseoplevelse. Den leger virkelig med sin genre og introducerer et sprog jeg endnu ikke er stødt på i en fantasy.
Profile Image for Andrea H.
8 reviews3 followers
April 7, 2025
Det så sjældent jeg orker de her ting.

Der er en ide og det sådan cirka det. Vi har at gøre med 200+ sider af "sansende" repetationer af samme vendinger og ord, en slags endeløs cirkulering om othering og sensualitet - uden at det nødvendigvis lykkes at komme nogle vegne med det. Det er som med så meget andet i denne kategori, en art magtkritik tænkt af generationen der ikke rigtig gad andet end Hunger Games. Der tages favntag med magtdiskurser, men det er meget afgrænset til en underlig slags "gotcha" gimmick og jeg kan næsten høre mig selv sige "oh you flippety flopped it" mens den febrilske famlen efter en reel pointe ebber ud.

At vi har at gøre med queer lit må jeg stille mig uforstående overfor. Det muligt det er tænkt sådan. Men med henvisning til foregående reference om famlen i blinde, er vi igen ude i at der er en ide og en forfatter der ikke ved hvad de vil med den.

Ville kategorisere det som en slags gymnasie poesi. Kan fornemme dunsten af røgelse og albani øl hugget fra forældrenes kælder, tonerne af noget Pink Floyd, men kun the best of. Mens nogen sidder og messer om at hjertets smerte har snerten af en færden osv. osv. osv. Pointen er at det fungerer i en setting hvor kritisk sans er præget af manglende erfaring og at man måske også egentlig helst bare gerne vil prøve at forestille sig selv lidt mere spirituel og "summer of love" end man egentlig er.

Forstås. Jeg er også lidt selvoptaget. Men jeg holder det mellem mig selv og mit spejlbillede.
1 review
May 11, 2025
‘Moder Jords Døtre’ er klart en bog der skal læses!
Find ro og slå fantasien løs, når Caroline leger med ordne, skaber smukke billeder for øjet og giver dig lyst til liiiige at tage et kapitel mere!

Caroline formår at gøre det nemt at læse, og udfordrer spænende med hendes sprog, skrevne ord og holdninger.
En smuk bog, med et vigtigt budskab, som er fint “pakket ind” i en god historie og fortælling, som rammer det helt rigtige sted i hjertet.

Jeg glæder mig til at læse flere bøger fra denne dygtige forfatter, som favner bredt og forstår at gøre et stort indtryk på sine læsere.
Mere mere mere!! 😍
2 reviews
April 7, 2025
Endnu en fantastisk bog af Caroline Stadsbjerg!

Er du i stand til at skelne mellem virkelighed og fiktion, og tør du, udforske nye perspektiver på samfundskritiske elementer - så er den her bog lige noget for dig!

Elverbogen er i sig selv en fantastisk fortælling om en verden, måske ikke så langt herfra.
Det eventyrlige sprog og den billedelige verden, gør at man bliver draget, ind og bliver en del af historien selv.

Stort tak til Caroline! Jeg glæder mig til at læse det næste fra dig! 🥳
1 review
April 8, 2025
Elsker det univers, man som læser bliver inviteret ind i gennem moder jords døtre. Smukke beskrivelser, der aktiverer sanserne. En unik fortælling om diversitet og mangfoldighed, man drages ind i og som vækker refleksion over aktuelle samfundsforhold . Endnu engang har Caroline Stadsbjerg formået at bringe vigtige emner i spil, på en gennemført og helt igennem genial måde. Jeg skal helt sikkert læse Moder jords døtre igen. Tak for at sætte fokus på søsterskab, krop, natur og køn. Det har vi brug for!
Profile Image for Lærke Agerup.
42 reviews
June 10, 2025
Rigtig sød fortælling! Jeg blev dog ikke fanget på samme måde af verdenen, som jeg gjorde i Carnivora. Derudover syntes jeg, at plot twistet i slutningen var for forudsigelig. Jeg manglede noget ekstra og overraskende. Historien blev også hurtigt ensformig, jeg følte mange ting skete igen og igen. Dog er jeg igen ret fan af samfundskritikken!
Det, der især trækker bogen ned på 2 stjerner, er, at der er rigtig mange grammatiske fejl, herunder mange manglende kommaer, som faktisk endte med at ødelægge læseoplevelsen for mig…
Displaying 1 - 16 of 16 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.