Anne-sophie Olsen's Reviews > Body Finder, Ekko fra de døde

Body Finder, Ekko fra de døde by Kimberly Derting
Rate this book
Clear rating

by
3679217
's review
Nov 08, 11

bookshelves: krimi, mystery-suspense, urban-dark-fantasy
Read from November 03 to 06, 2011

En paranormal kærlighedskrimi. Sådan vil jeg beskrive Body Finder. Det første bind: "Ekko fra de døde" er netop udkommet på dansk og jeg har lige lagt den fra mig med bankende hjerte. Både fordi den er utroligt nervepirrende spændende, men også fordi kærligheden i historien er til at tage at føle på.

Violet Ambrose har altid haft en helt særlig evne: hun kan høre ekkoer fra dem, der har mødt en voldsom død og ikke kun det, men også det aftryk ekkoet har sat på den, der har slået dem ihjel. Siden hun var helt lille, har hun fundet ligene af utallige dyr og har, for at give dem fred, begravet dem i sin baghave med hjælp fra sin bedste ven Jay. Det er dog ikke kun døde dyr, Violet kan fornemme, og en dag da hun er otte, finder hun et lig af en ung pige ude i skoven. Hendes nærmeste familie og Jay kender til hendes evner og forstår den betydning de vil kunne have, ikke mindst fordi hendes onkel er politimand, men de vælger at beskytte hende mod de ubehagelige oplevelser.

Historien tager sin begyndelse, da Violet er blevet 16 år og skal starte i High School. Hen over sommerferien er der en masse, der har ændret sig, især i forholdet til barndomsvennen Jay. Lige pludselig er han ikke bare hendes bedste ven som før. Hendes følelser for ham er blevet mere end venskabelige, og hun er ikke den eneste pige på deres High School, der har lagt mærke til hans forandring. Alle de andre piger vil også have fat i ham.

Som om de følelsesmæssige forviklinger ikke er nok, er der dukket en seriemorder op i byen. Han har allerede slået en ihjel, som Violet finder, og han har bortført en anden, så Violet er i et kapløb med tiden. Kun hun kan med sikkerhed finde morderen før det er for sent, ved hjælp af sine evner, men hverken Jay eller familien vil hjælpe hende. Det er for farligt for hende. Derfor er Violet på egen hånd i sin intense jagt, der kan vise sig at få fatale konsekvenser; hun er selv i den målgruppe morderen er efter: unge teenagepiger der færdes alene.
likeflag

Sign into Goodreads to see if any of your friends have read Body Finder, Ekko fra de døde.
sign in »

Reading Progress

11/03/2011 page 66
23.0%
show 1 hidden update…

No comments have been added yet.