Goodreads helps you follow your favorite authors. Be the first to learn about new releases!
Start by following Tomas Espedal.

Tomas Espedal Tomas Espedal > Quotes


Tomas Espedal quotes (showing 1-13 of 13)

“(jeg liker godt å ligge i sengen og lytte til bråk, jeg forestiller meg ting, ser alt for meg; det minner meg om den gangen jeg var barn og foreldrene mine festet, jeg ble sendt til sengs, og her ligger jeg og hører lydene av min egen barndom, det er lyden av ensomhet og avstand, det må være fantasiens lyd, kanskje er det også skrivingens lyd)”
Tomas Espedal, Brev
“Ole Roberts Frau Marit, sie sagt: er ist wahnsinnig gern allein zu Haus, solange ich da bin.

Hinter dieser schlichten Feststellung steht eine lange Liebesbeziehung, eine ganz eigene Schönheit wohnt dieser Aussage inne, eine große Liebesgeschichte wohnt in dieser Alltagssituation: er ist wahnsinnig gern allein zu Haus, solange sie da ist.”
Tomas Espedal, Imot naturen
“Også tabet af kærlighed
er kærlighed
siger han.
Og du er alene med denne kærlighed
det er det som er ensomhed
siger han.
At elske og ikke blive elsket tilbage
det er det som er kærlighedssorg
og fordi kærlighedssorgen kan ødelægge dig
er den noget af det mest værdifulde du har
du kan bruge den til at forandre dig fuldstændig
et nyt liv
siger han
en digter skal tåle alt
hvis ikke er han ingen digter.”
Tomas Espedal, Året
“Men jeg har vært heldig, tenkte jeg, heldig som har blitt tvunget til
å velge bort meg selv, en lykke, for hvis jeg hadde kunnet velge, så hadde jeg vært alene, som mine to kamerater, og vi hadde gått til grunne vi tre, i vår egen frihet. Jeg har valgt meg selv, og jeg kjenner at det ikke gagner noen. Det er lenge siden jeg gråt så lite.”
Tomas Espedal
“Jeg fikk ikke denne dagen til, eller det ble en helt umulig dag for meg, den ble ikke slik jeg ville at den skulle bli, ja, hva ville jeg med denne dagen?
Kan jeg si at jeg mistet den, at jeg mistet dagen, hvor mange dager har jeg mistet på denne måten; det ble ikke min dag.”
Tomas Espedal, imot kunsten
“Man blir ikke ensom av å være alene.”
Tomas Espedal, Bergeners
“Det har vært sagt
det har blitt skrevet
at det første mennesket
kom til verden den sjette april.”
Tomas Espedal, Året
“Écrire, c'est lutter contre ses propres idées; si je sais d'avance ce que je vais écrire, et de quelle manière, je n'aurai par le courage de l'écrire.”
Tomas Espedal
“er ist wahnsinnig gern allein zu Haus, solange sie da ist.”
Tomas Espedal
“Sage mir selbst, dass ich es übertreibe, dass ich doch pfuschen und es langsam angehen lassen könnte, es spielt ja keine Rolle, niemand würde den Unterschied bemerken, aber es ist etwas Altes, von innen Kommendes, etwas, das mir nicht gehört, das mich weitertreibt, auf den Boden und unter die Maschine, das meine Hände und meinen Willen lenkt, das mich hart arbeiten lässt, härter, als ich es aushalte. Das arbeitet in mir, diese alte Willenskraft, dieses Pflichtgefühl, das ich nicht kenne und das mich antreibt, wo kommt das her? Diese strenge, unhörbare Stimme, der ich gehorche und die mich weiterzwingt, durch die Stahltür, auf den Boden in dem kräftigen Licht, in die Dunkelheit unter der Maschine.

Ich liege unter der Maschine und arbeite unnötig hart, unnötig genau, ich kann es selbst nicht verstehen, es ist eine Seite von mir, die mir bis dahin unbekannt war; dieser Ehrgeiz, diese Genauigkeit, diese Bereitwilligkeit, mich zu verausgaben, restlos zu verausgaben. Im Laufe dieser Monate unter den Maschinen begreife ich, dass ich mich nicht zur Arbeit eigne, oder mich eben allzu gut dazu eigne; ich beschließe, dass ich nie arbeiten werde, dass ich keinen Job will. Ich liege unter der Maschine und folge der Uhr, der großen Uhr über der Tür, es ist drei vor zwölf. Ich krieche unter dem Webstuhl hervor, gehe zu Waschbecken und Spiegel, wasche mir die Hände, und sehe das Gesicht, das mir nicht mehr gehört, es gehört der Arbeit.”
Tomas Espedal, Imot naturen
“Il suffit de formuler cette pensée : tu dois vivre toute ta vie avec toi-même. Tu peux te trouver une nouvelle compagne, tu peux quitter ta famille et tes amis, partir, découvrir d'autres villes, d'autres lieux, tu peux vendre tout ce que tu possèdes, te débarrasser de tout ce que tu n'aimes pas, tu ne pourras jamais - aussi longtemps que tu vivras - te débarrasser de toi-même.”
Tomas Espedal
“Ich war allein mit meiner Tochter im Haus. Sie wachte früh auf, meist um fünf Uhr morgens, es war dunkel; wir saßen in der Küche und warteten auf den Morgen. Wir saßen in der Küche und warteten darauf, dass die Nacht ein Ende hatte, dass das Licht kam, dass der Morgen anbrach”
Tomas Espedal, Imot naturen
“Ja, jeg vil skrive en bok om det å gå, sier jeg. [...] Det er en god idé, sier jeg, og derfor står jeg fast, jeg klarer ikke å skrive når jeg har gode idéer. Gode idéer er det verste jeg vet. De byr meg imot. Gode idéer blir sjelden gode bøker.
Men er det sånn at dårlige idéer blir gode bøker? spør Elisabeth, hildegunnsøsteren som alle sier ligner på Hildegunn, men hun har ikke det samme blikket; dette blikket som vi aldri vet hva ser når hun ser det samme som oss. Dikterens blikk. Hildegunns blikk. Elisabeth har øyne som ligner søsterens, en munn som ligner, et ansikt som ligner, men denne likheten er ikke annet enn en stor forskjell.
Det blir ikke gode bøker verken av gode eller dårlige idéer, sier Hildegunn. Å skrive er å motarbeide sine egne idéer; hvis jeg vet hva jeg skal skrive, og hvordan, så orker jeg ikke å skrive det. Skrivearbeidet må være åpent, og så er det om å gjøre å arbeide frem bokens strukturer, skrive frem diktets innhold som oftere går dypere enn det man selv vil med diktet.
Gjelder det også for prosa?
Det burde gjelde for all litteratur, sier Hildegunn. Det er historien om Tolstoj, han hadde en idé om å skrive en roman hvor han fordømmer en kvinne som er umoralsk. Han ville vise hvor forferdelig galt det går med en kvinne og familien hennes når hun er utro, men romanen han skrev ble noe helt annet enn det han hadde tenkt. Selve skrivearbeidet førte, mot Tolstojs vilje, til den vakre og tragiske historien om Anna Karenina. Det er det som er litteratur, at vi skriver oss frem til noe vi ikke har ønsket, et vakkert monster, som Mary Shelleys Frankenstein, noe vi ikke har klart å tenke ut på forhånd.”
Tomas Espedal, Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv


All Quotes | Add A Quote
Play The 'Guess That Quote' Game

Imot naturen Imot naturen
417 ratings
imot kunsten imot kunsten
434 ratings
Bergeners Bergeners
246 ratings