Danny H.L. Nielsen's Blog, page 2

February 22, 2021

Stonelegenderne – Den mørke side af skyggen

Kapitel 1 – Ritualet

Endnu en gang fandt han sig selv stående som tilskuer til et teaterstykke, han allerhelst ville ønske, han kunne ændre. Han var vendt tilbage til den nat i 1878.

                             Du spilder din tid; der er intet, du kan stille op. Frygten sneg sig ind på ham sammen med mørket i hans tanker.

                             Han stod gemt imellem de tætpakkede træer i den lille lund. Herfra kunne han se fortidens spøgelser gentage ritualet, igen og igen. Han vidste, de ikke kunne se ham, men han ønskede stadig at forblive skjult; på en måde fik det ham til at føle sig mere sikker. De fire børn stod samlet i en cirkel under den store sorte metalklokke. To drenge og to piger, den yngste var ikke mere end syv år gammel, den ældste tretten. Alle fire stod der, med lyst hår og grå øjne. Øjne, som syntes for Howard, at lyse op i deres sorte silluetter. Klokken var placeret mellem ni forfaldne stenpiller. Klippeafsatsen hang frit udover det åbne hav. I horisonten kunne man på en klar dag se Englands kyst, men ikke på denne nat. Havet var sort og livsløst, dovne bølger gled op af klippevæggen og efterlod en stille brusen. Vinden var stille og himlen klar. Månen sad sørgmodigt på nattehimlen, omgivet af funklende stjerner. Howard drejede hovedet og genså det enorme Stone Palæ, som lå på den nordlige del af øen.

                             Det er ikke længere dit hjem; du var ikke værdig. Glem ikke det, Howard Stone.

Howard vendte blikket tilbage til børnene, som stod hånd i hånd under klokken.

                             Deres stemmer var som en, da de begyndte ritualet. De messede sammen på et fremmed sprog, uden en rigtig idé om konsekvensen. Klokken slog et slag,

                             gong,

                             rumlede det.

                             Efterfølgende lød ni slag i en mildere tone. De fire søskende forsatte deres messen, nu højere end før. Månen lyste klart på himlen og lagde et blegt tæppe over landskabet.

                             Hvilke svar søger du her? Flere måde du kan fejle på? Der er intet for dig her, intet at lære, intet at se, du ikke allerede har set. Howard følte grebet om sin sjæl.

                             Ritualet var langt, men tiden syntes at flyve af sted.

Goong!

Slaget var højere end før og Howard kunne føle frekvensen fra den dybe tone i sit bryst. De efterfølgende ni slag var mindre intense, men det var her, vinden tog til. En stærk vind fløj ind over markerne ved det lille bondehus på den sydøstlige side. Skovens træer svajede og knagede, og Howard kunne føle vinden rive i sit ansigt.

                             Messen forsatte, endnu mere intens end før. De fire børn stod som stenstatuer fastbundet til jorden omkring klokken. De bevægede kun deres læber, deres grå øjne var fikseret på den mørke metalklokke oven over dem.

                             GOONG.

                             Denne gang kunne Howard mærke rystelserne i jorden.
Vinden blev stadig kraftigere og var nu allerede en storm. Stjernerne og månen forsvandt fra himlen, da en mørkegrøn himmel overtog dens plads. Havet brusede og bølgede, og de voldsomme brag mod klippevæggen buldrede som torden. GOOONG forsatte klokken ihærdigt, igen og igen. Ved den ottende gang var lyden så voldsom at det virkede som om klippen ville splintres. Howard var ikke sikker på om hans øre, kranium, eller sind ville sprække først. Havet kogte og dampede, og vinden var så voldsom, at træerne væltede og tumlede af sted langs den støvede grusvej og de frodige kornmarker. Himlen var dækket af tunge mørkegrønne skyer, og Stone palæet var erstattet af en mægtig fæstning med høje firkantede tårne. Skildvagterne var langt væk, men det var tydeligt, at de ikke var mennesker. Howard vovede ikke rykke sig fra stedet, han var fast bestemt på at få alle detaljer med. Gargoiler, bevingede dæmoner med skarpe kløer og skinnende øjne fløj i cirkler omkring de høje tårne, som gribbe der venter på, at et lidende dyr skal lægge sig til at dø. Børnene stod stadig fastlåst, upåvirket af stormens blæst og havets rasen. Lige før det sidste slag fra klokken lød et øredøvende brag fra en eksplosion. Fæstningens ene mur forsvandt i støv, ild og murbrokker. Ud flød en tyk grønlig tåge, som dækkede alt på sin vej. De sære væsner omkring fæstningen skreg i rædsel og smerte, alt imens en brand tog hold i bygningen. I lyset af flammerne, der spredte sig omkring fæstningen, kunne Howard se en mægtig bevinget skikkelse med store horn i panden. Den udstødte et øresønderrivende brøl mens den spredte sine frygtindgydende vinger og forsvandt som en skygge.

                             GOOOONG. Det sidste slag fra klokken væltede næsten Howard omkuld.

                             Stormen lagde sig og havet faldt til ro. Fæstningen forsvandt og gjorde igen plads til Stone Palæet. Stjernerne og månen var vendt tilbage, og børnene stod nu og betragtede hinanden, som om de var blevet født igen i det blege månelys.                

Dit fjols. Det er din skyld, og du vil aldrig kunne ændre det.

                             Howard trak sig ind i skyggen og forsvandt.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 22, 2021 02:00

February 21, 2021

Stonelegenderne del 1 og 2

Så kom der gang i maskineriet igen! Stonelegenderne er nu i to dele. Det kommer i anledning af en genudgivelse af Stonelegenderne. Den har fået et gevaldigt løft på korrekturen (Tusind tak til Sandie Pedersen!) og nogle dele er til dels omskrevet. Derudover kommer næste del også af historien, så selve bogen skifter faktisk også navn, forside, forlag og meget meget mere!

De to dele kommer til at hedde:

Stonelegenderne – Den mørke side af skyggenStonelegenderne – Brødrekrigen

Jeg har ikke en dato for udgivelse endnu, sidder og venter spændt på at få første prøveprint af begge bøger, som desværre lige nu er forsinket grundet forsinkelser på trykkeriet.

Det skal dog ikke forhindre mig i at dele nogle ting med jer alligevel! Jeg vil hver mandag de næste fem uger dele et kapitel af Stonelegenderne – Den mørke side af skyggen, de efterfølgende fem mandage vil jeg dele et kapitel af Stonelegenderne – Brødrekrigen med jer så i kan læse dem her online hvis i har lyst!

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 21, 2021 02:03

May 11, 2018

Så laver vi karakteren

Okay så sidste gang snakkede jeg en del om karaktertyper og forskellen på disse. Denne gang vil jeg så give det værktøj jeg selv bruger til at skabe mine helte og heltinder, skurke og medhjælpere osv.


Det faktisk ganske lige til. Før du overhovedet har en ide om en historie kan du faktisk bare gå i gang, eller skal du analysere en tekst så kan du også bare vælge en og begynde med at fylde ud i skemaet der nu kommer:


Type: Bestem dig for på forhånd hvilken karaktertype du vil skabe, det gør det nemmere at holde styr på hvad egenskaber og træk vedkommende skal have fremadrettet.


Navn: Navngiv dem! Du behøver ikke gøre det som det første, men et godt navn kan være vigtigt for en karakter. Der er forskellige teknikker til navngivning, men det kan vi tage på et andet tidspunkt.


Alder: Ja, det siger også lidt om karakteren. Det er ikke sikkert at din læser nogensinde får en præcis alder, men det kan stadig være brugbart når man skriver om en person.


Beskrivelse: Her beskriver du groft personen. Hvem er det egentlig? Hvad laver vedkommende, har personen familie, job, hobbies, egenskaber der er vigtige. Lidt som at beskrive dig selv.


Mål: Hvad er karakterens overordnet mål i historien? Hvad prøver personen at opnå?


Egenskaber: Er der noget personen er virkelig god til? Kan de trylle eller mutere sig på stedet? Er de gode svømmere, eller hvad er det egentlig den her person har af stærke kvaliteter?


Svagheder: Er personen bange for edderkopper, eller lider af en uhelbredelig sygdom? Er personen blot fysisk svag, eller måske glemsom?


Indre Konflikter: Det er ikke alle karakterer som har en indre konflikt, men det kan bringe meget til bordet. Et godt eksempel er f.eks. Light Yagami fra Death Note som vil udrydde al ondskab i verden, for at gøre det må han til gengæld blive nød til at blive den eneste ondskab der er tilbage. Dette er ofte ting der kan være i konflikt med personens mål.


Udseende: Hvordan ser personen ud? Hvad har de på, osv.


Særheder: Nogen personer vasker hænder 185 gange om dagen. Nogen synger når de støvsuger. Hvad særheder, hvis nogen, har din karakter? Det kan give lidt mere liv til personen.


Andre Detaljer: Er der andet som endnu ikke er dækket, så skrive det her.


Hvis man laver denne simple øvelse vil man se at der allerede nu vil være en verden omkring ens karakter, som i store træk har skabt sig selv.


God Weekend!

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on May 11, 2018 01:54

May 1, 2018

Brok og Karaktertyper

Nu det MEGET længe siden jeg sidst opdaterede min blog, og det er jo noget skidt. Derfor tænkte jeg at jeg i dag ville give dele lidt guldkorn ud, især til alle de unge mennesker som snart skal til at lave dybdegående danskanalyser af noveller og romaner.


Jeg har desværre erfaring med at mange har problemer med at analysere historier, og jeg tror egentlig ikke problemet ligger i at de ikke kender aktantmodellen, heltes-rejse, spændingskurven osv.


Jeg mener at problemet ligger i at eleverne aldrig får lov til at bruge dem til meget andet end analyseværktøjer og ikke til at skabe noget som helst. Den generelle kritik ligger jo i at folkeskolelærerne på 10 år ikke kan finde plads til at sætte eleverne til at skrive historier i et passende omfang. Det samme gælder ungdomsuddannelserne hvor lærerne der på yderligere 3 år heller ikke kan finde plads til det… Ikke helt sikker på hvordan det hænger sammen, men sådan ligger landet desværre.


Det er ikke min mening at gennemgå alverdens modeller på en gang her, det vil jeg dele ud over tid, så det jeg vil starte ud med, er at definere nogle forskellige typer af karakter, for selv der kommer en del undervisere faktisk til kort. De ser nemlig ofte Hovedperson, protagonist og helten som den samme person, hvilket er lodret forkert.


Så for ikke at rundforvirre folk for meget så kommer listen over forskellige karaktertyper her:



Hovedperson: Er den person historien handler mest om. I Harry Potter er det unægteligt Harry selv der er centrum. Hovedpersonen er ofte en protagonist og/eller helt, men bestemt ikke altid. Man kan diskutere at i den samlet Star Wars Saga at Darth Vader faktisk er hovedperson, og ikke ellers populært ment, Luke Skywalker.
Protagonist: Er en person med en personlig udvikling. Det betyder at en lang række personer kan have denne title i den samme historie. Hvis vi kigger på Harry Potter, så er han faktisk næppe et protagonist. Han starter ud med at være en person med en stærk sans for retfærdighed, han er allerede modig og han lærer aldrig rigtig at tage skolen seriøst (ikke før han selv underviser i hvert fald.) altså Harry ændre sig faktisk aldrig. Han Solo derimod starter ud med at være egocentreret og besat af penge, senere styres han af retfærdighedsans og kærlighed. En sand protagonist.
Helten: Er den person som bekæmper hvad ondt der nu må være. Helten kan sagtens være hovedperson, og protagonist. I tidligere tilfælde er både Harry og Han Solo helte, da de begge optager præcis denne rolle.
Hjælper: Er personen som hjælper andre karakterer videre i historien, ofte hovedpersonen. F.eks. er Dumbeldore og Gandalf gode eksempler på hjælpere.
Giver: Kommer fra klassisk analyse og i den forstand er det ofte kongen der giver det halve kongerige væk (af eller anden sær årsag? O_o) eller sin datter (fordi det helt okay når det er til en prins…). I dag plejer jeg ofte at leder efter giveren i karakterne selv. Hvad giver de sig selv som belønning mod enden. Dette hænger sammen med ‘heltens rejse’ som gennemgås i en senere post.
Modtager: Den som modtager gaven fra giveren. Som sagt, til tider den samme person.
Antagonisten: Her kommer der et fundamentalt analyseproblem. Det viser sig til at vi har et udtryk for stort set alle personer i historien (skurke kan også være protagonistiske osv. Se bare Darth Vader) men antagonisten er hovedskurken. Det værste af de værste. Voldemort og Kejseren, men desværre er der mig meget bekendt ikke noget udtryk for mindre skurke eller håndlangere. De åbenbart bare ikke vigtige nok at analysere på O_o…

Det var en lille liste over de forskellige karaktertyper, håber det kan hjælpe dig til eksamen, eller blot til at skabe dine egne historier. Til at starte med når man skal lave en karakter så bestem dig for hvilken slags karakter du gerne vil lave, så bliver det hele lidt nemmere

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on May 01, 2018 23:49

December 15, 2017

Undervisning på Sophieskolen

I går var en fantastisk dag hvor jeg fik lov til at holde foredrag for en klasse på Sophieskolen i Nykøbing Falster, min nuværende hjemby

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on December 15, 2017 09:11

November 28, 2017

Søger Anmeldere!

Hvis du er boganmelder og mangler en god bog, så søger jeg flere anmeldere til ‘Stonelegenderne‘ lige nu!


Er du interesseret så skriv her på bloggen, facebook, instagram, eller smid mig en mail og så tager vi en snak om hvor bogen skal sendes hen

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on November 28, 2017 00:28

November 7, 2017

Unite & Write!

Så er Unite & Write oppe og køre, og i den forbindelse har jeg selvfølgelig oprettet mit næste projekt – ‘Brødrekrigen’ kan nu findes her


Det er selvfølgelig stadig tekst i betastadiet, så der kan nå at ske meget. Der er ikke læst korrektur eller lign. på det, men man kan følge med som der kommer løbende opdateringer. Lige nu kan man læse de første to kapitler, udover det kan det være man bliver en af de heldige som bliver inviteret til at være betalæsere af alt det som er skjult for offentligheden, men det kommer der info om på et senere tidspunkt ;D


 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on November 07, 2017 12:29

October 23, 2017

Herlufsholm Fantasy Bogmesse 2017

Så blev årets Fantasy Bogmesse på Herlufsholmkostskole overstået for i år. Det var første gang jeg selv var med, og det var en fantastisk oplevelse!


Jeg takker alle som deltog, både forlag, forfattere, og ikke mindst de mange fans man nåede at møde – for hold da op hvor er det overvældende, som ny forfatter at opleve begjestret folk, som brænder for det værk man har skabt.


Lige nu er jeg topmotiveret og har fået endnu mere energi for at producere mere og dele mine historier med verden!


For dem som ikke nåede at møde mig på bogmessen har i stadig chancen i Bog og Ide i Vordingborg på fredag d. 28 Okt mellem 15-16, og Bog og Ide i Maribo dagen efter mellem 11-12:30


 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on October 23, 2017 03:01

October 6, 2017

Et halvt år efter udgivelse – Hvad så nu?

Så der er gået godt et halvt år siden at ‘Stonelegenderne’ udkom i butikker landet over, og nu står man så lidt her og tænker tilbage på den tid der er gået, og hvad så nu?


Lidt for historie:


For mig er der flere aspekter i det, for det første så har det været en spændende tid der har været præget af at skulle forsøge at sælge det produkt jeg har skabt, men det har også været en tid til at reflektere over min debutroman, og lære af diverse fejl og mangler, og generelt opsamle på den erfaring jeg har gjort mig.


Før jeg forklare for meget om det, kunne det være en god ide at få en forståelse for, hvor ‘Stonelegenderne’ rent faktisk kommer fra, og hvorfor. Bogen har nemlig ikke altid været en bog, og historien i den har bestemt heller ikke altid set ud som den gør den dag i dag.


Historien startede ud som ‘Project Lazarus’ som var et horror-computerspil, som handlede om en stakkels tekniker der blevet fanget på det skumle forksningscenter ‘Life Garden’ i det nordlige Alaska. Her blev en af karakterne fra ‘Stonelegender’ født, nemlig Frederic Emmeric som på det tidspunkt kun var en mindre birolle. Senere blev spilproduktionen lukket ned, men historien forsatte, og pga. min kærlighed til bl.a. Lovecraft og Clive Barker kom jeg på en anden historie, nemlig historien om Stone Familien som var en aristokratisk familie, som blev ledt af en ret så sadistisk fader, Jonathan Stone. Efter at starte historien, fortalt fra Howards perspektiv, i form af en dagbog, skrev jeg den om og om og om og om. Det nok ikke helt forkert hvis jeg siger at ‘Stonelegenderne’ er blevet skrevet om en 17-18 gange, før den blev til den historie den er i dag. På et tidspunkt slog jeg en række historier sammen, og endte med det der er udgivet i dag.


Det var en lang, og sej process. Jeg har ikke en uddannelse i litterætur, jeg kan knapt nok sætte et korrekt komma, og jeg har aldrig skrevet noget, andet end akademiske tekster som er udgivet på engelsk. Derfor var jeg godt klar over at bogen ville være lige så meget et læringsprojekt, som et skriveprojekt for mig. Jeg er nemlig typen som elsker at lære, at opnå nye egenskaber, og skriveriet er nu det som jeg har sat mig for at lære og mestre.


Da jeg endelig fandt måden at fortælle min historie på, skulle jeg til at tage endnu en beslutning, den narrative struktur. Jeg valgte en måde som vidste var risikable nemlig såkaldt fragmenteret fortælling, altså at splitte historien op og sætte den sammen på kryds og tværs. Min måde at gøre det på, var at effektivt splittet historien og karakterene over rum og tid, og lade hver deres fortælling give plothints i forskelligt tempo. Ideen var at læseren skulle kunne gå tilbage i historien og tænke “Nååå, det var derfor” og så forsætte. Den anden udfording jeg satte for mig selv var to-delt. For det første ville jeg skrive en bog man kunne læse på en aften eller to, altså den skulle være kort, og komme til pointen med det samme. Ydermere, ville jeg se hvor meget jeg kunne klemme ind på så lidt plads som muligt, dels for at lade læseren selv digte videre på de uforklarelige dele af historien.


Modtagelse:


Bogen er generelt blevet modtaget ganske fint, og det er jeg især taknemmelig for, men der har også været kritikpunkter som til tider kan være hårde som forfatter at læse, men som egentlig er retfærdige nok i sig selv, og jeg tager dem som en læring og en gave til udvikling.


Umiddelbart kan jeg sige at jeg kan være stolt af mit første værk, som kun er en småsten ved foden af bjerget jeg har tiltænkt at bygge.


Reflektionen:


Det er ikke til at nægte at jeg har meget at lære endnu, og jeg har lært meget allerede! Jeg har lært en del om selve det at være forfatter, kontakte forlag, udgive bog, reklamere osv. Men jeg har også lært den del som er kreativ, altså skrivedelen. For det første så kan man kritiskere bogen for sit sprog, og det kan man faktisk godt gøre. Jeg er selv kommet til den konklusion at ‘Stonelegenderne’ er en bedre historie end det er bog – altså havde jeg skrevet den nu, så ville den være bedre fortalt – men det ærger mig egentlig ikke, for jeg synes selv at historien er fantatisk, og selvom bogen har nogle kritikpunkter så er jeg stadig godt tilfreds.


Jeg har udgivet en BOG! Det er i sig selv en ting at være stolt af, og en ting som for mig i reflektionen bekræfter dette som et muligt karriervalg – jeg kan faktisk være forfatter, og det har jeg så sandelig tænkt mig at være.


Til sidst har jeg lært en god del om at give karaktere liv i bogen. Jeg har allerede dybe beskrivelser af mine karaktere, deres fortid, deres mål, og ønsker, svagheder og styrker, men i bogen kommer det ikke altid til det udtryk jeg ville have ønsket.


Næste projekt:


Lige nu arbejder jeg på en forsættelse til ‘Stonelegenderne’ nemlig ‘Brødrekrigen’ som foregår 2 år efter den første slutter. Denne gang arbejder jeg med en ny form, som er mere kronologisk, dog med visse spring frem og tilbage for ikke at slippe den narrative model fuldstændig, men generelt kan man forvente et nemmere overskueligt narrativ design.


Udover det har jeg en række punkter jeg bestræber mig på:



Mere dybde i karakterne – de skal have mere liv, og mere tid til at udfolde sig
Mere dybde i baggrunden – personerne, stederne, begivenhederne skal være mere detaljeret, uddybes mere, skabe flere relationer, og tilgive mere liv og indhold til historien. En karakter skal kunne gives en synlig baggrundshistorie fremfor en usynlig som det har været indtil videre. Selv de små af dem.
Historien skal være længere. Det er en ting som er kommet ret meget af sig selv, men med mine nye erfaringer, mine nye skriveegenskaber, så skriver jeg automatisk længere, mere uddybende, i flere dimensioner, og med mere relation, hvilket er fantastisk at føle den udvikling på egen krop. Jeg har faktisk lært så utrolig meget.
Det underlige skal der gøres mere ud af. ‘Stonelegenderne’ er en underlig historie. Den er sær og skruet sammen på samme måde som historien skal læses, uforklarligt og underligt. Det passer fint for mig, men der skal gøres mere ud af det. De skjulte verdner, sammenhæng mellem troldmænd og sorte klokker, og ander verdener skal forklares bedre og generelt gives mere kød på. Mindre bold op til læseren og mere til mig som forfatter
 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on October 06, 2017 04:39

October 1, 2017

Bogtrailer!

Så kom tiden hvorpå jeg fik lavet min officielle side om til en wordpress – og jeg må sige jeg er ganske tilfreds med resultatet!


Udover det har jeg også i dag færdiggjort min bogtrailer, hvor man kan høre det første kapitel af ‘Stonelegenderne’ – husk dog at sætte lyd på

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on October 01, 2017 14:13